- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
474

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forlovere - Forlovspenge - Forluge - Forlyd - Forlydsrim - Forlystelsesskat - forlægge - forlænge - forlængede Marv - Forlængelse - Forlængelse - Forløber - Forløber - Forløfte - Forløser - Forløsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dokument, kan Præsten fordre, at F. skal møde
personlig for ham. Forløftet kan ogsaa af F.
afgives skriftlig til Kirkebogen. Medens
Vielsebrev (Kongebrev) ikke fritager for at stille
Forløfte, og saadan Fritagelse heller ikke paa anden
Maade kan tilstaas Indlændinge — med
Undtagelse af tjenstgørende Officerer og Menige,
der; om de begærer det, i St f. at stille F.
skal kunne stedes til at aflægge Kopulationsed
— kan derimod Udlændinge, der ønsker at
indgaa Ægteskab i Danmark, og som enten p. Gr.
a., at deres Ophold, her kun har været af
kortere Varighed, ell. fordi der ingen her findes,
som har tilstrækkelig Kendskab til dem, ikke
er i Stand til at stille tilstrækkelig Forløfte, af
Justitsministeriet fritages herfor, imod at de
forinden Vielsen edelig for Retten bekræfter,
tat de ikke staar i ældre ægteskabelig
Forbindelse, samt i øvrigt skaffer de fornødne
Bevisligheder til Stede.
O. D.

Forlovspenge, se Førlovspenge.

Forluge (Søv.) benævnes Nedgangen fra
Skibets Dæk til det forreste Lastrum.
H. P. C.

Forlyd betegner i Sprogvidenskaben et Ords
Beg. i Modsætning til Indlyd og Udlyd (tysk
henh. Anlaut, Inlaut, Auslaut). Det viser sig i
Sproghistorien, at Lydene i F. behandles
anderledes, i Reglen mere konservativt, end i
Indlyd og Udlyd; saaledes er t paa Dansk
bevaret i F., f. Eks. i tage, medens det i
Indlyd er blevet til aabent d, f. Eks. i Gadeaf
gata; g betegner i F. en Lukkelyd, i Indlyd
og Udlyd en aaben Lyd, o. s. v.
O. Jsp.

Forlydsrim, se Alliteration.

Forlystelsesskat. Berettigelsen af en saadan
Skat skulde søges i, at man her staar over for
en undværlig Nydelse, men da herunder ogsaa
maa henføres Ydelser, der har aandelig Værdi,
maa Forudsætningen for en heldig Udformning
af denne Skat være, at der tages Hensyn hertil
ved Fastsættelse af Skattens Højde. Ved L. af
13. Maj 1911 indførtes en F. her i Landet. I
Henhold hertil erlægger Teatre 5 Øre af
Billetter, hvis Pris er under 50 Øre, med Tillæg
af 5 Øre, for hver Gang Billetprisen stiger
med 50 Øre, hvilket svarer til en Afgift af 10 %
eller noget derover; Varieteer, Biografteatre,
Danselokaler m. m. betaler det dobbelte,
medens der omvendt for Koncerter, Oplæsninger,
Recitationer o. l. kun kræves en 5 %’s Afgift.
Ogsaa Orkestermusik i Beværtninger, Cafélokaler
o. l. beskattedes efter Loven af 1911, men denne
Skat ophævedes efter 1 Aars Forløb. Af
Afgiften faar Staten 2/3, den Kommune, hvori
Forestillingen gives, 1/3, dog at Skatten for det
kgl. Teater helt tilfalder Staten. Den tidligere
Skat til Fattigvæsenet bortfaldt samtidig med
den ny Skats Ikrafttræden. Statens Indtægt af
F. udgør omkr. 1 Mill. Kr, men har i de sidste
Aar været stærkt stigende, fra 1914/15 til
1916/17 fra 950000 til 1410000.
C. T.

forlægge, Vildtets Partering til Afbenyttelse
i Køkkenet.

forlænge (en Brøk), se Forkortning.

forlængede Marv, se Hjerne.

Forlængelse, se Brudforlængelse.

Forlængelse, se Prolongation.

Forløber er den ell. de Heste, der i et Spand
af fl. Heste gaar forrest.

Forløber (Søv.), en Kæde ell. et Stykke svært
Tov, der danner den første Del af en løbende
Ende, som i Agterhaanden, hvor der skal hales
af den, afsluttes med et smækrere Tov ell. en
Talje, Agterløberen.
H. E.

Forløfte, se Forlovere og Kaution.

Forløser, se Forløsning.

Forløsning har i den religiøse Sprogbrug en
videre og en snævrere Bet. I videre Bet. forstaas
herved Menneskets Udfrielse fra de med dets
naturlige Fødsel givne Skranker til at leve et
Liv af en ideal, oversanselig Karakter. Inden
for Hedenskabet finder Forløsningsideen
Udtryk i Ny-Platonismen og Buddhismen; men
det er først Kristendommen, som betegner den
højeste og fulde Gennemførelse heraf. I de
hedenske Religioner er det Livet som det
endelige, hvorfra man vil forløses; men da Livets
Bestemthed ikke godt kan skilles fra dets
Begrænsning, bliver Følgen, at den religiøse
Stræben her faar en ensidig negativ Karakter; det
er gennem Askese og Mystik, at Frigørelsen skal
gennemføres, Livet selv bliver helt igennem
opfattet som et Onde, at leve er det samme som
at lide, og den fuldkomne Frihed findes først
i det rene Intet. I Kristendommen derimod er
Forløsningstanken opfattet etisk; det er ikke
Livet i sig selv, men kun Livet som det
syndige, fra hvilket man skal frigøres. Og det er
heller ikke den timelige Lidelse som saadan,
som man vil slippe for; i Modsætning til
Jødedommen, for hvilken F. overvejende har en
timelig Karakter som Opnaaelse af ydre Lykke,
forholder Kristendommen sig indifferent over
for de udvortes Kaar; først en senere Tilværelse
vil fuldende F. ogsaa i denne Henseende.
Det er en Frigørelse fra det Onde af positiv
Art, som her tilstræbes, og det er Kristendommens
Lære, at en saadan Frihed som det
virkeliggjorte højeste Gode er givet i Jesus og fra
ham af skal medtages af alle Mennesker. For
saa vidt kan det siges, at Kristendommens
Væsen dækkes af F.’s Begreb, ligesom at Jesus
betegnes efter hans hele Bet. ved at kaldes
Forløser.

Men F. bruges ogsaa i en snævrere Bet. Den
Frigørelse fra Synden, som er givet i Jesus,
kan ses fra en dobbelt Side, efter som man vil
fremhæve Syndens Karakter som Skyld eller
som reel Magt i Menneskehjertet; fra den
første Side set bliver Kristi Gerning at bestemme
som en Ophævelse af Skyldforholdet til Gud,
fra den anden Side set bliver den at se som en
Overvindelse af Syndens Magt i Verden ved
Aabenbarelsen af et nyt Livssamfund med Gud.
Den første Side af Kristi Gerning benævnes i
Ny Testamente som Forligelse, den anden Side
betegnes i alt Fald paa enkelte Steder i
Modsætning hertil som F. Ved F. i snævrere
Forstand forstaas altsaa inden for den kristne
Dogmatik den fra Kristus udgaaede principielle
Frigørelse fra det Ondes faktiske Magt; som
Forløser i Ordets snævrere Forstand bliver
Kristus da at bestemme som den, der gennem
Ord og Handling vender sig til Menneskene for
at drage dem tilbage til Gud. — Det er dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free