Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - forskanset Lejr - Forskansning - Forskod - Forskole - Forskoleseminarium - Forskrivning - Forskud - Forskudsforeninger - Forskydning (geol.) - Forskydning (Klaver) - Forskydning (bot.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til i Nutidens permanente Befæstning at
betegne en Fortfæstning (se Fæstning), inden for
hvilken en større Hær kan finde Hvile og
forsyne sig med Proviant og Ammunition m. m.
Som et bekendt Eksempel paa en f. L. i
lettere Stil kan nævnes de af Tyrkerne under
Osman Pasha ved Plevna 1877 udførte
feltbefæstede Anlæg, ved Hjælp af hvilke disse i fl.
Maaneder modstod et overlegent Angreb af de
forenede Russere og Rumænere.
Sch. P.
Forskansning er Betegnelse for et hvilket
som helst Arbejde, der er udført med det
Formaal at forøge egen Ildvirkning og samtidig saa
vidt muligt at svække Virkningen af
Modstanderens Ild.
Sch. P.
Forskod (Søv.) benævnes den forreste Væg
i et Lukaf ell. andet Rum i Skibet.
H. P. C.
Forskole. Pogeskolen blev fremkaldt ved L.
af 8. Marts 1856, der satte Børnetallet i en
Landsbyskole til 100. Naar dette Tal
overskredes, kunde Skoler oprettes for de yngste Børn.
Nærmere Anvisning for saadanne Skolers
Ordning blev ikke givet. Man overdrog i Alm.
Undervisningen til unge Piger, der havde været
paa en Højskole ell. havde en lgn. Uddannelse.
Deres Løn var yderst beskeden (200 Kr samt
Bolig og Brændsel). — De forsk. Skolelovforslag
1872 og de flg. 20 Aar optog Spørgsmaalet om
F.’s Stilling. Ved Min. Cirkul. af 7. Novbr 1892
ang. Pogeskoler og F. i Landkommunerne blev
det første Navn tillagt de Smaaskoler, der ikke
var noget fast Led i vedk. Distrikts Skolevæsen.
I modsat Fald skulde Skolen kaldes F., og dens
Lærerkræfter skulde have fast Ansættelse, en
Løn af 800 Kr (Lærerinder 650 Kr) samt Ret
til Alderstillæg og Pension. F. skulde beholde
Børnene til det 10. Aar. Min. Cirkul. af 26.
Septbr 1893 bestemmer, at Lærerinder ved
Pogeskoler, der gaar over til at blive F., skal have
fast Ansættelse. Som den bedste Ordning
anbefales en Hovedskole i Distriktets Midte og F.
ude i Omkredsen. — F. skal saa vidt mulig
gennem Anskuelsesundervisning forberede den
senere Undervisning. Børnene skal lære at
læse, skrive, regne med hele Tal og synge
lettere Børnesange og Salmer. Endvidere skal de
væsentlig gennem Fortælling og Genfortælling
lære Bibelhistorie, Danmarkshistorie og Geografi
i Udtog samt øve passende Gymnastik med
Lege.
Fr. Th.
Forskoleseminarium. Efterhaanden som
Forskoler (s. d.) oprettedes i større Antal, blev
Misforholdet mellem den bestaaende
Lærerindeeksamen og de Kaar, Lærerinderne maatte virke
under paa Landet, saa iøjnefaldende, at der
maatte skrides til at indrette en særlig
Uddannelse med efterfølgende Eksamen for
Forskolens Lærerinder. Dansk Skoleforening
indgav 1890 et Andragende til Ministeriet om Støtte
til Oprettelse af et privat F. — Under
Forhandlingerne herom kom man til det Resultat, at
Staten oprettede et saadant iflg. L. af 30. Marts
1892. Det blev lagt i Vejle, og Seminarielærer
E. J. Holm, Jellinge, blev dets første Forstander.
Senere opstod fl. private F., og af saadanne
bestaar nu fire (i Kbhvn, Odense, Silkeborg og
Sorø [Ankerhus]). — Den, der søger Optagelse
paa et F., maa have fyldt 18 og ikke være over
30 Aar samt skal underkaste sig en Prøve (jfr
Min. Bekendtg. 31. Jan. 1907).
