Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forkorkning - Forkortning - Forkrøpning - Forkulling - Forkyndelse - Forkys - Forkøb - Forkøbsret - Forkølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rene Cellulose. Denne Omdannelse træffer vi
især i Korken, i Rodens og Stængelens
Endodermis, for saa vidt som denne ikke er stærkt
fortykket, samt i Overhudens Ydervægge, hvis
alleryderste Lag ved Forkorkningsprocessen er
omdannet til den saakaldte Cuticula. En
forkorket Cellehinde farves gul ved Opvarmning
i koncentreret Kalihydrat, ved Behandling med
Jod og Svovlsyre ell. med Klorzinkjod. Dens
Midtlamel plejer at give Florogrucin-Saltsyre-Reaktionen,
skønt man endnu ikke har kunnet
paavise Hadromal i den. Den er overordentlig
resistent over for koncentreret Svovlsyre og
Kobberilteammoniak samt optager hurtig
Klorofylfarvestoffet af en (frisk tilberedt) alkoholisk
Opløsning. Man betegner det forkorkende Stof
som Suberin, og det synes at være
Fedtsyreforbindelser (Phellon-, Suberin- og Phloionsyre)
og er i hvert Tilfælde, hvad man ogsaa for
længst har betragtet som fastslaaet, forskelligt
fra de Forbindelser, ved hvis Dannelse i Cellehinden
de forvedende Stoffer (se Forvedning) opstaar.
V. A. P.
Forkortning (mat.) af en Brøk vil sige
Division af Tæller og Nævner med en Størrelse,
der gaar op i dem begge; herved gøres de
simplere, uden at Brøkens Værdi forandres.
Forkortes der med den største fælles Faktor
for Tæller og Nævner, bliver Brøken uforkortelig,
ɔ: den kan ikke forkortes yderligere.
Man taler ogsaa undertiden om at forlænge
en Brøk i Betydningen: at multiplicere Tæller og
Nævner med samme Tal.
Chr. C.
Forkrøpning (tysk »Verkröpfung«).
At forkrøppe et Profil, en Gesims, et Baand ell.
hvilket som helst Led betyder i Bygningssproget at
føre det i hele dets Fremspring rundt omkring
et fremspringende Parti, en Pilaster, en Søjle
e. l., paa en Flade, en Mur ell. en Væg. Smede
o. a. Haandværkere benytter Udtrykket om en
Stang ell. en anden Genstand, som bøjes i 2
Knæk, det første lodret ell. skraat paa sin
Længderetning, det andet parallelt med denne.
(E. S.). C. B-r.
Forkulling, Ophedning af organiske Stoffer
uden Luftens Adgang; herved finder der en
Sønderdeling af Stofferne Sted, idet disse, der
sædvanlig bestaar af Kulstof, Brint, Ilt og Kvælstof,
afgiver de 3 sidstn. i Forbindelse med noget af
Kulstoffet i Form af flygtige Produkter, saasom
Vand, Ammoniak, Eddikesyre, Metylalkohol,
Tjære og luftformede Kulbrinter, medens en Del
af Kulstoffet bliver tilbage i Form af rent Kul.
En F. i det store finder Sted i Gasfabrikkerne,
idet Stenkul ikke er rent Kulstof, og ved
Fabrikationen af Trækul. En mere og mere
vidtgaaende F. er Skyld i Dannelsen af Kullejerne
i Jordens Indre.
K. M.
Forkyndelse, i Retssproget Betegnelse for
den, i Reglen, men ikke altid, til bestemte
Former bundne, Meddelelse af Stævninger, Domme,
Øvrighedsresolutioner o. l. til den, hvem disse
vedrører. Saadanne Akters retlige Virkning er
ofte i større ell. mindre Omfang betinget af, at
F. er foregaaet paa rette Maade og for rette
Vedk., samt derefter en vis Tid forløben.
