Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Monsuntiden de fleste Steder Regntiden. Da
imidlertid Monsunen blæser mod stadig varmere
Egne, er Monsuntiden rig paa Solskin mellem
Bygerne. Stærke Hvirvelstorme optræder i den
bengalske Bugt i Tiden ved Monsunskifterne,
men er sjældne til andre Aarstider.
Stormcentrerne kommer fra SØ. Disse Storme
anretter ofte stor Skade paa Østkysten af F., ind
over Land svækkes deres Styrke hurtig.
Regnens Mængde og Fordeling paa Aarstiderne
afhænger for en stor Del af lokale Forhold.
I Kashmir og det nordlige Pandshab falder en Del
Regn om Vinteren. Denne Regn skyldes
Barometerminima, som fra Middelhavsegnene drager
mod Ø. Om Sommeren falder ogsaa en Del
Regn, men da Landet ligger mere ell. mindre i
Læ af Himalaja for Sommerens østlige Monsun,
er Regnmængden ikke stor. I Kashmir falder
aarlig c. 48 cm Regn, mest om Vinteren.
Foraaret og endnu mere Efteraaret er regnfattige.
I det nordlige Pandshab bringer Vinterens
Barometerminima en sparsom Regn. I Løbet af
Foraaret stiger Heden og Lufttørheden meget
stærkt, sidst i Juni falder i Reglen Monsunskiftet,
og Luftfugtigheden stiger en Del, og nu
begynder Regntiden. I Lahore er den normale
Regnmængde 52,6 cm, hvoraf 39,3 i Juni-Septbr.
I det sydlige Pandshab, Sindh og den vestlige
Del af Radshputana kommer Sommermonsunen
fra V. og NV. Den er til Dels en Landvind og
bringer meget lidt Regn. Den aarlige
Regnmængde er c. 20 cm, uregelmæssig fordelt paa
Aaret, og Landet er mere ell. mindre ørkenagtigt.
I Ganges-Landet spores endnu de fra V.
kommende Barometerminima om Vinteren, men
den Regn, de bringer, er meget ringe.
Naar Heden og Tørken i Maj har naaet sit
Maksimum, indtræffer Monsunskiftet. Luftfugtigheden
stiger, Regnbygerne begynder med stor
Voldsomhed, og Temp. synker. I Juli, Aug. og Septbr
holder Middeltemp. sig næsten konstant,
hvorefter Regntiden holder op, og Temp. synker
hurtig. I den nordlige Del af Ganges-Sletten
kommer Vintermonsunen fra NV.,
Sommermonsunen fra SØ. Da imidlertid den forhen
omtalte Tunge af lavt Lufttryk om Sommeren
ligger lidt N. f. Ganges, faar den sydlige Del
af Ganges-Landet om Vinteren overvejende
nordvestlige, om Sommeren vestlige Vinde. De
to Vindretninger har dog yderlig forsk.
Oprindelse. Vinter og Foraar er meget tørre,
medens Luftfugtigheden om Sommeren er stor.
I Agra er den normale aarlige Regnmængde 68,8
cm, hvoraf 62,1 i Juni-Septbr, i Benares falder
98,2 cm, hvoraf 90,7 i Juni-Septbr. I Bengalen
er Regnmængden større og Regntiden længere
(Kalkutta; 154,4 cm, hvoraf 141,9 cm i
Apr.-Oktbr), og endnu mere gælder dette i Assam
(Sibsagar: 239,6 cm; kun Novbr-Febr er
regnfattige). Særlig store Regnmængder falder paa
Sydskraaningen af det østlige Himalaja og
endnu større paa Sydskraaningen af Khasi Hills,
hvor Cherrapunji har den største kendte
Regnmængde (1162,6 cm, Novbr-Jan. er regnfattige).
