Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligeledes vandret Gondvana-Lagene, som
omfatter Ferskvandslag fra Slutningen af
Kulperioden indtil Juraperioden. Aravalli-Bjergene
hæver sig i Mount Abu til 1700 m og begrænses
mod SØ. af en Brudrand ned mod en af Floden
Banas gennemstrømmet Slette, hinsides hvilken
Malva-Plateauet hæver sig, et c. 500 m højt
Bakkeland, hvis Overflade mod NV. overvejende
bestaar af Vindhya-Lag, mod S. af Basalt-Dækker.
Sydranden dannes af Vindhya-Bjergene,
hvis største Højde ikke overstiger 900 m. S. f.
Bjergene flyder Narbada ud til Kambay Bugten,
ved Satpura Bjergene skilt fra den af Tapti
gennemstrømmede Dal. Mod Ø. gaar Malva over
i Gondvana-Plateauet, som har givet Gondvana-Lagene
Navn, og dette gaar mod Ø. over i
Bjerglandskabet Chutia Nagpur, som i
Parasnath naar en Højde af 1365 m, i Mailan 1225 m.
Den yderste Udløber af disse Bjerge er
Radshmahal-Bjergene i Santal-Landet. Fra Sydsiden
af Chutia Nagpur strømmer Floden Mahanadi
gennem Landskaberne Chatisgarh og Orissa og
danner ved sit Udløb i den bengalske Bugt
et stort Delta. S. f. Tapti kaldes Højlandet
Dekan. Undergrunden bestaar af foldet arkæisk
Gnejs og Skifer, overlejret af fladtliggende
Vindhya-Lag og Gondvana-Lag, som dog over store
Strækninger atter er forsvundne ved senere
Tiders Erosion. Fra Tertiærtiden stammer de
mægtige Lavadækker, som danner Overlaget i
hele det nordvestlige Dekan og den tilgrænsende
Del af Malva. Det nuv. Terrain skyldes
dels Brud, dels Flodernes Erosion. I det
væsentlige danner Dekan et Plateau, som skraaner
fra V. til Ø. Den høje Vestrand, de vestlige
Ghats ell Sayadhri Bjergene hæver sig i
Terrassebrud temmelig stejlt op fra Kysten,
saaledes at Vandskellet gennemgaaende findes
c. 50 km fra Kysten. Højden er mod N. ikke over
1200 m, mod S. hæver Mulainagiri sig til 1925 m
og i Camels Hump Ø. f. Kalikut til 2134 m.
Paa dette Sted bøjer Plateauranden mod Ø.,
idet den kun 400 m høje Tværsænkning
Palaghat Gap forbinder Øst- og Vestkysten. Her
ligger Dekan-Plateauets højeste Parti Nilgiri,
som i Dodabetta naar en Højde af 2630 m.
Østsiden af Vestghats sænker sig først brat, gaar
derpaa over i den flade Skraaning, som opfylder
Halvøen, og gennemstrømmes af de store
Floder Godavari, Kistna, Penner og Kaveri.
Østranden af Plateauet dannes af en Række højere
liggende Flager, som sammenfattes under
Navnet de østlige Ghats. De danner en Række
Bjergdrag: Nallamalais med Durgapakonda (941 m),
Veligonda Hills med Nagivaram (1057 m),
Javadi Hills, Shervaroy Hills (1650 m). Neden
for Plateauranden ligger den c. 50 km brede
Kystslette. S. f. Palaghat Gap hæver sig
Anamalai ell. Cardamum-Bjergene som i Anasmudi
naar 2694 m, i Permaulmalai 2233 m og ender
i Kap Comorin. V. f. Bjergene strækker sig en
c. 20 km bred Kystslette, medens den østlige
Kystslette er c. 100 km bred. Ogsaa det
sydlige Ceylon er opfyldt af Bjerge, hvis højeste
Punkt er Pedrotalagalla (2538 m).
