Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfald - forfalden - Forfaldsdag - Forfalskning (af varer) - Forfalskning (Efter Strfl.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forretningsmand, Haandteringsmand eller Husfader,
at han ikke, uden at udsætte sig for øjensynligt
og betydeligt Tab, ved Forsømmelse af vigtige
og uopsættelige Pligter, har selv kunnet
indfinde sig ved Forligelses-Kommissionen; hvilken
Undskyldnings Gyldighed da af Retten bliver
at paaskønne og bedømme efter Lov, Billighed
og Tingens Natur«. Det er nærmest Analogien
af denne Bestemmelse, der maa anvendes ved
Afgørelsen af, hvad der er lovligt F. ved en
Vidneindkaldelse. I øvrigt maa Begrebet i
Forhold, hvor Lovgivningen ikke giver specielle
Bidrag til dets Bestemmelse, fastsættes efter
Billighed og »Tingens Natur«. — Retsplejeloven
af 11. Apr. 1916 gør mange Steder Brug af
Begrebet »lovligt F.«, men indeholder ingen
Definition deraf.
E. T.
I Norge er Forfaldsgrundene for Part
i civil Rettergang iflg. N. L. 1—10—1 Sygdom,
Forhindring i Statens Tjeneste og Indstævning
for højere Ret. Analogisk vil dog lovligt F.
godkendes ogsaa i andre lgn. Tilfælde, f. Eks. ved
uopsættelig Varetagelse af andre vigtige
Interesser. Da man har Adgang til at bruge
Fuldmægtig, kan man dog ikke gaa saa vidt som
Forligsloven § 62, der som Forfaldsgrund m.
H. t. Møde i Forligskommissionen nævner —
foruden Sygdom —, »at han som
Forretningsmand, Haandteringsmand ell. Husfader har
befundet sig i saadanne Omstændigheder, at han
ikke uden at forsømme vigtige og uopsættelige
Pligter eller udsætte sig for øjensynligt Tab,
har selv kunnet indfinde sig«. Derimod antages
Vidner at kunne paaberaabe sig de her nævnte
Grunde. Ogsaa for Dommænds og
Lagrettemænds Vedk. er iflg. Straffeproceslovens § 63
og § 371 Reglen omtr. den samme. Baade disse
Personer og Vidner er pligtige til snarest
muligt at anmelde deres F.
K. Ø.
forfalden er en Fordring, naar den kan
forlanges indfriet af Fordringshaveren, se
Forfaldsdag.
E. T.
Forfaldsdag, Forfaldstid, betegner
efter moderne dansk videnskabelig Sprogbrug den
Dag ell. det Tidspunkt, da en Fordringshaver
kan forlange den ham tilkommende Præstation
erlagt (i Modsætning til paa den ene Side
Betalings- ell. Frigørelsestid, paa den anden
Side Handlingstid). Dette Tidspunkt vil ved
Kontrakter gerne være fastsat ved Aftale; i
Mangel af saadan kan Fordringshaveren kræve
Præstationen straks, medmindre særlige
Omstændigheder viser, at noget andet er
Meningen. Hvor et Vederlag er fastsat for en vis
Periode, forfalder det først ved Periodens
Udløb. Naar F.’s Fastsættelse er overladt til
Skyldnerens fri Bestemmelse, maa den i alt Fald
indtræde, naar Skyldnerens Dødsbo opgøres.
Dersom F. indtræder paa en Helligdag, er ved
Veksler den næste Søgnedag, i Handelsforhold i
øvrigt den foregaaende Søgnedag F. — I det
praktiske Liv saavel som i Lovgivningen bruges
Udtrykket F. dog ogsaa som Betegnelse for
Frigørelsestid ell. for Handlingstid.
