Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 482 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formering, Planternes vegetative - Formeringshus - Formes, Karl Johann - Formforhold - Form for Ægteskab - Formfrugttræer - Formia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lægger sig hen ad Jorden, slaar Rødder i Spidsen
og udvikler der en Endeknop til nyt Individ,
som senere frigøres ved Udløberens Bortvisnen
(Fig. 4). Fl. Vandplanter, f. Eks. Danmarks
indenlandske Frøbid og Krebseklo, de tropiske
Pistia og Eichornia crassipes, der alle flyder
paa rolige Vandes Overflade, formerer sig stærkt
vegetativt paa fuldstændig lgn. Vis. Hos mange
Planter, f. Eks. Kartoffel og Jordskok
(Helianthus tuberosus), dannes underjordiske Udløbere,
som i Spidsen svulmer op og bliver
knoldformede og næringsfyldte (Fig. 5). Disse Knolde
overvintrer og danner om Foraaret
overjordiske (Lys-) Skud. Hos Løgvækster fremmes den
vegetative F. ved Dannelsen af ny Løg i visse
Løgskæls Aksler, og ganske lgn. F. træffes hos
den kornede Stenbræk og mange
Surkløver-Arter. Andemad, der udmærker sig ved sine
bladløse, linseformede, yderst simple Skud,
formerer sig fortrinsvis ad vegetativ Vej ved
simpelt hen at danne ny Sideskud, som løsner sig
fra Moderskuddene; den minder herved,
mutatis mutandis, stærkt om Gærsvampene. En
ganske egen, vegetativ F. finder vi hos
Ananas-Planten, hvor Toppen af de gennemvoksende,
blomstrende Skud efter Frugtmodningen og
efter hele Frugtstandens herved stedfindende
Opløsning bliver frigjort og slaar Rod. F. af
vore dyrkede Planter kan ske ved
Frøudsæd, Aflægning, Stikning og
Forædling
V. A. P.

Fig. 5. Den nederste Del af en Kartoflelplante. Fra de skældannede Blades Hjørner udgaar talrige Udløbere, der alle ender med ny Knolde. Den gamle mørke Knold i Midten.

Formeringshus. I de fleste større
Blomstergartnerier har man et særligt Hus, indrettet til
Formering af Væksthusplanter. Bedst er det at
have en varmere Afdeling til Fremdrivning af
Moderplanterne og til Stiklingbedene og et andet,
noget køligere, til Afhærdning af de rodslaaede
Stiklinger. Som Tegningen viser, er det et
Sadeltaghus, nedgravet i Jorden for at holde
paa Varmen og med Bedene liggende saa nær
Glasset som muligt for at skaffe Stiklingerne
det mest mulige Lys. Der er dobbelt Gang paa
langs gennem Huset, og den af Gangene
indesluttede Rabat i Midten er bestemt til
Nedgravning af Moderplanterne. Under
Forhylderne er der et Rum, i hvilket Varmerørene
ligger, og for at give den nødvendige
Undervarme til Formeringsbedene er dette Rum ved
en Enstensmur adskilt fra Gangene. I denne
Mur er der Ventiler hist og her, som lukkes
op, naar Varmen bliver for stærk i Rummet
under Bedene. Bunden i Formeringsbedene er
dannet af Skiferplader, der hviler paa
Jernstænger; over Skiferpladerne udbredes et tykt
Lag Mos, derpaa lægges renvasket Sand ell. fint
Grus til Optagelse af Stiklingerne. Bedet
dækkes med Vinduer, for at der kan holdes en
ensartet og fugtig Luft omkr. Stiklingerne.
L. H.

Formes [↱fårm_əs], Karl Johann, tysk
Operasanger (Bassist), f. 1810 i Mühlheim ved
Rhinen, d. 1889 som Sanglærer i San Francisco,
debuterede 1842 i Köln som Sarastro, var
1843—48 engageret i Wien, hvorfra han maatte
flygte p. Gr. a. sin Deltagelse i Revolutionen.
1852—57 havde F. Ansættelse ved den ital.
Opera i London, hvorefter han delte sin Tid
mellem Amerika og Europa. Plumkett i
Flotow’s »Martha« og Falstaff i Nicolai’s »Lystige
Koner i Windsor« er skrevne for F. I »Aus
meinem Kunst- und Bühnenleben« (1888) har
han nedlagt sine Livserindringer. — Hans
Broder Theodor F., f. 1826 i Mühlheim, d. 1874
paa Sindssygeanstalten i Endenich ved Bonn,
var en fortræffelig Tenorist; han debuterede
1846 i Ofen, var senere engageret i Wien,
Mannheim og Berlin (1851—64) og berejste derefter
med sin Broder Amerika.
S. L.

Formforhold er Træets Højde divideret med
Stammens Tykkelse i Brysthøjde; jo større F.
er, desto mere jævnfør vil Stammen være;
denne Egenskab har særlig Bet. ved Naaletræ, af
hvilket der skal tilvirkes Tømmer, skæres
Bræder e. l.
C. V. P.

Form for Ægteskab, se Ægteskab.

Formfrugttræer. Herved forstaas
Frugttræer, som er tiltrukne i særlig kunstige
Former som Bænkform, vandret Snorform o. s. v.,
hvortil anvendes Pære og Æble. Det koster
selvfølgelig meget Arbejde at tvinge et Træ ind i
saa unaturlige Former, og da den Ulejlighed,
F. giver, langtfra opvejes af de Fordele, de
frembyder, er det kun sjælden, at disse
Former nutildags bringes i Anvendelse.
L. H.

Formia, Oldtidens Formiæ, By i Syditalien,
Prov. Caserta, ligger 7 km NØ. f. Gaëta ved
Havet og kaldtes derfor tidligere Mola di

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>