Klima. F. er af alle Tropelande det, hvis
Klima er bedst kendt, og saa meget mere af
Interesse, som det, navnlig hvad Regnfordelingen
angaar, indeslutter et stort Antal meget
forskellige tropiske Klimatyper. Længst mod S.
er Temperaturgangen ækvatorial. Trivandrum
har i Middel for Jan. 25,1°, for Apr. 27,7°,
derefter synker Temp. indtil Juli (25,1°) for atter
at stige indtil Septbr (25,6°). Lidt nordligere
ændres dette. I Madras er Jan. koldest (24,1°),
Maj varmest (31,5°). I Sommermaanederne
synker Temp. ganske langsomt og er i Septbr
28,8°, derefter synker Temp. hurtig. Aarets
Middelekstremer er 15,6° og 42,2°. Nogle Steder
optræder et sekundært Temperaturmaksimum
om Efteraaret, saaledes i Bombay, hvor
Jan. har 23,6° i Middeltemp., Maj 29,2°, Aug. og
Septbr 26,3°, Oktbr 27,1°, Novbr 26,3°. I Dekan
og Malva er Maj gennemgaaende den varmeste
Maaned, og i det Indre af Landet er den meget
hed, saaledes har Nagpur 19,5° i Middel, Maj
34,7°, Middelekstremer: 7,8° og 46,1°. I Ganges-Sletterne
er Vinteren koldere end i Dekan. Som
Eksempler kan nævnes Kalkutta med 18,4° og
29.8° i Middeltemp. for Jan. og Maj,
Middelekstremer: 8,9° og 38,9°, Agra med 15,6° og
34,4° i Middel for Jan. og Maj, Middelekstremer:
4,4° og 46,7°. I Sindh og Pandshab er Juni den
varmeste Maaned, og denne er endnu hedere
end Juni i Ganges-Landet. Jakobabad i Sindh
har 14,1° og 36,5° i Middel for Jan. og Juni,
Middelekstremer: 0° og 47,8°, Multan i
Pandshab har 13,1° og 34,9° for Jan. og Juni,
Middelekstremer: 1,1° og 45,6°. Frost forekommer om
Vinteren i disse Egne. I Højlandet i Kashmir
er Juli den varmeste Maaned, saaledes har i
Srinagar Jan. ÷ 0,7° i Middel, Juli 22,8°. Disse
Temperaturforhold bevirker en meget forsk.
Fordeling af Lufttrykket Vinter og Sommer.
Om Vinteren, naar Asiens Fastland er stærkt
afkølet, er Lufttrykket her meget højt, og fra
Eran strækker en Tunge af højt Lufttryk
(mere end 762 mm) sig mod SØ. ned over
Malve-Plateauet. N. f. denne Tunge, altsaa i Pandshab
og paa Ganges-Sletterne, er nordvestlige Vinde
overvejende, medens paa Sydsiden Passaten fra
NØ. og Ø. er overvejende. Baade NØ.- og
NV.-Vinden kommer fra koldere Egne og medfører
derfor kun ringe Mængder at Vanddamp.
Luften er derfor tør, og Vinteren er regnfattig,
hvor ikke Vinden ved Terrainets Form tvinges
opad og derved afkøles. Om Foraaret, naar F.
begynder at ophedes, synker Lufttrykket, og
Vinterens nordlige Vinde afløses af
Sommermonsunen, som de fleste Steder kommer fra
SV. Det laveste Lufttryk i F. findes om
Sommeren i det sydvestlige Hjørne af Pandshab,
og herfra strækker sig en Tunge af lavt Lufttryk
mod SØ. Paa Sydsiden af denne Lavtryksakse
blæser om Sommeren overvejende vestlige
og sydvestlige Vinde, medens sydøstlige Vinde
er overvejende N. f. den. Monsunskiftet, som
ledsages af stærke Storme, findes ved
Sydspidsen af F. allerede i Apr., i Pandshab først i
Juni. NØ.-Vinden begynder at blive overvejende
i den nordlige Del af den bengalske Bugt i
Oktbr, paa Ceylon først i Decbr. Monsunen er
en mægtig Luftstrømning, som tilfører F. store
Masser af Vanddamp, og da der tillige om
Sommeren over Landet danner sig mange
Varmetordenvejr og lokale Barometerminima, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
