- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
516

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forssell, Karl Bror Jakob - Forssell, Kristian Didrik - Forssell, Viktor Reinhold - Forsslund, Jonas - Forsslund, Karl-Erik - Forst (By) - Forst (Skov) - forstaale - Forstad - Forstakademi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1856. Student 1875 og 1882 Lic. phil. ved
Upsala Univ., 1883 Dr. phil., hvorefter han
udnævntes til Docent i Botanik. 1885 udnævntes
han til Lektor i Naturhistorie og Kemi ved
Karlstads højere Skole, hvilken Stilling han
senere har indehaft. 1885—86 studerede han
Botanik i Wien og Berlin. Han er specielt
Likenolog og har bl. a. om Lavarterne udgivet
to større ansete Arbejder: »Studier öfver
Cephalodierna« (1883) og »Beiträge zur Kenntniss
der Anatomie und Systematik der
Gloeolichenen« (1885). Siden sin Ansættelse som Lektor
er han væsentlig optraadt som
Lærebogsforfatter i Naturhistorie; af hans Lærebøger nævnes:
»Inledning till Botaniken« (1888, 3. Opl. 1893);
»Lärobok i botanik« (1890) og »Kortfattad
lärobok i botanik« (1891).
(N. W.). V. A. P.

Forssell [får↱sæl], Kristian Didrik,
sv. Kobberstikker, f. 1777, d. 1852, lærte som
ung at tegne paa Kunstakademiet i Kbhvn og
uddannede sig derefter navnlig i Paris, hvor
han opholdt sig i fl. Aar, til en formsikker og
i Henseende til de rent ydre Virkninger dygtig
Gravør. I Paris vakte hans Blade en Del
Opmærksomhed, navnlig det anselige Stik efter
Fiesole’s »Marias Kroning«, hvortil Tegningen
dog var udført af en fr. Kunstner, og Gengivelsen
af Gérard’s Camoëns. Efter sin Hjemkomst
udnævntes han til Prof. ved Akademiet i Sthlm
samt til Hofkobberstikker og udførte bl. a. en
Suite Prospekter (48 Blade), Une année en
Suède
, som vandt ikke ringe Udbredelse. F.
var en smagfuld og rutineret Kobberstikker og
samvittighedsfuld i Redegørelse for Linier og
Former, men en aandfuld Kunstner kan han
ikke kaldes, og for det sjælelige Indhold i
Forbillederne saavel som for den maleriske
Karakteristik var hans Sans ikke i fremtrædende
Grad udviklet.
S. M.

Forssell [får↱sæl], Viktor Reinhold,
sv. Maler, f. 19. Juni 1846 i Sala. Han gik
1866—76 paa Kunstakademiet i Sthlm og udstillede
1876 smst. Vinterbilledet »Allé fra Bogasund«.
Hjemkommet fra en Udenlandsrejse 1877 tog
han sig 1878—79 for at aftegne gamle
Herregaarde i Syd- og Mellemsverige for et
Tidsskrift; 1887 blev han Medlem af Akademiet. Han
har malet »Vaarlandskab« (1885), »Vinteraften«
(1886) etc.
A. Hk.

Forsslund [↱fårslund], Jonas, sv. Maler og
Billedhugger, f. 1754 i Fors Sogn (Jemtland),
d. 9. Marts 1809 i Sthlm. Han kom ved Hertug
Karl’s Hjælp til Sthlm, hvor han studerede paa
Akademiet, som han 1794 blev Medlem af, snart
efter Prof. ved. F., der var en flittig
Kunstner, har malet en Del fermt udførte, men noget
overfladiske Portrætter i Olie og Pastel, under
Paavirkning af Pasch, og har modeleret
adskillige Medailloner og Buster (Linné [Bronze,
Åbo Univ.] m. fl.). Til hans mest bekendte
Oliebilleder hører »Gustaf III med Gemalinde og
Søn« og »Gustaf IV Adolf spadserende med sin
Gemalinde« (det sidste, i Legemsstørrelse, paa
Grippsholm).
A. Hk.