Retsplejeloven af 11. Apr. 1916 indeholder i Kap. 17
indgaaende Regler om processuelle F.
E. T.
Forkys, efter gr. Sagn en gl. Havmand, Søn
af Pontos og Gaia, Hersker over Havet med
alle de mangeartede Uhyrer, som lever deri.
I Hesiodos’ Teogoni fortælles, at F. med sin
Søster Keto avlede en Række uhyggelige
Væsener: Graierne, Gorgonerne og Slangen, som
vogtede Hesperidernes Æbler. Yngre gr. Forf.
regner ogsaa Hesperiderne, Skylla o. a. for
Børn af F. En Bugt paa Ithaka var i Oldtiden
F. helliget og kaldes allerede i Odysseen »F.’s
Havn«.
C. B.
Forkøb, d. s. s. Forprang.
Forkøbsret, en Ret til fremfor andre at købe
en Ting, naar Ejeren engang maatte ønske ell.
være nødt til at afhænde den. Aftalen om en
F. bør indeholde udtrykkelig Angivelse af de
Vilkaar, der skal gælde for det eventuelle Køb.
Er Talen om fast Ejendom, maa den, der skal
have F., kunne sikre sig over for Trediemand
ved at lade Bestemmelsen om F. tinglæse ved
vedk. Ejendoms Værneting. Bortset herfra maa
en F. normalt antages at være af rent
obligatorisk Art, saaledes at den kun giver et
personligt Krav over for den, der har indrømmet
den, medens den ikke kan gøres gældende over
for den Trediemand, der køber Tingen uden at
vide noget om, at en anden har F.
E. T.
Forkølelse. Ved F. forstaas Følgerne af
Kuldeindvirkningen, naar der herved opstaar
F.-Sygdomme. Til de egl. F.-Sygdomme regnes
akut Snue, Tracheo bronchitis og rheumatiske
Muskellidelser. Ved en Mængde andre
Sygdomme af akut ell. kronisk Natur tilskrives der
F. en vigtig medvirkende Rolle (f. Eks.
Halsbetændelse, Lungebetændelse). F. spillede som
Aarsagsmoment i tidligere Tids Lægevidenskab
en langt større Rolle end nu; men skønt den
som saadan har tabt stærkt i Kurs, kan man
dog ikke helt benægte dens Eksistens, men maa
indrømme, at vor Viden herom nu ikke er
synderlig større end forhen. Selv om fysiologiske
Undersøgelser har tilvejebragt talrige
Oplysninger angaaende Maaden, hvorpaa Kulden
indvirker paa det menneskelige Legeme, og
Følgerne deraf er uomtvistelige, saa er selve F.’s
Væsen dog ikke blevet meget forstaaeligere
derved. Vi ved, at naar meget stærk Kulde
virker paa Huden, fremkaldes Forfrysning i
stærkere ell. svagere Grad alt efter den Tid,
Kulden har virket, og efter dennes Grad;
fortsættes Virkningen tilstrækkelig længe,
indtræder til sidst Bortdøen af den paagældende
Legemsdel (Koldbrand), ell. Døden indtræder, hvis
Kulden virker paa hele Organismen. Virker
Kulden kun i lettere Grad ell. i kort Tid,
fordrives ved Sammentrækning af Arterierne
Blodet fra disses fineste Forgreninger i Huden,
som derved bliver bleg og kold; efter nogen
Tids Forløb slappes Arterierne igen og udvides,
og Blodet strømmer da atter til Huden, som
antager en rød ell. blaalig Farvning. Er Huden
i Forvejen varm og fugtig, har Undersøgelserne
vist, at selv en kortvarig Afkøling af en Legemsdel
kan fremkalde sygelige Forandringer i denne.
Den dagligdags Erfaring viser ogsaa
dette; de fleste Mennesker har erfaret, hvorledes
en Afkøling, en Trækvind, vaade Fødder,
Blottelse af en Legemsdel følges af en Katarr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