I Dekan og det sydlige Malva hersker
Nordøstpassaten om Vinteren, Sydvestmonsunen om
Sommeren. Paa Vestsiden af Vestghats bringer
Sommermonsunen store Mængder af Regn,
medens Vinteren er meget regnfattig. I Bombay
er den normale aarlige Regnmængde 188 cm,
hvoraf 180,3 i Juni-Septbr. Oppe i Ghatsbjergene,
1384 m o. H., har Makabuleshvar en aarlig
Regnmængde af 680,7 cm, hvoraf 668,4 i
Juni-Oktbr. Mod S. bliver Regnmængden ved Kysten
stadig større og Regntiden længere, saaledes
falder aarlig i Mangalur 329,8 cm, hvoraf 327,7 i
Marts-Novbr. Ved Sydspidsen af F. er Tørtiden
meget kort, saaledes i Trivandrum kun
Jan.-Marts. Da Landet Ø. f. Vestghats skraaner
nedad mod Ø., kan Passaten om Vinteren ved
sin Opstigning tvinges til at afgive Regn.
Vinterregnens Mængde afhænger imidlertid af
lokale Forhold og navnlig af Skraaningens
Stejlhed. Luftfugtigheden er om Sommeren betydelig
lavere end mod V. p. Gr. a. Sommermonsunens
nedadgaaende Bevægelse, og Sommerregnen er
derfor ikke særlig rigelig. Den aarlige
Regnmængde er de fleste Steder mellem 50 og 100
cm, saaledes Puna Ø. f. Bombay med 71,8 cm
aarlig, hvoraf 66,7 cm i Juni-Oktbr, Maisur med
74,6 cm aarlig, hvoraf 66,7 cm i Apr.-Oktbr.
Regnen optræder her med to Maksima i Maj
og Oktbr, adskilt ved ein mere regnfattig Tid i
Juni og Juli. Madras ved Østkysten har i aarlig
Regnmængde 124,3 cm, hvoraf 118,9 i Maj-Decbr.
Paa Ceylons Nord- og Østside falder Hovedmassen
af Regnmængden i Passattiden, medens en
relativ Tørtid optræder under Monsunens
Herredømme. I Batticaloa paa Østkysten falder
saaledes aarlig 155,4 cm, hvoraf 141 cm i
Aug-Marts. I den sydvestlige Del af Ceylon findes
ikke længere nogen udpræget Tørtid. I Colombo
falder saaledes 224,2 cm. Den eneste regnfattige
Maaned er Febr med 4,8 cm. De største
Regnmængder falder Efteraar og Foraar, altsaa en
fuldstændig ækvatorial Regnfordeling. De
aarlige Regnmængder og Regntidens Længde er
her som andetsteds underkastet store
Variationer i de enkelte Aar. Hvor den aarlige
Regnmængde er under 40—50 cm, drives Agerbrug
kun med kunstig Vanding og er derfor ret
uafhængig af dennes aarlige Variation. Hvor den
normale Regnmængde overskrider 100—130 cm,
bliver den kun yderst sjælden noget Aar saa
ringe, at Misvækst indtræffer, men dersom det
sker, indtræder meget farlig Hungersnød i disse
tætbefolkede Egne. I Landstrækninger med de
mellemliggende Regnmængder indtræder af og
til Misvækst, men man er der mere forberedt
derpaa. Det ind. Klima virker som alt Tropeklima
i Længden svækkende for Europæere, men
maa betegnes som relativt sundt.
Plantevækst. Da F. er et temmelig
tætbefolket Land, visse Egne endog meget
tætbefolkede, indtager dyrket Land store Arealer, og
det udyrkede Land er mere ell. mindre paavirket
af Menneskets Indgriben. Store Strækninger
henligger dog endnu med en Vegetation,
som i alt væsentligt har bevaret Naturtilstanden.
Alt udyrket Land betegnes i F. som
Djungle, hvilket altsaa kan være af højst forsk.
Udseende. Mangrover forekommer langs alle
Kysterne i Strandsøer og ved Flodmundinger.
Størst Udbredelse har de i Sundarbans, de
yderste, lave, ved Flodtid oversvømmede Øer i
Ganges-Deltaet. Løvfældende Højskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
