Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fordøjelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Insektlarver. Hos højere Dyr deler Røret sig i
fl. Afsnit, som ofte er udvidede (Mundhule, Kro,
Mave) og adskilte fra hinanden ved
ringformede Lukkemuskler (Sphincterer), saa at Føden
maa opholde sig en Tid i det ene Afsnit, inden
den gaar videre til det næste. I F.-Kanalens
Væg findes der Muskler, som bevæger
Indholdet af Sted, og der udvikles Kirtler, som
afsondrer F.-Sekreter, der indeholder Fermenter
(s. d.) (Enzymer), ved hvis Indvirkning den
kem. F. af Føden sættes i Gang. Nogle af disse
Kirtler ligger i F.-Kanalens Vægge, andre
danner særlige Organer, som ligger uden for
F.-Kanalen og udgyder deres Sekret i denne
gennem lange, snævre Gange. Hos de fleste Dyr
er F.-Kanalen længere end Dyret, og Dele af
den ligger derfor bugtet.
Historisk: van Helmont (1577—1644)
angav, at Maven afsondrede et surt Sekret,
Franciscus Sylvius (1614—72) gjorde vigtige
Undersøgelser over F.-Safternes Virkninger, Regner
de Graaf (1641—73) var den første, der
undersøgte Bugspyttet (Pankreassaften). Prout (1824)
opdagede, at Mavesaftens Syre var Saltsyre.
Beaumont (1834) undersøgte den menneskelige
Mavesaft fra en kanadisk Jæger, der havde en
Mavefistel som Følge af et Skudsaar.
Bugspyttets Fermenter opdagedes af Valentin og af
Claude Bernard (1846). — Det nøjere Kendskab
til F.-Kirtlens Afsondringsmaade skyldes
hovedsagelig J. P. Pawlow (1898).
Menneskets F. I Mundhulen tygges
Føden og æltes sammen med Spyttet, som er en
Blanding af Sekretet fra 3 Par Spytkirtler, og
med Sekretet fra Smaakirtlerne i Mundhulens
Slimhinde. Spytkirtlernes Sekretion fremkaldes
ved Nervepaavirkning gennem Reflekser (se
Refleks) og begynder ofte endnu, før Føden er
kommet ind i Munden (»Tænderne løber i
Vand«, en Refleks, udløst gennem Syns- og
Lugteindtryk). Spyttet indeholder et Ferment,
Ptyalin, som nedbryder Stivelsestoffer til
Sukkerarter (Maltose, undertiden til Glykose).
Spyttet reagerer neutralt ell. svagt surt. Dets
Sammensætning varierer efter de indtagne Stoffers
Art, f. Eks. fremkalder krydrede Stoffer
Sekretionen af et meget sejgt Spyt (slimholdigt).
Kun en ringe Del af Fødens Stivelse omdannes
af Ptyalinet til Sukker; saa snart Føden
kommer ned i Maven, vil Mavesaftens Syre standse
Ptyalinets Virkning. Først i Tarmen fremkalder
Bugspyttet den endelige Omdannelse af
Stivelsen.
Fra Mundhulen bringes Føden ned i
Spiserøret ved Synkningen, som er en koordineret
Refleks, ved hvilken baade Tungen, Ganens og
Svælgets Muskler træder i Virksomhed.
Gennem Spiserøret passerer Føden hurtigt, slynges
til Dels ned ved Svælgmusklernes
Sammentrækning. De fleste Dyr kan drikke Vædsker, selv
om Hovedet holdes lavere end Kroppen
(Synkemusklernes aktive Virksomhed). — Naar Føden
har passeret Spiserøret (Øsophagus), aabnes den
ringformede Lukkemuskel ved Mavens Indgang
(Sphincter cardiæ).
