Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsell, Karl Johan (John) Jakob - Forsete - Forshall, Josiah - Forsignal - Forsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Greven i »Figaros Bryllup«, Tonio i »Bajadser«,
Søkongen i »Vikingeblod«, Vandreren i
»Siegfried« og Eugen Onegin. Hans store og klare
mørkfarvede Baryton i Forbindelse med en
skarp og pointeret dram. Fremstilling giver
ham en udpræget Evne til at beherske Scenen
og Publikum. Ogsaa som Oratorie- og
Romancesanger indtager F. en fremragende Stilling,
ligesom hans sjældne Arbejdsenergi og
Udholdenhed ogsaa paa dette Omraade har skabt
ham et ualmindelig alsidigt og omfattende
Repertoire. Sammen med Lunds
Studentersangforening deltog F. i Sangerfærden til Amerika
1904.
S. L.
Forsete, i nord. Gudedigtning:
Retfærdighedens Gud, Balder’s Søn; i sin guldsmykkede
Bolig Glitne (den straalende) »neddysser han
al Tvist«. Der kendes hverken Dyrkelse eller
Myter, som knytter sig til ham; og han er laant
ind i Nordisk fra Fosite, der dyrkedes paa
Helgoland af Friserne. Hans Forhold til
Retfærdigheden skyldes en Omtydning af hans Navn
til For-sete ɔ: »den, der fører Forsædet (paa
Tinge)«; Frisernes Fosite synes at have været
Frugtbarhedsgud.
A. O.
Forshall [↱fåə∫ə£], Josiah, eng. Orientalist
(1795—1863), var keeper (Konservator) ved
British Museum 1824—37 og derpaa Museets
Sekretær 1837—50. Han har forfattet Katalog over
Arundell- o. a. Manuskripter i Museet (udg.
1834), over de syriske Manuskripter (1838) og
Description of the Greek Papyri (1839). Sine
sidste Aar tilbragte han som Præst ved
Foundling Hospital i London. Med Sir F. Madden
har F. udg. Wycliffe’s eng. Bibeloversættelse.
V. S.
Forsignal, Jernbanesignal, der anbringes i
Forbindelse med det Signal, der danner den
egl. Dækning for en Stationsindkørsel, et
Blokstykke o. s. v., og som tjener til i Afstand at
underrette Lokomotivføreren om dette
Hovedsignals Stilling.
Hovedsignalet angiver, om Indkørsel (eller
Viderekørsel) er tilladt ell. ikke, og viser
desuden ved Stationer ofte, hvilken Togvej der er
indstillet, ell. i det mindste, om
Indkørselshastigheden skal formindskes af Hensyn til
Sporskiftekurver e. l. F. angiver i
Overensstemmelse hermed, om Hovedsignalet har »Kør«
ell. »Stop«; i den nyere Tid er det dog gentagne
Gange krævet, at F. ogsaa skal angive, om
Hovedsignalet signaliserer Kørsel med
nedsat Hastighed. Forsøg med saadanne
»Tre-Begrebers-F.« er gjort paa de sv. Statsbaner.
Anvendelsen af F. skyldes, at
Lokomotivførerne skal kunne se, om Hovedsignalet viser
»Stop«, i saa lang Afstand foran dette, at Toget
kan bringes rettidigt til Standsning, men at
Hovedsignalet p. Gr. a. Terrainforholdeme ell.
p. Gr. a. Vejrforholdene ikke altid er synligt i
denne Afstand. Ved de danske Statsbaner
forefindes F. endnu kun, hvor Hovedsignalerne p.
Gr. a. Terrainforholdene ikke er synlige i
tilstrækkelig Afstand. Andre Steder, f. Eks. i
Tyskland og England, bruges F. tillige som
Taagesignaler og opstilles foran alle
Hovedsignaler, i Bremseafstand foran disse. — Ved
de danske Statsbaner anvendes i usigtbart Vejr
Knaldsignaler (s. d.) til Sikring af Driften.
F. er sædvanligvis et Skive- ell. Vingesignal,
der staar i Afhængighed af Hovedsignalet,
saaledes at det er bundet i »Stop«-Stillingen, naar
Hovedsignalet viser »Kør«. Det anbringes i
saakaldt Bremseafstand foran Hovedsignalet ell.
saaledes, at det er synligt i Bremseafstand foran
dette. F. angiver da Hovedsignalets Stilling saa
betids, at Toget kan bringes til Standsning ved
dette.
Benævnelsen F. bruges ikke ved De danske
Statsbaner; her bruges Benævnelsen
»Fremskudt Signal«, der har afløst den tidligere
»Distancesignal«.
I udvidet Forstand kan Knaldsignaler o. desl.,
der i usigtbart Vejr tjener til Vejledning for
Lokomotivføreren, henregnes under F.; det er
dog ikke længere alm. Se i øvrigt
Jernbaner, »Signalvæsen«.
J. F.
Forsikring. Ved F. forstaar man den
økonomiske Indretning, ved hvilken en
Person (den Forsikrede) sikrer sig, at et ham
tilfældigt træffende Tab, der hidføres ved en
uforudseelig Begivenheds Indtræden, ikke bliver
at bære af ham selv alene, men at det derimod
deles med en Række andre Personer (de
Medforsikrede), der vel alle er udsatte for den
samme tabbringende Begivenheds Indtræden,
men for hvilke den enten slet ikke indtræder
eller i hvert Fald ikke for alle samtidig.
Dette gælder for al virkelig F., der altsaa
økonomisk set er at forstaa som en solidarisk
Sammenslutning af Personer, der »een for alle
og alle for een« garanterer hverandre Dækning
for et eventuelt Indtrædende Tab, de alle er
lige udsatte for, hvad enten nu dette Tab
tænkes hidført ved Brand, Ulykke, Forlis, Tyveri
ell. anden uforudseelig skadevoldende
Begivenheds Indtræden; efter Arten af den Skade,
F. skal dække, fremkommer de forskellige
Forsikringsgrene (jfr Specialartiklerne om disse),
Man maa ikke af den Omstændighed, at der af
praktiske Grunde — den enkelte Forsikrede
kan ikke kontrahere med alle sine
Medforsikrede — mellem den enkelte Forsikrede og
samtlige Medforsikrede indskydes et Mellemled
(Forsikreren, Forsikringsselskabet), lade sig
forlede til at glemme, at F. økonomisk set er
en virkelig Sammenslutning. Det er — ganske
uanset om Forsikreren er en Enkeltmand, et
gensidigt Selskab ell. et Aktieselskab — dog til
syvende og sidst de Forsikrede selv, der yder
hverandre Dækning; det er af deres Bidrag
(Præmierne), at alle Tab dækkes, og at alle
Forsikrerens Omkostninger skal afholdes.
Der er i det foranstaaende sagt, at det er
mod tilfældige uforudseelige Tab, at
F. skal dække. Men hvorledes bliver det
da muligt, naar Talen er om Forsikringens
praktiske Gennemførelse, at forudberegne
de Forsikredes Ydelser, Præmierne, hvad man
jo faktisk gør? For at kunne dette, maa man
jo dog nødvendigvis vide, hvilke fremtidige Tab
man maa regne med, og hvorledes kan man
det, naar de skadevoldende Begivenheders
Indtræden er uforudseelig? Dette bliver muligt ved
Statistikkens Hjælp. Ganske vist er de
tabbringende Begivenheders Indtræden for den
enkelte uforudseelige; ingen ved, hvem en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
