Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsikringstvang - Forsinkelse - Forsinkning - Forsiring (paa Bygninger) - Forsiring (mus.) - Forsius, Sigfrid Aron - Forskål, Pehr - forskalle - forskanset Lejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forpligtelse til i visse Tilfælde at tegne
Forsikringer. Dette har saaledes jævnlig fundet Sted
m. H. t. Brandforsikring af faste Ejendomme,
ligesom hele den nyere tyske
Arbejderlovgivning i 1880’erne om Syge-, Ulykkes-,
Invaliditets- og Alderdomsforsørgelse hviler herpaa.
For Danmarks Vedk. kan ogsaa mærkes den
Statens (undertiden Kommunens) Embeds- og
Bestillingsmænd paahvilende Forpligtelse til at
sikre deres eventuelle Enker ved Tegning af
Enkepension, Overlevelsesrente ell.
Livsforsikring.
Chr. Th.
Forsinkelse (jur.), se Mora.
Forsinkning, Samling med Sinker ɔ:
svalehaledannede Tapper, anvendes ved Samling af
brede Stykker Sidetræ, f. Eks. til Skuffer, bedre
Pakkasser o. l.
F. W.
Forsiring (af tysk: Verzierung), ornamental
Dekoration, Prydværk paa Bygninger og
Brugsgenstande, især i Modsætning til de
konstruktive Grundformer. Efter nyere Sprogbrug har
Ordet en noget nedsættende Bet.
C. A. J.
Forsiring (fr. agréments, eng. graces, ital.
fiorette, fioritura) (mus.) er den fælles
Betegnelse for alle de ved særlige Tegn ell. mindre
Nodetyper betegnede Udsmykninger af
melodiske Hovednoder, saasom Triller, Praltriller,
Forslag, Mordent, o. s. v. I ældre Tid overlod
Komponisterne de udøvende Kunstnere efter
egen Smag og Behag at udsmykke, forsire, den
egl. Melodi, men allerede Bach foretrak selv at
foreskrive de F., han ønskede anbragt, og nu
tilhører denne »Udsmykning« af de givne
Kompositioner en fuldstændig svunden Tid. (Litt.:
Germer, »Die musikalische Ornamentik«
[Leipzig 1880]).
S. L.
Forsius, Sigfrid Aron, sv. Præst og
Astronom, f. c. 1550 i Helsingfors, d. 1624 i
Ekenäs, blev 1602 Præst i Kimito, var 1608—10
Prof. i Astronomi i Upsala, derpaa nogle Aar
Præst ved Riddarholms-Kirken i Sthlm; fra 1621
til sin Død var han Præst i Ekenäs. 1612—19
kaldte F. sig Astronomus regius. 1601 sendtes F.
af Hertug Karl til Torneå Lapmark i geogr.
Øjemed, og hans med stor Omhu udførte
Maalinger var af ikke liden Værd for Kundskaben
om disse Egne af Landet. Størst Bet. har F.
haft derved, at han var den første
Videnskabsmand i Sverige, som selvstændig beregnede
Almanakker for et indenlandsk Steds (Sthlm ell.
Åbo) Horisont (1608—10, 1613—15, 1617—19,
1621—24). Før 1607, da hans første Almanak
tryktes, havde man i Sverige alm. benyttet
direkte Overs. af udenlandske, uden at der var
tilføjet de Korrektioner, der er nødvendige, for
at Angivelsen af de vigtigste Himmelfænomener,
som Solens Op- og Nedgang, skulde kunne
gælde for et bestemt Steds Horisont. Af F.’s
talrige Skr (44 i Tallet) nævnes Speculum vitæ
humanæ (Gryphisw. 1582, Sthlm 1620),
»Beskrifning öfver resan til Lappmarken år 1600« og
»Berättelse om Cometen 1607 och 1619«. Om
hans utrykte Physica, se Tidsskr. »Samlaren«,
IX, S. 110—114.
J. Fr. S.
Forskål [↱fårskå.l], Pehr, sv.
Naturgransker, Orientalist og politisk Forf., f. 11. Jan.
