Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsand, Herred - forsan et hæc - Forsatspapir - Forsberg, Niels - forsee - Forseelse - Forseglingspenge - Forsejl - Forsell, Carl Gustaf Abrahamson - Forsell, Karl Gustav af - Forsell, Karl Johan (John) Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
km2 Skov. Antagen Indtægt 1910 231570 Kr.,
Formue 1286400 Kr. (Litt.: A. Vibe, »Küsten
und Meer Norwegens« [i »Petermann’s
Mittheilungen« 1859, Ergänzungsheft, og derfra i
Steenstrup’s »Dansk Maanedsskrift«, 1860, I,
194 ff.]).
(J. F. W. H.). M. H.
forsan et hæc, se et hoc.
Forsatspapir, se Bogbinderi og
Buntpapir.
Forsberg [↱fårsbærj], Niels, sv. Maler, f.
17. Decbr 1842 i Riseberga i Skaane. Som fattig
Bondesøn var han henvist til Landbruget; hans
Uegnetbed for Bondelivets Sysler og hans tidlig
fremspirende Kunstnertilbøjeligheder bragte
ham omsider i Malerlære; i Göteborg, hvor han
ernærede sig ved Malerhaandværket, tog Lysten
til at være Billedhugger Overhaand; ved Hjælp
af en lille Understøttelse, særlig foranlediget ved
hans Billedhuggerarbejde »Minerva«, rejste han
1867 til Paris. Her gennemgik han under L.
Bonnat en grundig Skole; sin Eksistens sikrede
han sig brydsomt ved Smaaarbejder, Portrætter
o. l. Belejringen af Paris 1871 blev en
Begivenhed for hans Liv og hans Kunst. Som Soldat i
Ambulancetropperne under Forsvaret af Paris
kom han midt ind i Krigerlivet og modtog her
Indtryk, som han senere udformede. 1878
udstillede han paa Verdensudstillingen
»Akrobatfamilie, der viser sine Kunster for
Cirkusdirektøren« (Göteborgs Mus.), et dygtigt Arbejde i
Datidens franske Kunstsmag med energisk
naturalistisk Karakteristik af de forskellige Typer.
1888 udstillede F. paa Salonen sit Hovedværk,
der nød den for et udenlandsk Arbejde sjældne
Ære at faa 1. Kl. Medaille, og som for en Stund
bragte Kunstnerens Navn ud over hele
Verdenspressen: det store »En Helts Død« (Sthlm’s
Nationalmus.). Om end Billedets Succes for en
Del kan tilskrives selve Emnet, virker det trods
den vel akademiske, for melodramatiske
Effekter tilrettelagte Komposition, dygtig
gennemtænkt og malet, som det er, fængslende ved
dets højtidelige Alvor. Senere har F. syslet med
andre historiske Sujetter. Senere Værker:
»Gustaf Adolf før Slaget ved Lützen« (1900,
Göteborg Mus.). — En Søn Niels F. (f. 15. Novbr
1870 i Paris) er ligeledes Maler.
A. Hk.
forsee (Søv.), ældre Udtryk for at klæde en
Sejlskibsrejsning med indfedtede Matter e. l.,
der skal forhindre Rejsningens forsk. Dele i at
slides ved at gnide mod hinanden, skamfile.
Forseelse, se Forbrydelse og
Politiforseelse.
Forseglingspenge kaldtes i ældre Tid en
Betaling, som her i Landet tilkom Dommeren
for at forsyne de af Retsskriveren udfærdigede
Akter med Rettens Segl. Efter de nugældende
Regler er F. ikke længere noget særskilt Gebyr,
men er indbefattet under det alm. Gebyr for
Aktsbeskrivelser. Dog gælder særlige Regler,
naar Rettens Segl under en Bobehandling
benyttes til at lukke for Boets Ejendele.
