Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forekommer i Egne med betydelig Regnmængde og
lang Tørtid. Af stor Vigtighed er Teaktræet
(Tectoria grandis), som findes i Skovene paa de
lavere Skraaninger af Vestghats, i Vindhya-Bjergene
og enkelte andre Steder i det centrale
F. Paa det lavere Bakkeland ved Foden af
Himalaja danner det værdifulde Saltræ (Shorea
robusta) løvfældende Højskov. Stedsegrøn
Højskov (Regnskov) findes i Egne med stor
Regnmængde, men med en Tørtid, der højst varer
2—3 Maaneder. Paa det sydvestlige Ceylon og
paa Sydvestspidsen af F. gaar de ned til
Kystegnene, men længere mod N. i Vestghats findes
de kun i noget større Højde o. H.
Karakteristiske Arter er her Palmerne Corypha
umbraculifera og Caryota urens. I Assam findes
ligeledes Regnskov, rig paa Clusiaceer, men fattig
paa Palmer, og paa Sydskraaningen af
Himalaja danner den et smalt Bælte indtil en Højde
af 900 m. Plateauerne i Dekan og Malva er
overvejende Savanneland med Græs og spredte
Træer, som paa gunstige Lokaliteter, særlig i
Bjergene, danner løvfældende, lave Skove.
Teaktræet forekommer kun faa Steder. Alm. er
derimod Acacia Catechu, Cedrela Toona, Butea
frondosa og af Palmer Borassus flabelliformis og
Phoenix silvestris. Epifyter mangler saa godt
som ganske i disse Skove. Paa særlig tørre
Steder optræder Tornekrat med kaktuslignende
Euphorbier o. a. Buske. Paa Skraaningerne af
Østghats, hvor Tørtiden er kort, men
Regnmængden er ringe, findes stedsegrønne
Kratskove. Ganges-Sletterne er næsten fuldstændig
opdyrkede, men synes at have haft en
Vegetation al samme Type som Dekan. Det
nordvestlige F. danner en Overgang mellem det
tropiske Savanneomraade og det vestasiatiske
Steppe- og Ørkenomraade. Paa Steder, hvor
Grundvandet staar højt, findes Skove og Krat af
Acacia arabica, Populus euphratica og Tamarix
gallica, Arter, der ogsaa findes i Vestasien, men
mangler i det øvrige F. Paa det tørre Land
vokser stive Græsser, tornede (Zizyphus,
Calotropis, Acacia o. s. v.) og succulente Buske
(Euphorbia). Hvor der er Sandflugt, er Jorden
næsten uden Plantevækst.
Dyreverdenen er i F. langt fattigere end
i det tyndere befolkede Bagindien. Mod NV.
forekommer mange vestasiatiske Arter, saaledes
findes Løven endnu i Gudsharat, Antiloper,
Vildæsler, Sjakaler og Hyæner forekommer i
Pandshab og Sindh. Som de mest
karakteristiske vilde Dyr kan nævnes Læbebjørn, Arctictis
binturong, vilde Hunde, Tiger, Leopard, Los
(Felix Chaus), Viverrer, Marekatte og Gibboner,
Elefant, Næshorn, Hjorte, Vildokser, Vildsvin
og en Delfin (Platanista gangetica) i Ganges. Af
Fugle er de vigtigste Cinnyridæ, Pittidæ, Stære,
Næshornsfugle, Honninggøge, Papegøjer, Gribbe,
Ørne og Hønsefugle. Slanger (deriblandt
Brilleslangen), Skildpadder, Frøer og Ferskvandsfisk
findes i Mængde. Krokodiller forekommer i fl. Arter.
Befolkning. Som Levninger af det
ældste kendte Befolkningselement i F. maa anses
en Række Stammer af lavere Kultur, som
udmærker sig ved lav Vækst, mørk Hudfarve.
Sammen med lgn. Stammer paa Malaka, de
indiske Øer og Australnegrene sammenfattes de
til den indoaustralske Racegruppe, inden for
hvilken der for øvrigt ved Siden af store
Overensstemmelser findes betydelige Forskelligheder.
Til dette Befolkningselement hører Weddaerne
paa Ceylon, Santaler, Koler o. a. Stammer paa
Fastlandet af den kolariske Sprogæt og endelig
Gonder og Konder og nogle faa andre Stammer
af den dravidiske Sprogæt. Disse Folkeslag
ernærer sig af Jagt ell. primitivt Landbrug og
lever i afsides Bjergegne. I Nilghiri lever
Todaerne, en kvægavlende Stamme med dravidisk
Sprog. Efter deres Racepræg hører de afgjort
til den eranske Racegruppe, og deres Hudfarve
er relativt lys. Særlig udmærker de sig ved
Legemets stærke Behaaring. Kulturfolkene
hører i det nordlige F. til den indoeuropæiske
Sprogæt, i det sydlige til den dravidiske.
Grænsen mellem de to Sprogætters Omraader gaar
fra lidt S. f. Goa paa Vestkysten til lidt S. f.
Mahanadis Delta paa Østkysten. Kulturfolkene
har overvejende eransk Racepræg, men bærer
umiskendelige Spor af Blanding med den
indoaustralske Race, stærkest mod Ø. og S. I det
nordvestlige F. træffer man saaledes en lysere
Hudfarve og høj Vækst, medens Befolkningen i
Bengalen og Sydindien er af lavere Vækst og
mørkere Hudfarve. Særlig mørke er Tamulerne
i det sydøstlige Dekan. Ogsaa mellem de forsk.
Befolkningslag er der en tydelig Forskel, idet
Pariaer og de laveste Hindukaster bærer de
stærkeste Spor af Blandingen. Antagelig er
baade Dravidaer og Indoeuropæere opr. eranske
af Race, men i forsk. Grad blandede med det
indoaustralske Element. De vigtigste
Kultursprog er af den dravidiske Sprogæt: Tamil,
Telugu, Kanaresisk og Malajalam, og af den
indoeuropæiske: Assamesisk, Bengali, Oria
(i Orissa), Hindi (i Bihar, de forenede Prov. og
en Del af Centralprov.), Radshastani
(i Radshputana), Mahratti, Gudsharati, Sindhi,
Pandshabi, Kashmiri, Nepali og Singhalesisk (paa
det sydlige Ceylon). I Assam og Nepal gør sig
desuden Blanding gældende med omboende Folk
af den mongoloide Racegruppe. Endelig har F.
fra forhistorisk Tid til den nyere Tid været
udsat for Erobrertog fra Turan og Eran, som har
tilført Befolkningen ny Elementer.
Radshputkasten i Nordindien bærer f. Eks. stærke Spor
af at være blandet med mongoloide Elementer,
og i den muhammedanske Befolkning skelnes
endnu mellem Moguler, der stammer fra Turan,
og Pathaner, som stammer fra Afghanistan.
Bjerglandet i Assam S. f. Brahmaputra er
beboet af lavtstaaende mongoloide Stammer, f.
Eks. Garoer og Khasier. Næringsveje se
Indobritiske Rige. — Historie se Indien.
(Litt.: Reports of the trigonometrical surveys
of India [aarlig]; Memoirs of the geological
survey of India [aarlig]; General Report
of the geological survey of India [aarlig]; Indian
meteorological Memoirs [aarlig]; Report on the
census of British India 1911; Hunter, The
Indian Empire [London 1893]; Statistical Atlas
of India [Calcutta 1895]; Ball, A manual of
geology of India [Calcutta 1898];
Ribbentrop, Forestry in British India [Calcutta 1900];
Bonarjee, <i>Handbook of the fighting Races
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