Undervisningstiden er 1 1/2 Aar og afsluttes med en Eksamen.
Fr. Th.
Forskrivning, skriftligt Dokument, hvorved
nogen forpligter sig til et ell. andet.
E. T.
Forskud paa Arv, se Arveforskud;
F. paa Fragt, se Fragtforskud.
Forskudsforeninger, landøkonomiske, er
oprettede i H. t. L. af 26. Marts 1898 med det
Formaal at yde Medlemmerne Driftslaan til
Dækning af deres Avlsbrugs løbende Udgifter
(Folkeløn, Fornyelse af Besætning og Inventar,
Indkøb af Frø, Gødning, Foderstoffer m. m.).
Ved Medlemmernes Optagelse i F. ansættes
deres Avlsbrug til en Laaneværdi, der angives som
det Antal store Kreaturer, der normalt kan
holdes paa Ejendommen, og der kan da ydes dem
et Driftslaan af indtil 50 Kr aarlig pr ansat
Kreatur, dog ikke over 3000 Kr i alt.
Driftslaanene kan ikke ydes for længere Tid end 9
Maaneder, og en Forenings samlede
Laaneværdi maa ikke uden Landbrugsministeriets
Samtykke overstige 10000 Kreaturer ell. være
mindre end 1000. I H. t. den nævnte Lov har
Staten stillet et Beløb af 5 Mill. Kr til Raadighed
for F.; dette Beløb er helt beslaglagt, saaledes
at F.’s Antal (45 paa Øerne og 123 i Jylland)
ikke er forøget i de senere Aar.
Loven af 1898 bestemte, at Statslaanene
skulde være tilbagebetalte ved Udløbet af det 10.
Aar efter Lovens Ikrafttræden (ɔ: inden 26.
Apr 1908). Denne Bestemmelse er nu forandret
ved L. af 1. Apr. 1908, der fastsætter, at
Laanene skal tilbagebetales med 2/10 af deres opr.
Beløb i Juni Termin 1908 og derefter med 1/10
i Juni Termin i hvert af Aarene 1909—16,
»medmindre anderledes senere ved Lov maatte blive
bestemt«. Renten af Laanene blev samtidig
forhøjet fra 3 til 3 1/2 % p. a. Foreningernes
Udlaansrente maa ikke overstige 5 %. De af
Staten ydede Laan til F. er altsaa tilbagebetalte
senest 1916, men da forsk. af Foreningerne har
ønsket at fortsætte deres Virksomhed ved
Ydelse af Laan, altsaa ved Hjælp af Midler, de
selv har skaffet til Veje, aabner en Lov af 12.
Maj 1916 dem nu Muligheden herfor. Loven
bemyndiger Landbrugsministeren til at indrømme
F. de tidligere tilstaaede Begunstigelser:
Stempelfrihed for de af Medlemmerne udstedte
Gældsbeviser og Ret til at faa deres
Tilgodehavende inddrevet ved Udpantning, naar de
opfylder visse, nærmere fastsatte Betingelser.
H. H-l.
Forskydning (geol.), se
Lejringsforhold.
Forskydning, den ved Klaveret anvendte
Dæmpermekanik, der bestaar deri, at
Klaviaturet ved Hjælp af en særlig Pedalindretning
(Pianopedalen) forskydes saaledes, at
Hamrene ikke anslaar alle 3 til hver enkelt
Tone hørende Strenge, men kun to ell. een,
hvorved altsaa Tonens Styrke formindskes. Se
Dæmper og corda.
S. L.
Forskydning (bot.) kaldes i den bot.
Morfologi det Fænomen, at et Blad ell. et Skud
p. Gr. a. en ejendommelig interkalær Vækst
kommer til at sidde et andet Sted end der, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
