- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
499

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forplejningsstationer - Forpligtelse - Forpløjning - Forpommern - Forposter - Forprang - Forpufning - Forraadnelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Statstilskud, oprettede rundt om i Østerrig,
Tyskland samt i England, hvor de under Navn
af casual wards i Reglen udgør særlige
Afdelinger af Fattighusene (workhouses). I Danmark
er i de senere Aar saadanne F. oprettede i de
større Byer ved privat Initiativ under Navn af
Arbejdshjem, samt enkelte Steder paa Landet,
særlig i Jylland (saaledes Møltrup F. i
Ringkjøbing Amt).
A. Gl.

Forpligtelse, se Retspligt.

Forpløjning (Forager), en smal Ager, der
ved Pløjningen afsættes paa tværs for Enderne
af de øvrige Agre, benyttes til at vende paa og
pløjes først, naar den øvrige Mark er pløjet
færdig.
K. H-n.

Forpommern, se Pommern.

Forposter kaldes de Tropper, som en
Styrke, der opholder sig paa Stedet over for
Fjenden, udsender til sin Sikring. De har flg.
Opgaver: 1) at indhente Efterretninger om
Fjenden og om Terrainet, 2) at forhindre
Fjenden i at skaffe sig Underretning om den
Troppestyrke, der skal sikres, samt 3) at afvise
mindre, fjendtlige Angreb og i Tilfælde af
alvorligere Angreb at opholde Fjenden, saa at den
Troppestyrke, der skal sikres, faar Tid til at
gøre sig kampberedt ell. efter
Omstændighederne til at afmarchere. F. vil som Regel blive
dannede baade af Fodfolk og Rytteri, idet
Terrainets Iagttagelse og Indhentelse af
Efterretninger da væsentlig tilfalder Rytteriet, medens
det bliver Fodfolkets Sag at yde den Modstand
mod fjendtlig Fremrykning, som Sikringen kan
kræve.

Derimod vil der kun undtagelsesvis og i
særlige Tilfælde blive tildelt F. Artilleri og
Pionerer. Under større Forhold kan det blive
nødvendigt at dele Terrainet i fl. F.-Afsnit, hvert
med sin Forpoststyrke, kommanderet af en
F.-Kommandør. Fodfolksstyrken i et Afsnit er i
Reglen 1 Bataillon, men kan dog være større
ell. mindre.

Inden for hvert Afsnit leddeles F. i Dybden,
saaledes at der opstaar fl. Linier, de forreste
— nærmest Fjenden — svage og væsentlig
bestemte til Iagttagelse, medens Forpostledenes
Styrke og Modstandsevne vokser efterhaanden
indefter. Det er en Grundregel, at de mindre
Led om fornødent skal ofre sig for de større,
og ligeledes at F. som Helhed skal ofre sig for
den Troppestyrke, der skal sikres, hvis denne
bliver udsat for Fare.

Under større Forhold leddeles F. som Følge
af disse Grundsætninger i Reglen i
Forpostrytteri, Forpostkompagnier og Forpostreserve.

Forpostkompagnierne udstiller Feltvagter (s.
d.), der i Forening med Forpostrytteriet
besørger Terrainets Iagttagelse;
Forpostkompagnierne skal i øvrigt yde Modstand mod
Fjenden og faar i saa Henseende Understøttelse af
Forpostreserven.

Under kortvarige Ophold paa Stedet
indskrænker man sine Sikringsforanstaltninger til
en Bevogtning af Vejene og Terrainet nærmest
disse og giver i det hele F. en saa simpel Form
som muligt. Saadanne F., der fremtræder som
en naturlig Udvikling af Marchsikringsdelene,
benævnes March-F. Skal F.-Stillingen
indtages om Natten ell. i Taage, maa man ofte,
navnlig i ukendt Terrain, nøjes med lgn.
Sikringsforanstaltninger, indtil det bliver sigtbart.
F., der udstilles af to Troppestyrker, der p. Gr.
a. Mørket har afbrudt en Kamp, maa have en
særlig stærk Sammensætning og en særlig
kampberedt Formation. De kaldes
Fægtnings-F.

Telefon og Telegraf spiller en betydelig Rolle
i F.-Tjenesten. Cykler og Motorkøretøjer, samt
i den nyeste Tid Flyvemaskiner finder ligeledes
rig Anvendelse.
B. P. B.

Forprang. Opkøb af Varer, som Sælgeren
ellers maatte antages at have villet føre til
Torvs, foretaget i det Øjemed at forhøje
Prisen. D. L. 3—13—26 paalægger Bønderne at
føre deres Varer til Købstæderne og falholde
dem paa Akseltorve og forbyder dem at sælge
dem til »Høkkere og Forprangere, som Landet
omløbe«. Dette Forbud mod F. præciseres og
indskærpes senere navnlig ved en Frd. af 25.
Aug. 1741 om »Land- og Forprang«, hvorhos en
Frd. af 2. Oktbr s. A. særlig for Kbhvn’s Vedk.
forbyder Høkerne, ikke blot at gaa Bønderne i
Møde uden for Portene, men ogsaa at opkøbe
paa Torvet inden Kl. 10 Form., for at Stadens
Indb. kunde have Lejlighed til forinden at gøre
deres Indkøb til Husbrug. Forbudet mod F.
blev meget indskrænket ved en Plakat 15. Juli
1815 og helt ophævet ved Næringsloven af 1857.
E. T.

Forpufning. Med F. betegnes undertiden en
svag, langsomt forløbende Eksplosion ell. en
hurtigt forløbende Forbrænding, der foregaar
under saadanne Forhold, at de ved F. dannede
Luftarter ikke hindres i at udvide sig; adskillige
Stoffer, der ved Antændelse i lukket Rum kan
bringes til at eksplodere, vil ved Antændelse f.
Eks. paa en aaben Plade kun »forpuffe«.
R. K.

Forraadnelse. Ved F. forstaas en af
Bakterier frembragt rask og intensiv Nedbrydning
af Æggehvidestoffer som oftest under Dannelse
af ildelugtende luftformede Produkter.
Foruden Tilstedeværelsen af bestemte, ndf.
nærmere omtalte Bakterier maa Betingelserne for
disses Trivsel ogsaa være til Stede. Først og
fremmest maa det Væv, der raadner, være
dødt, levende Cellers Æggehvidestoffer angribes
ikke af F.-Bakterier, der maa endvidere være
en passende Temp. og Fugtighedsgrad til Stede.
Ved Temp. omkr. 0° foregaar
Forraadnelsesprocessen ikke ell. kun meget begrænset, ved
Temp. betydelig under 0° ophører den helt, og
i stivfrossen Tilstand kan æggehviderige Væv
derfor holde sig uforandret i ubegrænset Tid.
Ved Indtørring til fuldstændig Vandfrihed kan
F. heller ikke finde Sted. Ligeledes er det en
Selvfølge, at F. er umulig, hvor der findes
antiseptisk virkende Stoffer (Karbolsyre,
Sublimatopløsninger, Formalin etc.) i saa stor en
Koncentration, at Bakterierne dræbes ell. i Fald
hindres i at formere sig ell. udfolde anden
Livsvirksomhed. Ogsaa høj Temp. hindrer F. ved
Tilintetgørelse af Bakterierne. Paa disse
Forhold beror al Konservering af æggehvideholdige
Fødemidler etc. (Henkogning, Frysning,
Indtørring, Præparering med kem. virksomme
Stoffer).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free