- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
486

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formosa, Taiwan - Formosa-Strædet - Formoso - Formosus - Formpunkt - Formsand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hævning i sen Tid. Inden for Kysten hæver sig
Kystkæden, opbygget af tertiær Sandsten,
Skiferler, Kalksten, Tuf og Andesit. Den hæver sig
i Taito Sanmyaku til 1550 m. Kystkæden
adskilles fra Niitakas Hovedkæde ved en
Længdedal, Taito, som i en Længde af 155 km
gennemskærer Øen. Hovedkæden forbindes med Setsusan
ved en 1100 m høj, stejl Bjergryg. Dens højeste
Punkt er Niitakayama (Mt Morrison, 4145 m),
længere mod S. ligger Toppen Mutosan (2912 m).
Bjergkæden dannes af krystallinske Skifre, Marmor
og Lerskifre, Niitakayamas Top af hvid Kvartsit.
Bjergarterne antages for at stamme fra
arkaisk og palæozoisk Tid. V. f. Hovedkæden
findes en lavere Kæde, opbygget af tertiære
Konglomerater, Sandsten og Skifre med
Brunkul og Petroleumskilder. De højeste Punkter er
Tokansan (2830 m, sandsynligvis bestaaende af
Diorit) og Kulisan (2124 m). Længere mod V.
følger et tertiært Bakkeland, hvis højeste Top
hæver sig til 830 m, og endelig Kysten med
Koraldannelser. Bakkelandet er rigt paa
miocene Kullag. Klimaet er tropisk.
Middeltemperaturerne for koldest og varmest Maaned er i
Koshun længst mod S. 19,4° og 27,5°
(Middelekstremer: 11,3° og 33,1°), i Hokoto mod V.
ved Vendekredsen: 14,9° og 27,7°
(Middelekstremer: 8,8° og 32,7°), i Kilung paa
Nordøstkysten 14,3° og 27,5° (Middelekstremer: 4,1°
og 33,9°). Koldest Maaned er overalt Febr.,
varmest Maaned er Juli. De overvejende
Vindretninger er om Vinteren NØ.-Passaten, om
Sommeren Monsunen fra S. og SV. Vestsiden af
Øen har udpræget Tørtid om Vinteren, i Koshun
falder i aarligt Gennemsnit 218,9 cm Regn,
hvoraf 208 i Apr.-Novbr. I Hokoto falder 105,7 cm,
hvoraf 93,5 i Marts-Septbr. Paa Øst- og
Nordkysten er alle Maaneder rige paa Regn. Den
aarlige Nedbør i Kilung er 344 cm, hvoraf 41,5
cm i Jan., 13 cm i Juli. Den østlige Del af
Landet og Bjergene er rige paa Skov, medens
det vestlige Bakkeland i stor Udstrækning er
opdyrket (Plantevækst og Dyreverden, se i
øvrigt Japan). Hovedmassen af Indb. er
Kinesere. I Bjergene lever 8 Stammer af Øens
opr. Indb., af hvilke i det mindste de sydlige
Stammer tilhører den malajiske Sprogæt. Det
er gulbrune Folk af lav Vækst med glat, sort
Haar, Tatovering og Hovedjagt er alm.
udbredt. De lever af primitivt Landbrug.
Religionen er Aandedyrkelse, særlig Tilbedelse af
Forfædrenes Aander. Hertil kommer endnu over
50,000 Japanere. Der findes (1912) 169
Folkeskoler med 892 Lærere og 39012 Elever, der
findes ogsaa højere Skoler, en Lægeskole og en
Skole, hvor Japanere lærer de Indfødtes Sprog
og Indfødte Japansk. Koloniens Indtægter og
Udgifter balancerede 1912—13 med 45,3 Mill.
Yen. Japan har dog aarlig maattet tilskyde 5—9
Mill. Yen til Kolonien. Der produceres Ris, Te,
Sukker, Batater, Ramié, Jute, Turmeric.
Indvindingen af Kamfer fra Bjergskovene er
Statsmonopol. Fiskeriet er betydeligt.
Bjergværksdriften sysselsætter (1911) 5047 Arbejdere. Der
findes 270 Kulgruber, 39 Petroleumskilder, 16
Svovlgruber, 36 Guldminer, 2 Kobbergruber og
1 Kvægsølvgrube. Industrien frembringer Mel,
Sukker, Tobak, Olie, Spiritus, Jernvarer, Glas,
Mursten, Sæbe o. s. v. Handelen foregaar mest
med Japan. De vigtigste Udførselsartikler er
Te og Kamfer. Der er anlagt gode Landeveje
og 467 km Jernbane. Der er (1911) 2283 km
Telegraflinie med 5591 km Traad (1,7 Mill.
Telegrammer), 1107 km Telefonlinier med 12210
km Traad (21,1 Mill. Samtaler). F. hørte indtil
1885 til den kin. Prov. Fukien, blev derefter
en selvstændig Prov. og afstodes 1895 til Japan,
som har gjort meget for Øens videnskabelige
Udforskning og for dens Opsving. Øen styres
som jap. Koloni. (Litt.: Cordier,
Bibliographie des ouvrages relatifs à l’île de F.
[Paris 1893]; Perkins, Report on F. [London
1896]; Mackay, From Far F. [Edinburgh
1900]; Davidson, The Island of F. [London
1903]).
M. V.

