- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
496

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fornyrðislag - Fornærmelse - Fornærmelsesværneting, se Værneting - Fornæs - Foroneus - Foroni, Jacopo - Forordning - Forpagter - Forpagtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilfældige. I Digte i F. findes kun undtagelsesvis
Tilløb til Omkvæd (f. Eks. i Völuspå). F.
benyttes særlig i episke Digte (Eddadigte). I
Skjaldekvad findes F. ikke benyttet før forholdsvis
sent, c. 1100. Som Eksempel kan flg. Vers
(Gjellerup’s Overs.) af Völuspå tjene:

Hør mig alle
hellige Slægter,
Heimdals Sønner
Store og smaa;
Valfader vil det,
vel skal jeg nævne
Slægters Skæbne,
jeg skued først.


(Litt.: E. Sievers, »Altgerm. Metrik«
[Halle 1893]; F. Jónsson, »Ísl. bragfræði«
[Kbhvn 1892]).
F. J.

Fornærmelse, se Ærefornærmelse.

Fornærmelsesværneting, se
Værneting.

Fornæs, det østligste Punkt paa Jyllands
Østkyst, c. 10° 56′ ø. L. f. Grw. (1° 39′ v. L.
for Kbhvn), ligger paa Halvøen Djursland
(Randers Amt, Nørre Herred, Hammelev Sogn),
c. 6 km NNØ. f. Grenaa. F. danner en bredt
fremspringende, men ikke videre høj (c. 8 m)
Odde med noget brat affaldende Kalkklinter.
Det 1839 anlagte Fyrtaarn er 1892 afløst af et
henved 27 m højt Granittaarn (hvidt
Lynfyr; Flammens Højde over Havet 32 m,
Lysvidden 30 km); ved Fyret er der en roterende
Sirene af en meget sjælden Konstruktion, der
giver Taagesignaler.
H. W.

Foroneus [-næ^us], efter gl. peloponnesiske
Sagn det første Menneske, avlet af Floden Inachos
i Argos. Sædvanlig hedder det sig, at han var
den ældste Konge i Argos; sammen med de
stedlige Flodguder dømte han i Striden mellem
Guderne Poseidon og Hera om Ejendomsretten
til Landet. Sagnet tillagde ham Opfindelsen af
de ældste Kulturgoder: Ildens Brug,
Gudsdyrkelsen og Menneskenes Sammenslutning til et
ordnet Samfund. I Argos viste man i hist. Tid
F.’s Grav og bragte ham Herosofre. Sagnene
om F. repræsenterer en særlig peloponnesisk
og vistnok forholdsvis ung Udvikling af de vidt
udbredte Forestillinger om et Urmenneske, fra
hvem hele Menneskeheden skal nedstamme;
Navnet er en Afledning af Verbet φέρω,
»bringer«.
C. B.

Foroni, Jacopo, ital. Musiker, f. 25. Juli
1825 i Verona, d. 8. Septbr 1858 i Sthlm af
Kolera. Allerede som ung vendte han sig med
Forkærlighed mod de i hans Fædreland
dengang kun lidet dyrkede instrumentale Former,
Symfonier, Ouverturer, Klaverstykker etc. En
»fantastisk Symfoni« (C-Moll) og forsk.
Ouverturer trængte han særlig igennem med, for
øvrigt ogsaa med Operaerne I gladiatori og
Margherita (Milano 1848). Til Sthlm kom han som
Kapelmester ved et ital. Operaselskab og slog
saa stærkt an, at han 1849 udnævntes til
Hofkapelmester ved den kgl. Opera, i hvilken
Egenskab han viste en fremragende Dygtighed. Her
komponerede han forsk. Orkestersager
(fremragende Ouverturer) og Kammermusik samt
Operaerne »Cristina di Svezia« og »Advokaten
Pathelin«.
A. H.

Forordning, se Anordning.

Forpagter kaldes den, der paa et bestemt
Aaremaal mod Vederlag har faaet Brugs- og
Nytteret over en andens Jordejendom; i Norge
maa Vilkaarene dog ikke være saaledes, at
Forholdet bliver at anse for Bygsel (s. d.).
H. H-l.

Forpagtning er det Brugsforhold, hvorved
Ejeren mod Vederlag giver anden Mand en paa
et bestemt Aaremaal fastsat Brugs- og Nytteret
over sin Ejendom. Ordets almindeligste
Anvendelse er i Landbrugsforhold. I Danmark kan
Hovedgaarde og Hovedgaardsparceller,
Bondejorder, hvorover Ejeren har faaet samme
Raadighed som over Hovedgaardsjorder,
Præstegaards- o. a. Embedsjorder gives i fri F.
hvorimod den egl. Bondejord, der er
Fæstetvang undergiven, ikke kan dette. —
Forpagtningsforholdet er gammelt i Danmark;
allerede i den tidlige Middelalder kendte man til
en Slags F., idet »Fællesbryden« havde
Medejendomsret til Besætning og Redskaber paa
den Gaard, han drev for den egl. Ejer. I 17.
Aarh., da Godserne efterhaanden var blevne
mere samlede, begyndte Adelen at bortforpagte
de Hovedgaarde, som Ejerne ikke selv vilde
drive. Ogsaa Kronens Hoved- og Ladegaarde
blev undertiden bortforpagtede. P. Gr. a. det da
raadende Trevangsskifte var 3 Aar den
sædvanlige Forpagtningstid, og endnu mod Slutn.
af 18. Aarh. var Forpagtningstiden meget
kortere end i vore Dage. Forholdets Varighed
varierer nu som Regel mellem 9 og 14 Aar
(1 à 2 Rotationer). Som Regel vil den længere
Forpagtningsperiode være baade i Ejerens og
Forpagterens Interesse. For øvrigt savnes i
Danmark statistiske Oplysninger om
Forpagtningsforholdets Udstrækning. Det særegne,
tvungne Forpagtningsforhold paa 50 Aar, der
tidligere kunde træde i St f. Lejefæste, er ikke
blevet meget anvendt, og er for Fremtiden
afskaffet (L. af 9. Marts 1872). — Tidligere
udrededes Forpagtningsafgiften som
Regel halvt med et fast Pengebeløb, halvt med
et fast Kvantum af Ejendommens vigtigste
Salgssæd, beregnet efter Kapitelstakst. Nu
ansættes Afgiften ofte kalkulatorisk til et
Pengebeløb, hvoraf da en større ell. mindre Del
omskrives til Sædafgift i Forhold til
Gennemsnitskapitelstaksten for f. Eks. de sidste 10 Aar;
alm. er det nu ogsaa, at en Del af Afgiften
udredes i Henhold til Smørprisen, hvilket
muliggøres ved den officielle Smørnotering. P. Gr.
a. den overordentlig vigtige Rolle,
Flæskeproduktionen nu spiller, vilde det i øvrigt være
tidssvarende, hvis en Del af Afgiften blev ydet
i Henhold til Flæskepriserne, hvad der
imidlertid vilde nødvendiggøre en officiel
Flæskenotering. Afgiften erlægges som Regel halvaarlig
og ofte 1. Maj og 1. Novbr. Om dens Størrelse
pr ha er det umuligt at sige noget bestemt, den
retter sig efter Konjunkturerne, Jordens
Beliggenhed og Frugtbarhed, Bygninger, Besætning
o. s. v. Tidligere ejede Forpagteren som Regel
Besætningen, medens det alm. nu er, at Ejeren
beholder Ejendomsretten over
Kvægbesætningen og det faste Inventar, medens Forpagteren
køber Heste-, Faare- og Svinebesætningen samt
alt løst Inventar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free