Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhug - forhyre, se Hyre - Forhyringsagent - Forhæftelse - Forhærdelse (lægev.) - Forhøjelse - Forhør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fórhug kaldes den kileformede Aabning i
Stammen, som bliver frembragt med Økse tæt
ved Grunden af et Træ, naar dette skal fældes;
F. sættes altid paa den Side, til hvilken Træet
skal falde, og det maa føres saa langt ind, i
Reglen c. 1/3 af Tværmaalet, at Stammen ikke
er udsat for at flække i Faldet. Da Stammens
nederste Stykke ofte er særlig værdifuldt, maa
F. sættes saa nær ved Jorden som muligt og
ikke gaa højere op ad Stammen end netop
nødvendigt til, at man kan naa ind i den ønskede
Dybde.
C. V. P.
forhyre, se Hyre.
Forhyringsagent, en Person, hvis
Virksomhed bestaar i at være Mellemmand ved Søfolks
Antagelse paa et Skib. I de Havne, hvor
saadan Virksomhed er fri, udøves den gerne i stort
Omfang af samvittighedsløse Personer
(»Hyrebasser«), der forstaar at faa de Hyresøgende i
deres Magt og derefter, samtidig med at forlede
dem til Drikkeri etc., trækker dem blodig op.
For at hindre dette Uvæsen har nogle
Lovgivninger begrænset Udøvelsen af Virksomheden
som F. til særlig dertil autoriserede Personer.
Saadan Regel er i Danmark givet ved Lov (Nr.
67) af 12. Apr. 1892, for saa vidt angaar Kbhvn
og de andre Steder i Landet, som Regeringen
maatte bestemme (f. T. Faxe Ladeplads, Rønne,
Svendborg, Marstal, Aarhus, Aalborg, Vejle,
Nakskov, Horsens, Odense, Nykjøbing M.,
Faaborg og Kjerteminde).
E. T.
Iflg. norsk L. 12. Juni 1896 maa den, der
mod Godtgørelse ell. til Stadighed vil optræde
som Mellemmand ved Forhyring af Søfolk m. v.,
have Bevilling dertil af Formandskabet og skal
i denne sin Virksomhed være underkastet
Politiets Opsigt. For saa vidt Kommunestyret saa
bestemmer, meddeles Bevillingen i Byerne af
Politiet, paa Landet af Lensmanden.
K. Ø.
Forhæftelse, d. s. s. Behæftelse.
Forhærdelse (lægev.), et i Patologien oftere
forekommende Fænomen, der bestaar i, at
Vævene taber deres naturlige Elasticitet og
Blødhed, og bliver haarde og sejge, ved at der
dannes fibrøst Væv i dem, ell. at der endogsaa
afsættes Kalk. Alderen, visse giftige Stoffer
(Alkohol) samt nogle Sygdomme (Syfilis) medfører
saadanne F. i forskellige Organer; smlg.
saaledes Arteriosklerose ell.
Arteriebetændelse, Cirrhose af Lever og Nyrer, graa
Stær o. fl. F. er saaledes efter
Omstændighederne synonym med Cirrhose, Sklerose,
Ossifikation, fibrøs Degeneration, Forkalkning.
E. A. T.
Forhøjelse kalder man i Musiksproget
enhver Toneforandring, der bevirkes paa den
Maade, at man i St f. en bestemt Tone sætter
den ved en Forøgelse af Svingningstallet
fremkommende nærmest flg. brugelige Tone i den
kromatiske Skala og giver den et Navn, der
er afledet af Navnet paa den opr. Tone, ved
Tilføjelse af Stavelsen is (cis, dis, aïs o. s. v.).
Denne Art af F. kaldes enkelt F. og betegnes
ved et ♯ (Kryds) foran Noden. Forandrer man
yderligere den een Gang forhøjede Tone paa
samme Maade, og Benævnelsen vedblivende
henføres til det opr. Navn, kaldes F. dobbelt (cisis,
disis, aïsis) og betegnes ved et X (Dobbeltkryds)
foran Noden.
