- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
494

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fornemmelse - fornicaria - Fornikling - Fornix (lat.) - Fornix, i Anatomien - Fornjot

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at der til hver enkelt Sansesfære svarer en
bestemt Fornemmelsesmodalitet. Imidlertid
kendes endnu næppe alle Sansesfærerne, der
ligger vidt adskilte paa Hjernens Overflade, og
man maa derfor foreløbig indskrænke sig til at
fastslaa, at der findes lige saa mange
Modaliteter af F., som der findes Sanseorganer med
forsk. Funktion.

Enhver F. har 5 Egenskaber, saakaldte
Dimensioner, af hvilke ingen kan mangle, uden
at F. ophører at eksistere som bevidst Tilstand.
Disse Dimensioner er: 1) F.’s Art ell. Kvalitet,
der er bestemt ved Paavirkningens særlige
Beskaffenhed, 2) F.’s Styrke ell. Intensitet, der er
afhængig af Paavirkningens Styrke, 3)
Varigheden, der retter sig efter Pirringens
Tidsvarighed, 4) F.’s rumlige Udstrækning, der er
afhængig af den paavirkede Del af
Sanseorganet, og 5) F.’s Klarhed, der er bestemt ved den
Styrke, med hvilken Opmærksomheden er
rettet mod F. Det er let at se, at en F. ikke kan
undvære nogen af disse Egenskaber. En
Farvefornemmelse f. Eks. maa enten være rød ell.
gul el. sort ell. graa, overhovedet være af en
bestemt Art, ellers er den slet ingen F.
Fremdeles maa den have en vis Styrke; bliver
Styrken Nul, er der ingen F. Ligeledes maa den
vare en vis om end aldrig saa kort Tid, thi
ellers har den aldrig eksisteret. Fremdeles maa
den have en vis Klarhed; er Opmærksomheden
helt henvendt paa noget andet, vil en
Paavirkning ikke kunne fremkalde en F. Dette kendes
fra det daglige Liv; man kan være saa
fordybet i en Beskæftigelse, at man slet ikke
sanser, hvad der foregaar i Omverdenen.
Endelig kan man maaske nok tænke sig en F.
uden rumlig Udstrækning, som et mat. Punkt,
men den forekommer kun ikke som F.
Tilsyneladende udgør dog Lugtfornemmelserne en
Undtagelse herfra. Dette beror vistnok paa,
at vort Lugteorgan altid pirres i hele sin
Udstrækning af enhver Lugtpaavirkning. Alle F.
af denne Art faar derfor samme Udstrækning,
og fordi der ingen Forskel er i denne
Henseende, mærker vi overhovedet ikke
Udstrækningen. Hos nogle Dyr, f. Eks. Myrerne, lader
det sig med Sikkerhed paavise, at det
fortrinsvis er Lugtesansen, der tjener til Opfattelse af
Rumsforholdene, men her er Lugteorganet
ogsaa bygget paa en ganske anden Maade end hos
Mennesket og de højere Dyr. Naar Organet er
indrettet derpaa, kan altsaa ogsaa
Lugtfornemmelser frembyde Forskelle i rumlig
Udstrækning. (Om de enkelte F., se i øvrigt
Sansefornemmelse og
Organfornemmelse). (Litt.: Forel, »Das Sinnesleben der
Insekte« [München 1910]; Lehmann,
»Grundzüge der Psychophysiologie« [Leipzig 1912]).
Alfr. L.

fornicaria (lat.), Skøge, særlig i Bibelens
Sprog; afledes af fornix i Bet. underjordisk
Hvælving, hvori der holdtes Bordel.
H. H. R.