I Mavesækken (Ventriklen) forbliver Føden
længere Tid, efter et lille Maaltid c. 1—2 Timer,
efter et stort 4—5 Timer. Naar Føden kommer
ind i Maven, er denne allerede i Forvejen
begyndt at afsondre Mavesaft. Denne Afsondring
skyldes en Refleks, som udløses ved Synet af
Mad ell. ved Appetit. Madens Tilstedeværelse
i Maven fremkalder en yderligere Sekretion af
Mavesaft, særlig stærkt virker visse Stoffer, som
forekommer i Mælk og Kødsuppe. Mavesaften
afsondres af Kirtler i Mavens Slimhinde.
Mavesaften er stærk sur og indeholder c.
2 pro mille Saltsyre; Saltsyren afsondres kun
af de Kirtler, der findes i Mavens første Halvdel
(Fundusdelen), ikke af Kirtlerne i Afsnittet
nærmest Tarmen (Pylorusdelen); desuden
indeholder Mavesaften Fermentet Pepsin, som
nedbryder Fødens Æggehvidestoffer til de
letopløselige Proteoser og Peptoner. Under naturlige
Forhold skrider Nedbrydningen af
Æggehvidestofferne ikke videre i Maven, men fortsættes
i Tarmen under Bugspyttets Paavirkning.
Enkelte Æggehvidestoffer, nemlig de, der
forekommer i Bindevæv og Brusk (Limstoffer), kan kun
angribes af Pepsinet og ikke af Bugspyttet
førend efter Pepsin-F. Pepsinet virker bedst i sur
Opløsning. Hos Børn og unge Mennesker
forekommer endnu et Ferment i Mavesaften: Løben
(Chymosin), som bevirker, at Mælkens Ostestof
»løber sammen« og bundfældes (som Fnug ell. som
en sammenhængende Ostekage). Nogle mener
dog, at Pepsin og Løbe er det samme Ferment.
Maaske indeholder Mavesaften et svagt virkende
fedtopløsende Ferment, men det synes kun at
have ringe Bet. Ved Pepsinets Virkning
omdannes den optagne Føde til en grødet Vælling
(Chymus), i hvilken Fedtstofferne (der er
flydende ved Legemets Temperatur) svømmer som
»Øjne«. — Der sker ingen Opsugning af Fødens
Stoffer fra Maven, ikke en Gang af Vand.
Opsugningen (Resorptionen) foregaar først i
Tyndtarmen. I Mavesækkens Væg findes flere Lag
af Muskler. Naar Føden kommer ned i Maven,
trækker disse Muskler sig sammen, saa Føden
bliver fast omsluttet; senere fremkalder
Mavevæggens Muskulatur Bevægelser af dens
Indhold, saa at Føden kærnes sammen med
Mavesaften.
Mellem Mavesækken og første Afsnit af
Tyndtarmen (Tolvfingertarmen, Duodenum) findes en
ringformet Lukkemuskel (Sphincter pylori), der
kun lader smaa Mængder ad Gangen af
Maveindholdet passere. Saa snart der findes surt
Maveindhold i Tolvfingertarmen, lukkes nemlig
Sphincter pylori. I Tolvfingertarmen udmunder
de Brunner’ske Kirtler, som findes i
dens Væg, og hvis Sekret maaske ligner
Mavesaften; desuden Udførselsgangene for
Bugspytkirtlen (Pankreas) og Leveren
(Hepar), og her udgydes Bugspyttet og
Galden. Det er ikke helt sikkert, at disse
Sekretioner fremkaldes ved Reflekser som Spyttet
og Mavesaften. Muligvis fremkaldes disse
Kirtlers Afsondringer ved en kem. Paavirkning af
dem gennem Blodet. Disse Sekreter
neutraliserer Syren i Maveindholdet og fuldender F.
Bugspyttet er den vigtigste F.-Vædske. Det
indeholder 3 Fermenter: 1) Trypsinet, som
nedbryder de af Pepsinet til Peptoner omdannede
Æggehvidestoffer videre til simpelt sammensatte
Stoffer (Aminosyrer, Polypeptider), som ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