Formosa-Strædet (Fukien-Strædet),
Havarm mellem Formosa og Kinas Fastland.
Den vestlige Del af Strædet er fladvandet og
naar ikke større Dybde end 66 m. I den østlige
Del skyder sig en dyb Rende ind mellem
Pescadores-Øerne og Formosa.
M. V.

Formoso [fur↱mozu], Forbjerg paa Kysten
af Øvreguinea (Vestafrika), det længst ud i
Havet fremspringende Punkt af Niger-Deltaet,
paa en Ø mellem Mundingerne af Nun og
Brasz. Det adskiller Benin-Bugten fra
Biafra-Bugten.
C. A.

Formosus, Pave 891—896. Som
Kardinalbiskop af Porto blev han 867 sendt som
Missionær til Bulgarien og blev i det hele brugt
meget af Paverne Nikolaus I og Hadrian II,
men 876 afsatte og bandlyste Pave Johannes
VIII ham, fordi han var en Tilhænger af det
tyske Parti. 882 indsatte Pave Marinus II ham
igen i Embedet, og 891 blev han selv Pave.
Straks maatte han meget mod sin Villie slutte
sig til den af hans Forgænger til Kejser
kronede Hertug Guido af Spoleto, og Forholdet
mellem dem blev snart spændt. Guido
opstillede en Modpave, og F. kaldte den tyske Konge
Arnulf til Hjælp og kronede ham til Kejser. F.
døde 4. Apr. 896. Hans næstnærmeste
Efterfølger, Stefan VI, en Tilhænger af Guido, lod
hans Lig tage op af Graven, hvori det havde
ligget i 8 Maaneder, og lod det dømme til
Døden af »Rædselssynoden«, slæbe gennem
Gaderne og kaste ud i Tiberen. Senere blev Liget
fisket op og bisat i Skt Peter.
L. M.

Formpunkt kaldes det Sted paa en
Træstamme, hvor Tværmaalet er en bestemt
Brøkdel, f. Eks. 0,5, af Tværmaalet i Brysthøjde;
F.’s Afstand fra Jorden giver da Oplysning om
Stammens Form. For at kunne bestemme F.
paa staaende Træer har man indrettet en
F.-Maaler ɔ: en Klup, som kan indstilles
fast, paa Enden af en inddelt Stang, i hvis
nederste Ende der kan indskydes en anden
inddelt Stang o. s. v.; Hensigten er at
bestemme Formtal uden at fælde Træer.
C. V. P.

Formsand ell. Støbesand, magert Sand,
bestaar af c. 90 % Kvartskorn og c. 7 % Ler;
jo finere Kornene er, des glattere bliver
Støbegodset, Størrelsen varierer fra 0,04—0,1 mm.
Kornene maa være ens store og skarpkantede.
Jo mere Ler der er i Sandet, des bedre
»binder« det, men des mindre porøst er det. For

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free