Fornikling, at overtrække Metalgenstande,
navnlig Smedejern, Kobber, Messing og Bronze,
med Nikkel; den udføres altid ad galvanisk Vej
og er nu uden Sammenligning den mest
betydningsfulde og oftest udførte galvanotekn.
Operation. F. bliver udført dels for at give
Metalgenstande af et i og for sig uanseligt Metal
et smukkere Udseende, dels for at gøre dem
mere bestandige mod Vejrligets Indvirkning.
Der er angivet et ganske overordentlig stort
Antal forsk. Badsammensætninger for F. Det
simpleste indeholder 75 g
Nikkelammoniumsulfat, der er et særdeles hyppigt Raamateriale for
Forniklingsindustrien, opløst i 1 l Vand; det
egner sig særligt for store Jern- og
Staalgenstande, Arbejdsspændingen er omtr. 3,5 Volt.
Til Messing, Bronze, Kobber etc. kan anvendes
et Bad, der indeholder 50 g Nikkelsulfat og 25
g Klorammonium i 1 l Vand, Spændingen er
her 2,3 Volt. Til F. af Zink, som det f. Eks.
anvendes meget til Fremstilling af
Stereotypiplader, finder det samme Bad Anvendelse. I
mange Tilfælde vil det være fordelagtigt, at
Badet indeholder Citronsyre ell. Borsyre; som
passende Sammensætninger kan anføres flg.: 40
g Nikkelsulfat og 35 g Natriumcitrat i 1 l Vand
giver et Bad af meget stor Anvendelighed og
let at passe; 55 g Nikkelammoniumsulfat og 40
g Borsyre i 1 l Vand er et Bad, der giver en
særdeles smuk F., men egner sig ikke til
Fremstilling af tykkere Lag og er noget vanskeligere
at arbejde med; Spændingen er i begge
Tilfælde 3,6 Volt. Som Anodeplader anvendes
Plader af rent Nikkel, valsede ell. støbte; det er
af stor Bet. for F.’s Forløb, hvilken af disse
to Sorter der vælges (til de to første og det
sidste af de nævnte Bade anvendes støbte
Anoder, til det tredie valsede), ligesom ogsaa
Forholdet mellem Varernes og Anodernes
Overfladestørrelse er af Bet. I det hele taget er en
god, holdbar F. ikke helt let at udføre, men
kræver en hel Del Sagkundskab og Omhu i
Arbejdet for altid sikkert at lykkes; af
væsentlig Bet. er navnlig Genstandenes
Forbehandling, deres fuldstændige Rensning, navnlig for
alt Fedt, og deres Neddypning i Syrebade af
passende Sammensætning. Til smaa
Masseartikler af Jern, Messing o. l. anvendes nu
meget særlige F.-Maskiner, hvor Galvaniseringen
foregaar i Tromler, der roterer rundt i Badet.

En vigtig Artikel er i de senere Aar blevet
forniklede Zinkplader, der fremstilles i stor
Maalestok og gaar i Handelen i poleret
Tilstand; i Reglen forkobres Zinkblikket inden F.
I enkelte Tilfælde erstattes F. af et Overtræk
af Kobolt, som bekendt et Nikkel meget
nærstaaende Metal; under Verdenskrigen skal dette
være blevet udført i største Stil i Tyskland p.
Gr. a. den herskende Nikkelmangel. (Litt.:
Pfanhauser, »Galvanotechnik«).
Carl J.

Fornix (lat.), Hvælving, Grotte, overhvælvet
Udfaldsport, Triumfbue (særlig F. Fabii,
opført af Q. Fabius Maximus efter hans Sejr over
Allobrogerne). F. bet. ogsaa et Bordel.
C. A. J.

Fornix er i Anatomien Navnet paa forsk.
Dannelser af mere ell. mindre hvælvet Form.
F. cranii er saaledes Hjerneskallens hvælvede
Overdel. F. vaginæ er den Fordybning, der
dannes af Skedens Bund omkr. Modermunden.
Endvidere betegner F. visse bueformet forløbende
Nervetraadsbundter i Hjernen.
S. B.

Fornjot, nord. (Storm-)Jætte, Fader til
Vindene, »F.’s grumme Sønner«; en senere
Mytedannelse tildelte ham til Sønner: Kaare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free