Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 461 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhør - Forindien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foreskriver i saa Henseende, at naar nogen
Inkvisit skulde vægre sig ved at give bestemt Svar
paa de Spørgsmaal, som forelægges ham, uagtet
han maatte kunne besvare samme, maa han
foranstaltes hensat paa Vand og Brød, indtil
han bekvemmer sig dertil. Denne Bestemmelse,
der for Norges Vedk. ophævedes 1866, er aldrig
ophævet for Danmark, men den er, i alt Fald
i Kbhvn, i Mands Minde ikke anvendt. Et andet
Tvangsmiddel omtales i en Frd. af 1771, hvor
det hedder, at da der ved F. i den for
Tyverisager indrettede kbhvn’ske
Inkvisitionskoinmission »skal være brugt Tvangsmiddel ved nogle
Slag af en Tamp ell. deslige, for at faa den
rette Sandhed udledet og de Medskyldige
opdagede«, vil Kongen for Eftertiden have saadant
»aldeles ophævet og forbudt«, en Bestemmelse,
der dog allerede Oktbr 1772 blev forandret
derhen, at der, naar det tydelig kendes, at en
Inkvisit »alene af Vrangvillighed og for at drille
Retten« holder Sandheden tilbage, skal kunne
skrides til den saakaldte »alvorlige Eksamination«
bestaaende i Slag med Tamp ell. Kat »dog
ikkuns nogle af enten af Delene«. Denne
alvorlige ell. »skarpe« Eksamination afskaffedes
først ved et Reskr. af 6. Decbr 1837, og det
skal lige op til den Tid faktisk have været i
Brug, at en Tamp holdtes i Beredskab for over
for vanskelige Inkvisitter at træde i Virksomhed,
naar Forhørsdommeren (f. Eks. ved at
klappe paa sin Snustobaksdaase) tilkendegav, at
det rette Øjeblik var kommet. — Om den i
Norge ved L. af 1887 stedfundne og i Danmark
ved Retsplejeloven af 11. Apr. 1916 foreskrevne
Overgang til Anklageprincippet samt om F.’s
Stilling under denne, se Anklageproces
og Kriminalproces.
E. T.

Forindien, den midterste af Sydasiens tre
Halvøer mellem den arabiske og den bengalske
Bugt. Mod Hovedmassen af Asiens Fastland har
F. naturlige Grænser i Bjergene V. f. Indus-Sletten,
i Himalaja mod N. og i de Bjerge, som
mod Ø. danner Vandskellet mellem Brahmaputra
og Iravadi. F. danner derfor en Verden for
sig, der vel har modtaget Paavirkninger fra
Nabolandene og paavirket dem, men uden
derfor at miste sit Særpræg. Dersom man til F.
regner det indobritiske Rige med Undtagelse af
Aden, Beludshistan, Birma, Andamanerne og
Nikobarerne, men til Gengæld medregner
Ceylon, som ligger paa samme Fastlandssokkel,
bliver Landsdelene flg.:

	km2	Indb.
Indobritiske Landsdele	3852065	302933882	(1911)
Ceylon	65607	4109054	(1911)
Nepal	154000	c. 5000000	—
Franske Besiddelser	509	282379	(1911)
Portug. Besiddelser	3807	604930	(1910)
Tilsammen	4076000	313000000

Kysten. Den nordlige Del af Vestkysten er
flad og begrænses af en temmelig bred Fladsø,
hvori ud for Indus-Deltaet findes en indtil 384 m
dyb Rende. SØ. f. Indus-Deltaet fører Kori
Creek og Katsh Bugten paa begge Sider af Øen
Katsh ind til Rann of Katsh og Little Rann, to
flade Sletter, som om Sommeren oversvømmes
af Flod- og Havvand, men om Vinteren ligger
tørre. Mellem Katsh Bugten og Kambay Bugten
skyder Halvøen Kathiavar sig ud. Lidt N. f.
Bombay begynder Kysten at blive stejl og rig
paa smaa Indskæringer, der er gode som
Havne, og Fladsøen indsnævres efterhaanden
til en Bredde af 50—100 km. Denne Del af
Kysten kaldes Malabar-Kysten. Mod S. ender F.
i Kap Komorin, Ø. f. hvilket Manaar Bugten og
dens fladvandede Fortsættelse Palk-Strædet skiller
F. fra Ceylon. Østkysten af F., Koromandel-Kysten,
er en lav lige Klitkyst uden naturlige
Havne. Fladsøen er meget smal. Inden for
Klitrækken ligger mange Strandsøer, og
Floderne danner Deltaer. Ud for Ganges-Deltaet
findes en indtil 1088 m dyb Rende, der staar
med stejle Vægge mod Fladsøen, som her er
c. 140 km bred.

Terrain. F. falder i tre naturlige Hovedafsnit:
Grænsebjergene, Lavlandet mod N. og
Højlandet mod S. Om de nordlige Grænsebjerge
se Himalaja. Lavlandets Undergrund
bestaar af marine tertiære Dannelser, men
allerede i Beg. af Kvartærtiden hævede Landet sig
op over Havfladen, og de tertiære Lag overlejredes
af Flodsedimenter, som nogle Steder naar
en Mægtighed af fl. hundrede m. Den østligste
Del af Lavlandet er Assam, en lav sumpet
Slette, gennemstrømmet af Brahmaputra. S. f.
Assam ligger en Række Plateaubjerge, som ret
jævnt hæver sig op fra N., men mod S. stejlt
falder ned mod den Slette, som opfyldes af
Surmas Delta. Den østligste Del af denne
Bjergrække er Naga Hills, derefter følger Jaintia
Hills, Khasi Hills og Garo Hills. V. f. Assam
breder sig Bengalens flade Slette med Ganges’
og Bramaputras Fælles-delta. Mod V. indsnævres
det bengalske Lavland til en Bredde af 130 km
mellem Himalaja og Radshmahal Bjergene,
og her begynder Landskaberne Behar og
Hindustan, gennemstrømmede af Ganges og dens
talrige Bifloder. Ved Vandskellet mellem
Ganges og Indus hæver Sletten sig til en Højde
af lidt over 200 m. Delhi ligger saaledes 215 m
o. H., Ambaila 275 m o. H. Derfra sænker
Landet sig atter ned mod Pandshabs Sletter, som
gennemstrømmes af Indus og dens Bifloder.
Mod S. gaar Pandshab over Landskabet Sindh
ved Indus’ nedre Løb. S. f. Pandshab og Ø. f.
Sindh ligger den større Ørkenslette Thar, som
indtager den største Del af Landskabet Radshputana.
Sletten hæver sig fra 100 m o. H. mod
NV. til 400 m o. H. mod SØ. Den er i stor
Udstrækning opfyldt af Klitrækker, som
strækker sig fra SV. mod NØ., først mod S. er
Klippeørken overvejende. SØ. f. Thar hæver
sig Aravalli Bjergene, den nordvestlige Rand af
det store sydindiske Højland. Dette udmærker
sig i Modsætning til Bjergene ved F.’s
Landgrænser ved ikke at have taget Del i de tertiære
Foldninger. Aravalli Bjergene dannes saaledes
af foldede arkæiske Gnejser, Kvartsitter og
Skifre overlejrede af vandrette palæozoiske Lag.
Det sydindiske Højland har derfor Plateaukarakter
uden stejle Tinder. Terrainets Form
skyldes Brud og Vandets Erosion. Landet er
opbygget af foldede arkæiske Lag, der, hvor
Erosionen ikke har borttaget dem, er overlejret
af vandret liggende gamle palæozoiske Lag, de
saakaldte Vindhya-Lag, og over disse ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>