Forsslund [↱fårslund], Karl-Erik, svensk
Forf., f. 1872 ved Örebro, blev Student 1889
og studerede i Upsala. Allerede som Student
begyndte han sin Forfatterbane med en
Samling Skizzer »Skog« (1896), senere kom
»Jungfru-Jan« (1897), »Historier« (1899), »Storgården«
(1909), »Storgårdsblomster« (1901), »Göran
Delling« (1906), »Skogssagor och Djurskisser« (1907),
»Blomsterskisser« (1913), desuden Børnebøgerne
»Djur« og »Grankottarna«. — Af hans lyriske
Digtning kan nævnes »Arbetare« (1902),
»Lantliga låtar« (1906), »Fria Vers« (1908),
»Runsånger« (1909) og »Till fjälls« (1911). Et Drama
af ham. Eventyrspillet »Det otroligaste«
opførtes i Sthlm 1901, 1906 grundlagde F. Brunnsviks
Folkehøjskole, hvis Forstander han var
1907—12. F. er en varm Naturtilbeder og en
ivrig Hjemstavnsskildrer; i religiøs Henseende
slutter han sig nær til Ellen Key og er for øvrigt
en varm Tilhænger af Henry George’s Teorier;
hans Livsanskuelse har især faaet Udtryk i
»Göran Delling«.
I. F.-H.

Forst [fårst], By i preuss. Prov.
Brandenburg i Regeringsdistriktet Frankfurt ved Neisse,
er Knudepunkt paa Jernbanen Halle—Kottbus
og har en betydelig Industri i Klæde og
kunstige Blomster. (1910) 33875 Indb., mest
lutheranske. F. er grundet i 13. Aarh., kom under
Kursachsen 1740 og under Preussen 1815.
G. Ht.

Forst, bruges i de fleste europ. Sprog som
Betegnelse for den dyrkede Skov i Modsætning
til Naturskoven.
C. V. P.

forstaale, 1) belægge smedede Genstande af
blødt Jern med et Lag Staal for at kunne
hærde dem. Man »lægger saaledes Staal for«
paa Ambolte, Hammere, Økser o. a. skærende
Instrumenter. Jernet og Staalet forbindes ved
Svejsning. I vore Dage, da Staalet er blevet
billigt, anvendes hyppigt i St f. forstaalede
Genstande Genstande helt af Staal.

2) forvandle Overfladen af blødt Jern til Staal
ved at tilføre den Kulstof. Rulningen foregaar
grundigst ved at indsætte Genstanden, indhyllet
i Kulpulver, navnlig af dyrisk Oprindelse
(Læder, Horn), i Ilden og holde den nogen Tid i
Glødning, hvad der kaldes »Indsætning«, mere
overfladisk ved at gløde den og strø gult
Blodludsalt paa, hvad der kaldes »Afbrænding med
Kali«.

3) galvanisk fælde et tyndt Jernlag ud paa
stukne Kobberplader, hvorved man sættes i
Stand til at tage 5000—15000 Aftryk af samme
Plade. Ved den galvaniske Udfældning er det
tynde Jernlag meget haardt, deraf er den
mindre korrekte Benævnelse Forstaaling
fremkommet. Naar den første Forstaaling er slidt af,
kan den fornyes, og det endog uden Skade fl.
Gange.
F. W.

Forstad, opr. Benævnelse paa de Bydele,
der voksede op uden for Voldene paa befæstede
Byer, senere ved ubefæstede Byer i det hele
de nyere Bydele, der ligger uden om den gamle
Kerne. Ved mange af Nutidens Storbyer har
F.’s Indbyggerantal langt overfløjet den gamle
Bys, idet Udviklingen medfører, at Tilvæksten
sker i Byernes Periferi, og at Kernen endog
ofte tager af i Folkemængde.
C. A.

Forstakademi kaldes de særskilte
Læreanstalter, ved hvilke der gives en højere
Undervisning i Skovbrug, bestemt for de
overordnede Led i Skovbrugets Administration. I
Danmark bestod der et F. (i Kiel) fra 1786 til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free