Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forstinsekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hidføre Sygelighed, saaledes som det f. Eks. er
iagttaget hos Nonnen. I sin Kamp mod
overhaandtagende Insektangreb har Mennesket
netop sin bedste Støtte i Snylterne, Artens
saakaldte »Fjender«. Vi skal kortelig dvæle ved
disse. Hvad da særlig de Parasitter
angaar, der i alt Fald medvirker til, at
Individantallet af vore skadelige F. under normale
Forhold ikke stiger i særlig foruroligende Grad,
og ogsaa er i Stand til at standse større
pludselige Insektangreb, tilhører de dels Planteriget,
dels Dyreriget.
Bl. Planterne har dels Bakterier, dels Svampe
af Entomophthoraceernes Familie og
Sæksvampenes Klasse større Bet. Af
Bakterier, hvortil i øvrigt adskillige Former hører,
der frembringer farlige Sygdomme hos
Silkeormen (Flacherie, Pebrine) og hos Bierne
(»Faulbrut«), er der kun faa Former, der har
Bet. i Forstentomologien; langt større Bet. har
Entomophthoraceerne, og det er
Medlemmerne af denne Fam., der skaber de
store Empusa-Epidemier, som har standset
store Angreb af Fyrrespinderen, Agrotis
segetum o. s. v. Af Sæksvampe er der
ligeledes kun faa, som har særlig forstlig Bet.; dog
maa her enkelte Cordyceps-Arter nævnes.
Mellem de insektdræbende dyriske
Parasitter indtager Hymenoptererne cg
specielt Fam. Chalcididæ, Proctotrypidæ,
Braconidæ og Ichneumonidæ en meget fremragende
Plads. Som godt Eksempel paa, hvad
Snyltehvepse kan udrette, kan flg. fremhæves. Man
havde fundet Ædelgranfrøet i høj Grad angrebet
af en Snylter, og skønt der nu for at finde
denne indsamledes et meget stort Parti, og man
søgte at klække Snylterne fra disse Frø, fik
man dog ikke en eneste, men kun en
Snyltehveps: Megastirnus, der havde bortryddet hver
eneste af de opr. Snyltere. Der kan i øvrigt ikke
her gaas i Detail, saa meget desto mere som
vi strejfer et af disse store Felter, hvorom vor
Viden for Øjeblikket er yderst fragmentarisk,
og som det hører fremtidige Undersøgelser til
at faa opklaret. Enhver, der blot har givet sig
lidt af med at klække Insekter af Træ, vil vide,
hvilke talrige Hymenopterer der ofte faas i
St f. disses forlængst opædte Værter, for hvis
Skyld Klækningen egl. var begyndt; sikkerlig
har Skoven i disse ofte næsten mikroskopiske
Smaaskabninger nogle af sine bedste Venner.
En lgn. men ikke fuldt saa stor Rolle spiller
enkelte Galhvepseslægter (Ibalia), enkelte Fluer,
særlig Tachinarierne, og uden for
Insekterne Gregariner og Rundorme.
Foruden Parasitter angribes jo ogsaa de
Forstentomologien tilhørende Insekter af talrige
insektædende Dyr, dels hørende til selve
Insekternes Klasse, dels til Fugle og Pattedyr.
Til de første hører alle de nyttige F., bl. hvilke
særlig Markspringerne. Pupperøverne,
Rovbiller, Silpha quadripunctata, Nitidularia, især
Rhizophagus, Larven til Clerus (se
Blødbiller), Bladlusløver (se Florvinger),
talrige Gravehvepse, enkelte Fluelarver
bør nævnes. Rettest bør ogsaa her fremdrages
enkelte Fugles og Pattedyrs store Bet. under
større Insektangreb. Dette gælder da i første
Linie om Gøgen, hvad haarede
Sommerfuglelarver angaar, mange Sangere,
Fuglekongen, Droslerne, Spætmejsen,
Stæren, i meget høj Grad Træløberne
og Mejserne, enkelte Kragefugle samt
delvis Spætterne, om end den Skade, disse
anretter, gør det tvivlsomt, om de bør regnes til
de forstlig nyttige Fugle. Bl. Pattedyrene maa
først og fremmest Flagermusene og
Insektæderne fremdrages, ligesom
Opmærksomheden maa henledes paa Svinets store
Bet. under Angrebet af Oldenborrelarver.
I vore Dage, da Skovstrækningerne de
færreste Steder er saa vidtstrakte, som de har
været, og da Skoven er en Kapital, hvormed
der ikke kan ruttes, kan man i Alm. ikke
vente paa, at Naturen selv søger at gøre godt,
hvad en enkelt af dens Arter i sin umættelige
Graadighed har forbrudt. Det bliver
Forstmandens Sag her at gribe ind og gøre sit til, at
Skoven skaanes saa meget som muligt. Hvad det
især kommer an paa, er ikke saa meget det at
standse det store ødelæggende Insektangreb; thi
er dette først kommet i Gang, kan det vel
hemmes noget; i Alm. vil det dog rase sin Tid,
indtil det af de ovf. nævnte Grunde hører op af
sig selv; med dem kan der ganske vist ved
direkte Indgriben med Held samarbejdes. Af langt
større Bet. er det saa vidt muligt at sørge for, at
Betingelserne for slige større Insektangreb ikke
findes i Skovene, saaledes at disse Angreb
aldeles ikke kan finde Sted, og herover er man
navnlig i de senere Aar i ikke ringe Grad blevet
Herre. Men for i det enkelte Tilfælde at blive
dette, fordres der et nøje og indgaaende
Kendskab baade til den angrebne og Angriberens
Part, baade til Skoven, dens Livsforhold,
Fornødenheder og Modstandskraft og til F.’s
Biologi.
Da det nu er en gl Erfaring, at F. i Alm.
særlig kaster sig over og i alt Fald lettest faar
Bugt med den sygelige ell. mindre kraftige Skov,
gælder det om paa enhver Maade at gøre, hvad
man kan, for at Skoven kan blive saa kraftig
og modstandsdygtig som muligt. Da enhver
Træart trives bedst paa sin særlige Jordbund,
gælder det om med Omhu at vælge til
Jordbunden den Træart, som baade bedst er i
Stand til at udnytte dens Egenskaber og
nøjes med dem, den kan byde den. Ved
Foryngelse af Skoven maa man værne Planterne
mod Skade ved Ukrud, de sluttede
Bevoksninger maa man udhugge, saaledes at hvert Træ
faar en kraftig Udvikling. Overalt maa man saa
hurtig som muligt fjerne sygnende ell.
vindfældte Træer, for at de ikke skal blive
Arnesteder for Insektangreb. Af lgn. Grund er det
ofte rimeligt at rydde Stødene af fældede
Naaletræer. Man maa skaffe sig et nøje Kendskab til
Insektlivet paa Skovdistriktet og omhyggelig
vaage over hver enkelt lille Opblussen af en
Epidemi, saa den hindres i at brede sig.
Endelig kan det være rimeligt at frede om de
insektædende Dyr.
Staar man nu trods al anvendt Omhu og
Hensyntagen over for et større Insektangreb, der
pludselig er dukket op og nu truer større
Skovstrækninger, gælder det om at være klar over,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