E. T.
Forfalskning, enhver Behandling af en
Vare, hvorved denne faar en ringere Værdi, end
Køberen er berettiget til at vente efter den
Benævnelse, den har, og den Pris, for hvilken
den sælges. Den hyppigst forekommende Art af
Vare-F. er den, at der i vedk. Vare indblandes
et andet, billigere og ogsaa i sine Egenskaber
mindre værdifuldt Stof, f. Eks. Vand i Mælk,
Margarine i Smør, Bomuld i Uld, Ukrudsfrø i
det Frø, hvoraf der slaas Foderkager, Korn og
Roer i Kaffe, Tungspat i Blyhvidt, Kakaoskaller
i Chokolade, Stivelse i pulveriserede
Krydderier, Rapsolie i Olivenolie, Terpentinolie i
Citronolie o. s. v., ell. en Vare udgives for noget helt
andet, end hvad den i Virkeligheden er, som
naar f. Eks. en Blanding af Alkohol, Farve og
Æterarter sælges under Navn af Kognak ell.
Rom. Ofte er det overordentlig vanskeligt at
afgøre, om der i et givet Tilfælde kan siges at
foreligge en F. ell. ikke, og det ikke alene p.
Gr. a., at den kem. ell. mikroskopiske
Undersøgelse, der skal danne Grundlaget for
Afgørelsen, i enkelte Tilfælde kan være meget
vanskelig, men ogsaa fordi mange Varer iflg. den
Maade, paa hvilken de tilvirkes, meget let, uden
at der paa nogen Maade kan være Tale om en
F., kan komme til at indeholde en ringe
Mængde af det Stof, der sædvanlig benyttes til
svigagtig Indblanding, og det bliver i saadanne
Tilfælde ofte en Skønssag, om man paa
Grundlag af Undersøgelsens Resultat vil konstatere en
F. ell. ikke. Tillige er de Varer, der er
Naturprodukter, f. Eks. Mælk, selvfølgelig altid
underkastede betydelige Svingninger m. H. t.
deres Sammensætning, og man maa derfor ved
disse Stoffer gaa frem paa den Maade, at man
siger: ved fortsat Undersøgelse af talrige,
bevislig ægte Prøver af denne Vare har man ikke
ell. kun under abnorme Forhold fundet nogen,
der indeholder mindre end saa og saa meget af
den og den (den vigtigste) Bestanddel, og naar
man derfor i en Prøve af en Handelsvare
finder mindre af denne Bestanddel, saa er der
den største Sandsynlighed for, at der foreligger
en F., og der maa derfor foretages en
indgaaende Undersøgelse for at faa Sagen oplyst.
Imidlertid maa det ogsaa erindres, at mange
Indblandinger i Tidens Løb har vundet en
saadan Hævd, at der ikke kan tales om F., naar
Varen ikke udtrykkelig udgives for ren eller
ublandet, hvilket f. Eks. gælder om de ved
Farver alm. forekommende Indblandinger af
Tungspat i Kromgrønt o. l.; ingen vilde heller falde
paa at tale om F., fordi Lim sælges under Navn
af Gelatine, skønt dette fra Beg. kun har været
Benævnelse for egl. Fiskelim. Ingen vil tale om
en F., fordi en »Uldtrøje« indeholder Bomuld,
men vel dersom den sælges som »helulden« o.
s. fr. Det største Felt for Vare-F. har altid
Nærings- og Nydelsesmidlerne frembudt, og da
dette tillige er det Omraade, paa hvilket F. har
den største Bet, har man efterhaanden
overalt stiftet en særlig Lovgivning paa dette
Omraade, hvilket ogsaa har haft en stærk
Tilbagegang af F. til Følge.
K. M.
Forfalskning. Efter Strfl.’s § 278 truer
Fængsel paa Vand og Brød, Fængsel paa sædvanlig
Fangekost ell. Strafarbejde den, der
forfalsker Varer. Samme Straf rammer efter §
5 i L. (Nr. 108) af 18. Apr. 1910 om
Undersøgelse af Levnedsmidler m. m. den, som i
Afsætningsøjemed svigagtig eftergør ell. forfalsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