1732 i Helsingfors, d. 11. Juni 1763 i Jerim i
Arabien, studerede Teologi i Upsala, men vaktes
her tillige ved Linné’s og Celsius’ Forelæsninger
til varm Interesse for Naturvidenskaberne. F.
gik 1753 til Göttingen, hvor han særlig studerede
østerlandske Sprog under Michaëlis. Han
optraadte her 1756 imod den dengang
eneraadende Wolf’ske Filosofi med sin Afh. for
Magistergraden: Dubia de principiis philosophiæ
recentioris, der vakte megen Opsigt, men ogsaa
megen Modsigelse. Noget lgn. var Tilfældet i
Sverige, hvor han efter sin Hjemkomst indgav en
Afh.: De libertate civili til Univ. i Upsala for
den filos. Doktorgrad; men den antoges ikke.
Han overs. den paa Svensk og fik 1759 af
Censor Tilladelse til at lade den trykke. Men
Bogen »Tankar om borgerliga friheten« blev straks
forbudt som alt for dristig, Eksemplarerne
konfiskeredes, og saavel F. som Censor fik skarpe
Tilrettevisninger (først 1792 udkom Skriftet paa
ny). Den Modstand, F. mødte hjemme,
bevægede ham snart til at tage mod et Tilbud, han
fik gennem Michaëlis i Göttingen, om Deltagelse
i den Ekspedition, som Danmark vilde sende til
Arabien under Ledelse af Carsten Niebuhr. I
Sverige var man dog ikke helt tilfreds dermed,
og det varede 1/2 Aar, inden han kunde faa sit
Pas. F. kom nu til Danmark, udnævntes til
Prof. efter sin Hjemkomst og drog af Sted med
Ekspeditionen til Søs til Konstantinopel og
derfra til Alexandria. F. foretog først ene en Rejse
i Ægypten, senere med Ekspeditionens øvrige
Medlemmer, indsamlede et betydeligt
naturhistorisk Materiale, beskrev de af ham samlede
Genstande, men maatte p. Gr. a. de i Ægypten
dengang herskende lovløse Tilstande udstaa
mange Ubehageligheder. Endnu værre Medfart
mødte de Rejsende efter deres Ankomst til
Jemen, hvor man oftere hindrede dem i at
besøge de Egne, hvor der ventede dem det meste
Udbytte. Pøbelen ødelagde endog en Del af de
naturhistoriske Samlinger og slog Flaskerne
med Spiritus itu o. s. v. Ærgrelse herover
forværrede en Sygdom, han havde paadraget sig
i det glødende varme, usunde Klima, og paa
Rejsen til det Indre bortreves han af Feberen.
Hans mange værdifulde Optegnelser benyttedes
meget af Niebuhr, til hvem han nøje havde
sluttet sig paa Rejsen. Niebuhr udgav ogsaa de
Værker, F. havde gjort Udkast til undervejs,
Descriptiones animalium quæ in itinere
orientali observavit P. F. (Kbhvn 1875), Flora
Ægyptiaco-Arabica (Kbhvn 1775), Icones rerum
naturalium, quas in itinere orientali depingi
curavit F. (Kbhvn 1776 med kobberstukne
Tavler; den bot. Del udg. med Rettelser og
Tilføjelser af Wahl [Kbhvn 1790—94]), Værker, hvis
Fortrinlighed endnu anerkendes i vore Dage,
om det end mærkes, at F. ikke selv har kunnet
lægge sidste Haand paa dem. Linné satte F.
meget højt og opkaldte en Slægt af Nældefam.
efter ham (Forskålea).
V. S.
forskalle eller forskale, at fastsømme
tynde, ofte paa langs flakte, ru Bræder under
Bjælkerne i en Bygning. Paa Bræderne befæstes
med Traad og Søm Gipsrør for herpaa at
anbringe Gipsdækket.
C. B-r.
forskanset Lejr ell. befæstet Lejr er fra
at være en Lejrplads omgivet med
Befæstningsanlæg af lettere ell. sværere Karakter gaaet over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