S. L.
Forhør tages undertiden i saa vid Forstand,
at derunder falder enhver Afhøring inden for
en Ret, hvad enten det er af Sigtede, Vidner,
Skønsmænd ell. andre. I snævrere Forstand
bruges det om Afhørelse af den Sigtede i
Straffeprocessen og da igen særlig om den under en
inkvisitorisk Straffeproces stedfindende
Afhørelse af Sigtede. Formaalet for et F. i sidstn.
Forstand er Tilvejebringelse af saadanne
Erklæringer fra Sigtedes Side, at det af disse,
sammenholdt med hvad der i øvrigt oplyses
under Sagen, med Sikkerhed kan sluttes, om
Sigtede er skyldig ell. uskyldig i den
Forbrydelse, hvorfor han sigtes. Det inkvisitoriske F.
har ned gennem Tiderne søgt sin Støtte i en
Række forsk. Tvangsmidler (Tortur, Tamp, Vand
og Brød, Trusler, Løfter, langvarig
Indespærring etc.), som successivt er dødsdømte af den
alm. Opinion som uforenelige med det moralske
Standpunkt, Samfundet efterhaanden har
foreskrevet for sine offentlige Institutioners Virken.
Naar det endvidere mod Anvendelsen af Midler
som de nævnte indvendes, at den ved disse
fremkaldte Tilstaaelse er upaalidelig, er dette
selvfølgelig rigtigt, hvor den opnaaede
Tilstaaelse ikke lader sig kontrolere, medens
Indvendingen ikke rammer de mange Tilfælde, hvor
Tilstaaelsen lader sig kontrolere, altsaa f. Eks.
efter Omstændigheder, hvor Drabsmanden
samtidig med Tilstaaelsen om Drabet angiver
Drabsmaaden, Stedet, hvor Liget er nedgravet
etc., ell. hvor Tyven forklarer, hvor Kosterne
er pantsatte, ell. hvor Tilstaaelsen giver Nøglen
til Løsningen af en Række i sig Uforstaaelige
Fænomener o. s. v. Berøvet de ovenn. Vaaben
staar der tilbage som Virkemidler for det
inkvisitoriske F., alt efter Inkvisittens Karakter
og Intelligens, dels Apellen til hans »bedre
Følelser«, dels en Udspørgen af saadan Art, at
Svarene direkte ell. indirekte kan tjene F.’s
Formaal, i Forbindelse med logisk Ræsonnering
paa Grundlag af de givne Svar samt af de
Indicier, der i øvrigt tilvejebringes under Sagen.
Det inkvisitoriske F. former sig saaledes let til
en Slags Kamp mellem Inkvirenten og
Inkvisitten, under hvilken denne sidste dels har den
Fordel, der ligger i, at det er Inkvirenten, der
skal tilvejebringe Beviset mod ham, dels den
Fordel, der ligger i, at han selv ved, hvad han
har gjort og ikke gjort, medens Inkvirenten
paa sin Side navnlig har den Fordel, der ligger
i at have Samfundets Autoritet bag sig, samt
— og dette gælder særlig over for den
fængslede Inkvisit — i at være til en vis Grad Herre
over, hvornaar og hvorledes de tilvejebragte
Indicier skal anvendes over for Inkvisitten, der
saa vidt muligt holdes i Uvidenhed om
Undersøgelsens Gang og Resultater paa dens enkelte
Stadier.
Medens det i tidligere Tid i Danmark som i
Norge navnlig var de administrative
Embedsmænd, hvem Tilsynet med Lovenes Overholdelse
paahvilede, der skulde tilvejebringe
Anklagematerialet, blev i Løbet af 18. Aarh. et af
vedkommende Dommer ledet inkvisitorisk F.
Hovedmidlet til Tilvejebringelse af
Oplysningsmaterialet i en Straffesag. Under dette F. er det
Sigtedes Pligt at svare; et Reskr. af 23. Oktbr 1795
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
