Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formering, Planternes vegetative
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i kortere ell. længere Tid at sværme om i
Vandet, inden de sætter sig fast og spirer (se
Alger). Hos Mosserne er Evnen til vegetativ
F. meget betydelig. Ikke nok med, at afskaarne
Dele af Forkimen og Stænglen let kan vokse
videre, danner mange Arter særegne, saakaldte
Knopceller og Ynglelegemer, de sidste
sædvanlig i egne, ejendommelig formede Beholdere (f.
Eks. Marchantia, Tetraphis [Fig. 3], Mnium
androgynum). Bregnerne, hvoraf
mange Arter i det mindste i
Danmark kun sjældnere
danner Forkim, frembringer
Yngleknopper paa Bladstilkene
eller paa selve Bladpladen
(f. Eks. Asplenum bulbiferum
og A. decussatum), og naar
disse har slaaet Rod, falder
de af og vokser videre i
Jorden. (Om den ejendommelige,
vegetative F. fra Forkimen
selv, som kaldes Apogami,
s. d. samt Apospori).
Hos Blomsterplanterne er
den vegetative F. altid
indskrænket til Dannelsen af ny
Knopper. Disse kan enten danne sig normalt i
Bladakslerne, løsnes og slaa Rod i Jorden, ell. paa
selve Bladene, ved hvis Henvisnen de da
bliver frigjorte. Eksempler paa det førstnævnte
Tilfælde har vi hos Lilium bulbiferum og hos
løgbærende Tandrod; fremdeles hos Vorterod,
hos hvilken der paa den yderst lille Sideknop
uddannes en forholdsvis mægtig, stivelsefyldt
Ammerod, hvis Reservenæring kommer
Knoppen til gode saa længe, indtil den, naar den om
Foraaret efter Overvintringen paa Jordens
Overflade begynder at spire, har faaet sine
Ernæringsrødder ordentlig udviklede.
Rundbladet Soldug, Engkarse og Bryophyllum
calycinum er Eksempler paa Planter, der danner
Knopper paa deres Blade.
Hos Jordbær- og Potentil-Arter samt
Vandgrenet Ranunkel ser vi den vegetative F.
iværksat ved lange »Udløbere«, ɔ: Sideskud, der
 |
| Fig. 1. Ølgærsvamp (Saccharomyces cerevisiæ). A en Celle i begyndende Knopskydning. B en Celle med 2 Udposninger, en ældre og en yngre. C en Cellekoloni, stadig dannende ny Celler, der vil kunne løsne sig fra hverandre. — Stærk Forstørrelse. |
|
| Fig. 2. Alm. Levermos (Marchantia polymorpha). Et Stykke af Løvet med Knopkornbeholdere. |
|
| Fig. 3. En Bladmos (Tetraphis pellucida). A hele Planten, c. 5 Gange forstørret; øverst det tragtformede Bæger med Knopkorn. B Længdesnit gennem Bægeret, stærkere forstørret. |
|
| Fig. 4. Jordbærplante med Udløbere (se Teksten). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