K. Hch.
Forsejl (Søv.), alle Sejl, der føres foran
Skibets Tyngdepunkt, i Modsætning til Agtersejl,
der føres agter for dette. I de fleste Skibe
bestaar F. af Sejlene paa Spryd- og
Forrejsningen, i Sejlskibe med fl. end 3 Master omfatter
F. tillige Sejlene paa næstforreste Top.
Sejlarealerne i et Skib er fordelte saaledes, at
F. omtr. holder Ligevægt med Agtersejlene,
Hvis F. har Overvægten, vil Forenden dreje
bort fra Vinden og Skibet siges at falde og
at ligge løjt paa Roret; er det omvendte
Tilfældet, vil Skibet have Tilbøjelighed til at
luve, dreje Forenden op mod Vinden, og blive
luvgerrigt.
H. E.
Forsell [får↱sæl], Carl Gustaf
Abrahamson, svensk Røntgenolog, f. 2. Marts
1876 i Vassby i Kopparbergs Län, Student
1895, cand. med. 1902, lic. med. 1906. Han
studerede specielt Røntgenologi og ansattes 1902
ved Upsalas akademiske Sygehus’
Røntgeninstallation og foretog senere Studierejser til
mange europ. Lande, inden han 1906 ansattes
som Røntgenolog ved Serafimerlazarettets kir.
Klinik og 1908 ved Karolinska Institutets
Røntgeninstallation. F. har paa alle Omraader
forbedret Teknikken og Instrumentariet ved
Røntgenundersøgelserne, ikke mindst ved de af ham
angivne Apparater til Gennemlysning. Han var
Sveriges Delegerede ved Cancerkongressen i
Paris 1910 og er Medlem af Bestyrelsen for den
sv. Kræftforskningsforening. Paa F.’s
Foranledning stiftedes Radiumhjemmet i Sthlm, hvis
Overlæge han blev 1910, og han har paa mange
Maader fremmet Radiumforskningen, ikke
mindst gennem en Mængde Fagartikler.
J. S. J.
Forsell [↱får↱sæl], Karl Gustav af, sv.
Landmaaler og Statistiker, (1783—1848),
afsluttede som ung sine Studier ved Krigsakademiet
paa Karlberg med Udmærkelse og deltog i de
flg. Aar i forsk. Ekspeditioner til Søs. 1804—09
foretog han mange vigtige Opmaalinger bl. a.
til Göta Kanal. Under Revolutionen 1809
sluttede han sig til Adlersparre, som fik ham gjort
til Adjutant hos Tronfølgeren Karl August og
efter dennes pludselige Død hos Karl Johan.
F. deltog i det tyske Felttog 1813—14 og steg til
Oberstløjtnant. Siden genoptog han sine
Kortarbejder og udførte sin store »Karta öfver
södra delen av Sverige och Norrige ell. det
fordna Skandinavien« (9 Blade, 1825). 1817
adledes han, og 1824 blev han Overdirektør for
»Generallandtmäterikontoret«. F. er desuden
Forf. til adskillige værdifulde topografiske og
stat. Skr, saaledes en »Statistik öfver Sverige«
(1831), som kom i fl. Oplag. Han var desuden
ivrig paa fl. Omraader, f. Eks. i Afholdssagen.
A. M. D.
Forsell [får↱sæl], Karl Johan (John)
Jakob, sv. Operasanger, f. 6. Novbr 1868 i
Sthlm, Student 1888, gik opr. Militærvejen, blev
1890 Løjtnant ved Upplands Regiment, og
Gymnastikdirektør, men uddannede samtidig sin
Stemme ved Konservatoriet under Jul. Günther,
og 1894—95 i Paris, debuterede 1896 i Sthlm som
Figaro i »Barberen«, fik Ansættelse ved
Sthlm-Operaen, som han siden den Tid med jævnlige
Afbrydelser har tilhørt, og hvor han i Aarenes
Løb har udført alle de store Barytonpartier:
Agamemnon, Simeon, Don Juan, Grev Almaviva,
Wilh. Tell, Hans Sachs, Telramund, den
flyvende Hollænder, Wolfram, Wotan, Gunther,
Eugen Onegin o. s. v. 1901—02 optraadte han
paa Operaen i Kbhvn som Don Juan og fik ved
senere Gæstespil ogsaa Lejlighed til at udføre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
