Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfatterret - Forfeit - Forficulidæ - Forfil - Forflyttelse - Forfragter - Forfragtning - Forfremmelsesbedømmelser - Forfremmelseslister - Forfremmelsesraad - Forfrysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
§ 15 indeholder Reglerne om Dagspressens
og den øvrige periodiske Presses Ret til at gøre
indbyrdes Laan. Herefter er Aftryk i Aviser ell.
Tidsskr af enkelte Meddelelser i
andre Aviser og Tidsskr altid tilladt, medens
Aftryk af enkelte Artikler er tilladt,
saafremt der ikke ved dem er taget
Forbehold mod Eftertryk, og Aftryk af
Feuilletonromaner, derunder indbefattet
Noveller, aldrig er tilladt. — Krænkelse af
F. (Eftertryk, ulovlig Opførelse ell.
Udførelse m. v.) medfører dels Konfiskation
og Tilintetgørelse af de ulovlig mangfoldiggjorte
Eksemplarer samt af de til ulovlig Eftergørelse
udelukkende brugelige Materialer, dels
Erstatning, dels efter Omstændighederne
Straf af Bøder — alt efter de nærmere
Regler i §§ 16—19, hvorved navnlig mærkes de
korte Forældelsesfrister for Erstatnings- og
Strafansvaret. Ved Siden heraf kan F.’s
Indehaver fordre Nedlæggelse af Forbud ved
Fogden over for enhver, der ved sit Forhold
har givet Anledning til at antage, at han vil
krænke F.
Ved Fastsættelsen af Begrænsningen for
Retsbeskyttelsens Omraade følger Forfatterloven (§
36) et Nationalitets-Princip. Herved
er der opnaaet en umiddelbar legal Beskyttelse
for danske Forf.’s Værker, selv om de
er udgivne i Udlandet. Men Loven er ikke
blevet staaende herved. Den ser i et Værks
Første-Udgivelse i Danmark en national
Tilknytning, som ogsaa for fremmede Forf.’s Værker
giver Krav paa umiddelbar Beskyttelse efter
dansk Ret. Ved Siden deraf har Danmark ved
Tiltrædelsen af Bernerkonventionen
hjemlet Forf., der henhører til et af Unionens
Lande, de samme Rettigheder for deres
Værker, som de danske Love tilstaar Landets egne
Undersaatter, dog saaledes, at Nydelsen af disse
Rettigheder ikke varer længere end den
Beskyttelse, der er tilstaaet Værket i dets
Hjemland. Som ovf. bemærket har Danmark tiltraadt
saavel den opr. Konvention, afsluttet i Bern 9.
September 1886, Paris-Tillægsakten af 4. Maj
1896 og Fortolknings-Deklarationen af samme
Dato som den i Berlin 1908 reviderede
Konvention. For Øjeblikket (1917) omfatter
Unionen flg. Lande: Belgien, Frankrig (med
Kolonier), Haïti, Italien, Schweiz, Spanien (med
Kolonier), Storbritannien og Irland (med
Kolonier), Tunis og Tyskland, hvilke Lande alle var
med til Unionens Dannelse, samt Luxembourg
(tiltraadt 1888), Monaco (1889), Norge (1896),
Japan (1899), Danmark (1903), Sverige (1904,
har ikke tiltraadt Paris-Tillægsakten, ej heller
Berlin-Konventionen), Republikken Liberia (1908),
de tyske Kolonier (1908), Portugal (1911) og
Holland (1912).
Af europ. Lande er m. a. O. kun Rusland,
Østerrig-Ungarn og Balkan-Staterne uden for
Unionen.
Ved en Kongres-Akt af 3. Marts 1903 har de
Forenede Stater i Nordamerika
tilstaaet fremmede Forf. fra visse Lande,
deriblandt Danmark og Norge, Adgang til
Retsbeskyttelse, hvilken Adgang er blevet nærmere
ordnet og lettet ved en amer. Lov af 4. Marts
1909; til Gengæld er ved kgl. Anordning af 22.
Febr 1913 vor Forfatterlovs Regler gjorte
anvendelige paa Værker, frembragte af
Undersaatter fra de Forenede Stater. Særlige
Overenskomster om gensidig Beskyttelse af F. har
Danmark 1907 truffet med Østerrig og 1915 med
Rusland, jfr henh. kgl. Anrd. af 12. Juli 1907
og kgl. Anrd. af 11. Juni 1915. (Litt.: Carl
Torp, »Læren om den ideelle Produktions
Beskyttelse« [1898]; L. A. Grundtvig, »Kort
Fremstilling af Forfatterretten« [1905]; K.
Glahn, »Lov om Forfatterret samt
Bernerkonventionen med Komment.«. [1912]; Ernst
Röthlisberger, »Der interne und der
internationale Schulz des Urheberrechts« [Bern
1904]; Maanedsskriftet Le droit d’auteur [Bern]).
K. Glahn.
Forfeit [↱få.əfit] (eng.) er den Del af
Indskuddet, der forfalder, naar en Hest, der er
indmeldt til Væddeløb, udebliver fra dette.
O. P.
Forficulidæ, se Ørentviste.
Forfil, stor Fil, se Fil.
Forflyttelse, se Embedsmand, S. 156.
Forfragter var i tidligere Retssprog (se f.
Eks. det danske Sølovs-Udkast af 1882)
Betegnelse for den, der fragter et Skib bort. Nu
bruges gerne Betegnelsen Bortfragter.
E. T.
Forfragtning, d. s. s. Bortfragtning,
nemlig af Skib. Rederen ell. Skipperen
forfragter ell. bortfragter, Købmanden befragter.
E. T.
Forfremmelsesbedømmelser kaldes de
skriftlige fortrolige Udtalelser, der aarlig af de
forsk. Myndigheder indsendes om de faste
Befalingsmænd og ligestillede i Hæren. Paa
Bedømmelserne anføres en begrundet Angivelse
af, i hvilken Grad Vedk. skønnes egnet til
Forfremmelse. Dette udtrykkes ved flg.
Betegnelser: »Meget egnet, ja«, »Meget egnet, nej«,
»Egnet«, »Tvivlsomt« og »Ikke egnet«.
Betegnelsen »Meget egnet, ja« betyder, at Vedk.
skønnes egnet til Forfremmelse uden for
Aldersorden. F. fremsendes ad Kommandovejen, og
enhver Instans, de passerer, giver en
Bedømmelse. — I Marinen udfærdiges lgn. aarlige
Udtalelser, der benævnes
Forfremmelseslister. Samme Betegnelse anvendtes ogsaa
tidligere i Hæren for F.; de var affattede paa
en noget anden Maade.
B. P. B.
Forfremmelseslister, se
Forfremmelsesbedømmelser.
Forfremmelsesraad (Søv.), Kommissioner,
der til Marineministeriet gør Indstillinger om
Avancementerne i Flaaden ved Indtrædende
Vakance blandt Søofficerer, Embedsmænd af
Maskinkorpset og Embedsmænd af
Intendanturkorpset. Hvert Korps har sit eget F. med
Korpschefen som fast Formand, medens de
andre Medlemmer af F. vælges af
Marineministeriet i Reglen paa 2 ell. fl. Aar bl. Korpsets
Medlemmer. Søofficerskorpsets F. til
Kommandør bestaar saaledes af: Chefen for
Søofficerskorpset og 4 Kommandører, til Kaptajn af
Chefen for Søofficerskorpset, 2 Kommandører, 2
Kaptajner o. s. fr.
H. E.
Forfrysning er den ved meget lave
Varmegrader (Kulde) fremkaldte Tilstand af hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
