- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
522

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forstinsekter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvad der er at gøre for saa meget som muligt
at begrænse Ødelæggelsen og blive Herre over
den. Bestræbelserne maa da i første Linie gaa
ud paa Indsamling og Ødelæggelse
af det skadelige Insekt; nøje Kendskab til dettes
Levevis er imidlertid en af Hovedbetingelserne
for, at Bestræbelserne i saa Henseende kan
nytte. Spørgsmaalet bliver altid: paa hvilket
Tidspunkt af Dyrets Liv skal Indsamlingerne
foregaa. Af Hensyn til Yngelen er det heldigst, at
denne finder Sted paa et Tidspunkt, hvor
Æggene enten ikke er lagte, ell. hvor Parringen
ikke er begyndt. For de Insekters Vedk., der
indsamles som fuldvoksne, og som har en
særlig Parringsudflugt, er i øvrigt Parringstiden et
godt Tidspunkt, da store Skarer netop da ofte
er samlede paa solvarme Steder. I øvrigt har
man ogsaa rettet Indsamlingerne paa
Æggene, navnlig hvad Ringspinderen, men
ganske særlig hvad Nonnen angaar.
Hovedmassen af F. indsamles dog som Larver, og
det er forholdsvis faa, f. Eks.
Oldenborren, Hylobius abietis, der ogsaa indsamles
som fuldt udviklede Insekter. Der
maa her tillige bemærkes, at Erfaringen lærer,
at Indsamlingen ikke giver lige godt Resultat
ved ethvert Vejrlig og paa enhver Tid af
Dagen. Størst Udbytte skaffer
Oldenborreindsamlingerne altid i Morgentimerne. Man gaar under
Indsamlingerne gerne frem ad en af flg. 3 Veje:
1) man opsøger Insektet paa dets Opholdssted.
2) Man lægger Hindringer, der tillige tjener
som Fangststeder, for Insekternes videre
Fremtrængen fra et angrebet Punkt. 3) Man
lokker ved udlagt Føde, ved særlige Parrings- og
Ynglepladser, Insekterne hen til begrænsede
Steder, hvor de kan indsamles.

1) Opsøgning af Insekter paa
Angrebspladserne maa i Alm. ske ved Skovarbejdere; til
lettere Arbejde kan ogsaa Kvinder og Børn
anvendes. Drejer det sig om at dræbe Dyrene paa
Stedet, saaledes som Tilfældet i Alm. er ved
Indsamling af Lophyrus-Larverne, Nonnens
Larver o. a., maa Arbejderne være forsynede
med særlige Apparater til at ødelægge Dyrene
med; drejer det sig derimod kun om
Indsamling, er de udstyrede med Sække, hvori Dyrene
kommes. Ofte maa Insekterne først rystes ned
fra Trækronerne, og det er da fordelagtigt at
brede Presenninger af Sejldug ell. Lærred
under vedk. Træer. Undertiden, naar
Insektangrebet sker i Jorden, bortkøres Jorden med
Larverne i, og disse ødelægges da senere ved
Stampning etc. Er Faren overhængende og
Forholdene fortvivlede, kan i yderste Nødsfald
gribes til Afbrænding, men da Ild i en Skov er
en farlig Forbundsfælle, gøres dette kun, naar
ingen anden Udvej findes.

2) Naar man ønsker at opsamle Insekterne
ved Hjælp af kunstige paa deres Vej anbragte
Forhindringer, drejer det sig i første Instans
om de saakaldte Fanggrøfter, der
anlægges, naar Larverne, efter at have ædt et
Distrikt bart, søger over i et andet; i disse
opsamles de da; en Fejl ved dem er kun den, at
i disse Grøfter nedstyrter ogsaa mange nyttige
Insekter, der let gaar til Grunde. En anden
Maade, hvorpaa man ved at lægge Hindringer
i Vejen for Insektet kan standse dette og
indsamle det, er ved at anbringe Bælter af klæbrig
Substans paa de Træstammer, som skal
skaanes, idet alle krybende Insekter, navnlig
Larverne, stoppes af Ringen, saaledes at
Trækronen spares for Angrebet; dette Middel er med
Held anvendt baade over for Nonnens,
Fyrrespinderens Larve, Hunnen af
Frostsommerfuglen
o. a.; en særlig
Lim, den saakaldte Larvelim, anvendes til
disse Ringe.

3) Som et tredie Middel til at modarbejde et
større Larveangreb paa, maa nævnes det at
hidlokke Insekterne til særlige Hvilepladser ell.
Fangststeder. Saadanne er med Fordel
anvendte under Angreb af Hylobius abietisi der
lægges frisk Bark paa Jorden med
Indersiden vendt mod denne; her kan da talrige
Insekter indsamles. Over for Barkbilleangreb
anvendes med stor Fordel fældede Træer,
»Fangtræer«, paa hvilke Billerne aflægger deres Æg.
Barken med de isiddende Larver afskrælles og
brændes da straks ell. i alle Tilfælde inden
Forpupningen (se Fangbark og
Fangtræer).

Da de Masser af forstskadelige Insekter, der
saaledes paa forsk. Vis indsamles under et
større Angreb, ofte er meget betydelige, staar
man tit over for 3 praktiske Spørgsmaal:
Hvorledes dræbes disse Masser, hvorledes bliver
man af med dem, og kan de ikke have nogen
Værdi? Som Dræbningsmiddel anvendes i Alm.
Ild, kogende Vand, Knusning ved Stampning
ell. ved Maskiner og derpaa flg. Nedgravning;
Ild anvendes kun med Fordel over for
vandfattige Objekter, som Nonneæg, men ikke f.
Eks. over for Oldenborrelarver. Det er
navnlig de enorme Oldenborremasser, man i
tidligere Tid har kunnet indsamle, der har
ledet Tanken hen paa, om disse ikke var
anvendelige i praktisk Henseende. Man har da
af disse fabrikeret baade Vognsmørelse og Olie,
uden dog at disse Produkter har kunnet glæde
sig ved en større Afsætning. Vigtigere har deres
Bet. som Gødningsmiddel, ganske særlig som
Kompostgødning, vist sig at være. Det er ved
særlige Forsøg godtgjort, at Kompostgødning af
Oldenborremasse, Tørvesmuld ell. Gips i tør
Tilstand er rigelig 1/2 Gang saa godt som god
peruansk Guano. Kvælstofmængden er c. 3 1/2 %.

Det kan ofte være ret tvivlsomt ved et
Insektangreb, om man skal gribe ind og gøre,
hvad man kan for at standse det, eller om
man, idet man stadig har det for Øje, skal
afvente Begivenhedernes videre Gang, i Haab om
at det af en ell. anden Grund skal dø ud. Man
maa jo erindre, at man, naar Talen er om
systematisk at modarbejde et Angreb, altid
staar over for som oftest meget betydelige
pekuniære Udgifter, som det selvfølgelig kun
under bydende Nødvendighed er Grund til at
paalægge sig. Det er altid en vanskelig og i og
for sig en umulig Sag at besvare dette
Spørgsmaal tilfredsstillende i det Øjeblik, Forholdene
retter det til en, da selv den dygtigste
Forstmand kan forregne sig, hvad et Angrebs
Varighed og Udbredelse angaar, en simpel Følge
af, at han maa regne med slige ubestemmelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free