Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfatterret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Boghandleren (Kommissionæren) faar et fast Vederlag
for sin Virksomhed, i Alm. en vis Procent af
Salgssummen for de afhændede Eksemplarer.
M. H. t. Retshandler ang. Retten til offentlig
Opførelse ell. Udførelse af dramatiske
(herunder mimiske og kinematografiske) og
dramatisk-musikalske Værker samt Musikværker opstiller
Loven den Fortolkningsregel, at paa den ene
Side Erhververen derefter vel skal anses at
være berettiget til at lade Værket opføre ell.
udføre overalt og saa ofte, han vil, men
at Overdragelsen paa den anden Side ikke skal
være til Hinder for, at Forf. overdrager lgn.
Ret til andre ell. selv lader Værket opføre ell.
udføre. Retshandelen formodes m. a. O. ikke
at indeholde en egl. Overdragelse af Retten til
Opførelse ell. Udførelse, men alene at give den
berettigede en Tilladelse — Licens — til
Opførelse ell. Udførelse, som ikke i nogen Retning
er af udelukkende Karakter. Modstaaende
Vedtagelser vil dog ofte være stiltiende indeholdte
i de med Afslutningen af Retshandelen
forbundne Omstændigheder, f. Eks. naar den er
indgaaet i Henhold til et bestaaende Regulativ.
— Ved Forf.’s Død gaar F. i Arv efter
Arvelovgivningens alm. Regler. M. H. t. Værker, der
ikke er offentliggjorte i Forf ’s levende Live,
kan han dog ved Testamente bestemme, at
Offentliggørelse ikke maa finde Sted før en vis
Tid — dog ikke over 50 Aar — efter hans Død,
samt hvem der skal være berettiget til at paase
Overholdelsen af en saadan Bestemmelse (§ 11).
Naar F. til et Værk ved Arv er overgaaet til fl.
i Forening, tilkommer Retten til at tage
Bestemmelse om den første Offentliggørelse ell.
om Offentliggørelse paa anden Maade, end det
tidligere er sket, den, hvem Forf. ved
Testamente har tillagt denne Ret. Hvis ingen saadan
Bestemmelse er truffet, tilkommer Retten hans
efterlevende Ægtefælle, dersom en saadan
findes bl. Arvingerne, og ellers alle Arvingerne,
hvis enstemmige Beslutning udkræves (§ 6).
— F. vedvarer i Forf.’s Levetid og 50 Aar efter
Udløbet af det Aar, i hvilket han er død. Ved
Medforfatterskab regnes de 50 Aar fra Udløbet
af den længstlevende af Forf.’s Dødsaar (§ 21).
For anonyme og pseudonyme Værker, der
offentliggøres i Forf.’s Levetid, er Rettens
Tidsvarighed 50 Aar fra Udløbet af det Aar, i
hvilket de først offentliggøres, dog at den fulde
Tidsvarighed for Retten indtræder, saafremt
der forinden Udløbet af disse 50 Aar finder
Navngivelse af Forf. Sted enten paa en ny
Udg. ell. ved en i Statstidenden 3 Gange
indrykket Bekendtgørelse (§ 22). — Da Afgørelsen
af, om et Værk skal offentliggøres ell.
offentliggøres paa ny, alene bør tilkomme Forf. (ell.
hans Arvinger), frakender Loven ubetinget
Forfatterens Kreditorer Ret til at fremtvinge
Offentliggørelser af Værket for derigennem at
opnaa Fyldestgørelse af deres Fordringer, men
søger dog paa den anden Side at sikre dem
Udbyttet af de eventuelle Offentliggørelser,
nemlig derved, at der gives dem Adgang til at
gøre Udlæg i Vederlaget for fremtidige Udg.
ell. Opførelser (Udførelser) med den Virkning,
at Forf. (ell. hans Arvinger), hvis de uden
Udlægshaverens Samtykke oppebærer og
forbruger Vederlaget, ifalder Straf for Bedrageri
(§ 12).
Krænkelser af F. fremtræder altid som
uberettiget Offentliggørelse af Værket; i lige saa
mange Retninger som Loven udstrækker Forf.’s
Eneret (se herom ovf.), i lige saa mange
Retninger kan der forekomme Krænkelser af den.
F. krænkes ikke blot ved uforandret Gengivelse
af Værket, men ogsaa ved saadanne
Gengivelser, ved hvilke der er foretaget Forkortelser,
Tillæg ell. Omarbejdelser, derunder
Dramatisering ell. anden Overførelse fra en litterær
ell. kunstnerisk Form til en anden. Dette
gælder dog ikke, naar Bearbejdelsen er af saadan
Beskaffenhed, at et væsentlig nyt og
selvstændigt Værk herved er frembragt. Heller ikke
anses Anmeldelser ell. kortfattede Referater af
offentliggjorte Værker for Indgreb i F. Loven
indeholder derhos i §§ 14 og 15 nogle
Undtagelser for særlige Tilfælde, i hvilke den
ordrette Gengivelse af andres Værker ell. Dele
deraf er tilladt. Fælles for alle Undtagelserne
er den Betingelse, at det benyttede Værk er
»tidligere udgivet«, hvorfor det altsaa ikke
er tilstrækkeligt, at Værket tidligere er
fremført for Offentligheden ved Opførelse,
Oplæsning ell. Udførelse (ved musikalske
Kompositioner). Endvidere skal i alle Tilfælde den
benyttede Kilde tydelig anføres ved Gengivelsen, men
Undladelsen heraf bevirker ikke, at Gengivelsen
bliver at anse som ulovlig i egl. Forstand, men
paadrager kun en mindre Bødestraf. § 14
hjemler Ret til: a) at citere enkelte mindre Dele ell.
Brudstykker af et Prosaværk; b) at optage
enkelte mindre Digte ell. Stykker i Læsebøger,
Skolebøger og i Bøger til Brug ved
Gudstjenester og Møder; c) at aftrykke Værker paa et
fremmed Sprog til Skolebrug, for saa vidt
Aftrykket ledsages af Overs. af enkelte Ord ell.
Sætninger samt af andre lgn. Anmærkninger til
Teksten, og Teksten er forsynet med
Henvisninger til disse; d) at aftrykke enkelte mindre
Digte som Tekst for musikalske Kompositioner,
for saa vidt saadan Benyttelse ikke udtrykkelig
er forbudt af den Berettigede; e) at aftrykke
ganske enkelte mindre Digte paa
Koncertprogrammer samt deres Benyttelse som Tekst ved
offentlig Udførelse af musikalske
Kompositioner; f) at aftrykke enkelte mindre Digte og
Prosastykker som forklarende Tekst til
kunstneriske Illustrationer, naar disse sidste i
overvejende Grad er bestemmende for Værkets Bet.;
g) at udføre Danse, Sange ell. enkelte
Brudstykker af større musikalske Kompositioner, for
saa vidt Udførelsen ikke har Karakteren af
dramatisk Forestilling; h) under sidstnævnte
Forudsætning at udføre musikalske
Kompositioner ved offentlige Frikoncerter (Militærmusik,
Kirkemusik) ell. ved Velgørenheds-Koncerter,
naar de Medvirkende ikke oppebærer noget
Vederlag for deres Virksomhed. — Ved de
under b), c) og f) nævnte Undtagelser er
Tilladeligheden dog afhængig af, at der er hengaaet
mindst 2 Aar fra Udløbet af det Aar, i hvilket
det benyttede Værk første Gang er udg.; det
samme gælder ogsaa den under g) nævnte
Udførelse, for saa vidt angaar Sange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
