Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formularproces - Formuldning - Formumning - Formyl - Formyljodid - Formylsyre - Formyltriklorid - Formynder - Formynderregering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den, der uberettiget havde afhugget
Andenmands Vinstokke (actio de vitibus succisis).
Klageformlen maatte imidlertid vedblivende
slutte sig til Lovtekstens Ordlyd, der forblev
uforandret. I Litiskontestationen maatte
vedblivende nævnes arbores succisæ, skønt Striden
faktisk angik vites succisæ. Men
Stridsformuleringen, der skulde tjene som Grundlag for
Sagens Afgørelse in judicio, blev herved
vildledende. Litiskontestationen oplyste judex om,
hvilken Lov der skulde anvendes, men den
tilslørede let det virkelig foreliggende
Retstilfælde. Retslivet krævede derfor ogsaa af
materielle Grunde en ny, friere Form for litis
contestatio. Og dette Krav blev fyldestgjort ved
Udviklingen af den prætoriske Proces per
formulas. — Retstvistens Formulering foregik
derved, at Prætor i det Dekret, hvori han
bekræftede Parternes Valg af judex, i en
skematisk Anvisning (formula) til Dommeren
fastsatte Stridspunktet. I St f. de af Parterne
for Prætor højtidelig udtalte verba legitima
traadte de af Prætor ved formula anerkendte
verba concepta. Litiskontestationen hvilede
formelt vedblivende paa Parternes Vedtagelse.
Klageren »gav«, og Indklagede »modtog« den
af Prætor i formula givne Formulering af
Retstvisten. Men med Stridspunktets skriftlige
Fastsættelse var Faren for Formfejl
formindsket. Og ved Prætors aktive Medvirken var
der aabnet Mulighed for en friere materiel
Retsudvikling. Ved Affattelsen af formula var
Prætor ikke saaledes som Parterne ved
Fastsættelsen af legis actio bundet ved Lovens Bogstav.
I Kraft af sit imperium stod det i Prætors Magt
at indrømme Klageret (datio actionis) for
ethvert Krav, som efter hans Skøn fortjente
Retsbeskyttelse. Og ved denne suveræne
Myndighed til at give ell. nægte Borgerne
Retshjælp fik Prætor en afgørende
Indflydelse paa den rom. Privatrets hele
Udvikling. Ved den prætoriske formula, der nøje
var tilpasset efter det konkrete Retstilfælde,
var ikke blot Retstvistens Formulering, men
ogsaa dens Afgørelse in judicio blevne gjorte fri
af de stive og knappe Lovregler i den gamle
jus civile. Formelt var judex i Udøvelsen af
sin dømmende Myndighed vedblivende
uafhængig af det magistratiske imperium. Ligesom
formula ikke indeholdt en Bedømmelse af
Beviserne, gav den ikke heller Dommeren en
Anvisning paa, hvorledes det retlige
Stridsspørgsmaal skulde løses. Judex var mere end kun
Prætors underordnede Befuldmægtigede. Men i
Kraft af sit imperium befalede Prætor
Dommeren under visse Betingelser at dømme,
under andre at frifinde. Medens judex i
Legisaktionsprocessen dømte udelukkende efter den
gældende jus civile, saaledes som den blev
udlagt af den pontifikale Interpretation, var i den
prætoriske Proces per formulas Grundlaget for
Sagens Afgørelse den af Prætor i formula
tilpassede Ret. Og af disse prætoriske Dekreter,
hvorved Prætor i Kraft af sin
Embedsmyndighed i det enkelte foreliggende Tilfælde tilstod
Borgerne ekstraordinær Retshjælp,
udvikler der sig efterhaanden visse almengyldige
Retsgrundsætninger, der senere optoges i det
prætoriske Edikt. Af den prætoriske
Retshaandhævelse opstod et nyt selvstændigt
Retssystem, den prætoriske Embedsret
(jus honorarium sive prætorium), der i Tidens
Løb ganske omformede den gamle jus civile og
skabte den klassiske romerske Civilret. — F.,
der hvilede paa en delvis Overførelse af den
ældre rom. Fremmedproces, fik legal
Hjemmel ved lex Æbutia, hvis Tidsfæstelse er
usikker, men som vistnok maa sættes til den sidste
Halvdel af 2. Aarh. f. Kr. Ved Siden af den
gamle Legisaktionsproces anerkendtes den som
judicium legitimum. Den formfri, ulovbundne
formula blev civilretlig ligestillet med legis
actio. Parterne havde Ret til at vælge mellem
den gamle og den ny Procesform. Ved lex
Julia judiciorum privatorum, der rimeligvis
først stammer fra Augustus’ Tid, afskaffedes
Legisaktionsprocessen for alle ikke særlig
undtagne Sager. (Litt.: P. F. Girard, Histoire
de l’organisation judiciaire des Romains, I
[Paris 1901], S. 56 ff.; Manuel élémentaire de droit
romain [5. Udg., Paris 1911], S. 968 ff.; Sohm,
»Institutionen des röm. Rechts« [14. Opl.,
Leipzig 1911], S. 278 ff.; Jul. Lassen, »Romersk
Privatret« [Kbhvn 1904], S. 114 ff.).
C. W. W.
Formuldning, se Mulddannelse.
Formumning, se Mimicry.
Formyl (af formica, Myre) er Myresyrens
Radikal, H.CO, der i Myresyre, H.COOH er
bundet til Hydroxyl. Navnet er tidligere brugt
for Radikalet CH, og Kloroform, CHCl3 kaldtes
Formylklorid.
R. K.
Formyljodid, se Jodoform.
Formylsyre, d. s. s. Myresyre.
Formyltriklorid, d. s. s. Kloroform.
Formynder (jur.), se Værge og Kurator.
Formynderregering. Naar en Konge er
umyndig, maa der anordnes en Regeringsførelse
paa hans Vegne. En saadan har ofte, f. Eks. i
Sverige under Karl XI’s Umyndighedstid, givet
Anledning til store Misbrug og slet Styrelse af
Riget, hvorfor Kongerne ofte er blevne erklærede
myndige i en meget ung Alder. Ludvig XIV
blev saaledes myndig i en Alder af 14 Aar,
Ludvig XV blev det 13 Aar gl, Karl XII blev
myndig 15 Aar gl, og efter den danske Kongelov 14.
Novbr 1665 § 8 blev Kongen myndig med sit
fyldte 14. Aar. En Erindring herom er det, at
endnu de fleste Forfatninger fastsætter en
lavere Myndighedsalder for Kongen (og de kgl.
Prinser) end for andre, sædvanlig 18 Aars
Alderen, jfr dansk Grl. 5. Juni 1915 § 6.
M. H. t. hvem, der skal føre Regeringen paa
den umyndige Fyrstes Vegne, fastsætter
Forfatningerne de mest forsk. Regler. I nogle Lande
som Italien, Preussen, Bayern m. fl. skal den
nærmeste Agnat, den Umyndiges Moder ell. en
af den foregaaende Monark udset Prins være
Formynder. I andre Lande som Belgien og
Sverige tilkommer det alene de lovgivende Kamre i
forenet Samling ell. som i Sverige eventuelt
gennem et Fællesudvalg at træffe
Bestemmelsen i Overensstemmelse med Forfatningens nærmere
Regler. I de fleste Lande er det en enkelt
Person, der kaldes til F., i nogle Lande er det en
Flerhed af Personer; i Sverige kan Antallet
saaledes være efter Rigsdagens Bestemmelse een,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
