- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
523

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forstinsekter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faktorer som Vejrliget, der i høj Grad baade
kan hemme og fremskynde sligt et Angreb. Dog
kan en Undersøgelse af Individantallet
paa et Stykke afmaalt Jord saavel som
Insekternes Sundhedstilstand (mulige
Snyltehvepselarver, Skimmelsvampe etc.) give
Fingerpeg i Retning af, om man bør paabegynde
en Udryddelse ell. ikke. Ligeledes gælder det
om at blive klar over, hvorvidt de angrebne
Træer er i den Forfatning, at de maa dø, ell.
om Angrebet kun vil hidføre en
Væksthemningsperiode. I saa Henseende forholder de
forsk. Træarter sig yderst forsk. — ogsaa over
for Angreb af de forsk. Insekter. Som alt ovf.
omtalt er Løvtræerne langt modstandsdygtigere
end Naaletræerne, og det er derfor kun
undtagelsesvis, at man behøver at sætte sig i større
Bekostninger for at standse et Insektangreb i
Løvskove. Tillige bliver man her ved den langt
tidligere Visnen af Bladene end hos
Naaletræerne samt hurtigere Indtrædende, sygelige
Udseende langt lettere i Stand til at faa Øje paa
et begyndende Angreb, der da som oftest kan
standses ved Fældning af enkelte Træer.
Anderledes er Forholdet ved Naaletræer; her er det
ofte i høj Grad nødvendigt at gribe ind, men
det gælder jo netop derfor om at kunne
bedømme, hvorvidt dette er nødvendigt ell. ikke.
Vanskeligheden herved forøges saa meget
desto mere, som man ikke saaledes som ved
Løvtræerne er i Stand til at opdage Angrebet i
rette Tid samt med Sikkerhed at kunne
bestemme dettes Bet. for vedk., enkelte Træ. Saa
længe man har med unge Træer at gøre, er
dette endda let nok; Naalene slappes, allerede
samme Dag som Oldenborrelarven begynder sit
Angreb; Angreb af Pissodes notatus og
Hylesinus-Arter paa ganske spæde Planter viser sig
meget snart. Har man derimod med større
Træer at gøre, viser et Angreb sig ikke saa
hurtig, og i mange Tilfælde vil det være
tvivlsomt, om Planten vil kunne overstaa Angrebet
ell. vil gaa ud. Dog kan det siges, at
Naaletræer, der er angrebne af Barkbiller,
vistnok altid er viede til Døden og rettest bør
fældes af Hensyn til omstaaende Træer. Noget
vanskeligere stiller Forholdet sig ved
Larveangreb paa Naalene, idet selv Træer, der næsten
er blevne helt afbladede, nu og da er i Stand
til at rette sig. Den gullige Farve, som Naalene
i Alm. faar, før de falder af, indtræder ofte
meget sent efter Angrebet, og de bedste
Beviser for snarlig Indtrædende Død efter et
Larveangreb er Knoppernes Henvisnen og
Udtørring, Løsning af Barken paa Stammens
nederste Del; viser Knoppen ved Gennemskæring
ikke fl. grønne Naale, da er Træet dødt.

De skadelige F. tilhører næsten alle
Insektordener; dog er det kun et forholdsvis meget
ringe Antal mellem Orthoptererne, der
optræder skadeligt, og af Florvingerne
kan næppe noget Insekt siges at være et for
Skoven skadeligt Dyr. Ligeledes er de
Ødelæggelser, der tilføjes den gennem de
næbmundede Insekters Angreb, i Alm. ikke særlig
stærkt følelige, om end Blad- og
Skjoldlusenes Angreb nu og da kan være farlige
nok; dog er der her næppe nogen Sinde Tale
om Afbladning og Uddøen af større
Skovstrækninger. Mellem Billerne, de
Aarevingede
, Sommerfuglene og Fluerne
har Skoven sine værste Fjender. Skadelige
Billefamilier er særlig Torbisterne (specielt
Oldenborren, Larve og Insekt),
Pragtbillernes Larver (nærmest tekn. skadelige),
en hel Del Smælderlarver, enkelte
heteromere Biller (spansk Flue), talrige
Træbukke, særlig Larverne af
Poppelbukkene, Callidium luridum, Callidium bajulus
(særlig tekn. skadelig), Lamia textor. Af det meget
store Antal Bladbiller, der er knyttede til
Skovtræerne, optræder kun faa saaledes, at de kan
siges at have forstlig Bet. I første Række staar
da her Chrysomela populi og tremulæ samt
enkelte Galeruca-Arter; sine værste Fjender
mellem Billerne har Skoven dog ubetinget i de 2
Fam. Snudebillerne og
Barkbillerne. Til de første hører de særdeles frygtede
3 Former Hylobius abietis (særlig som udviklet
Insekt, ogsaa som Larve), Pissodes pini og P.
notatus
(særlig som Larve, ogsaa som Insekt).
Af ikke ringe Bet. er ogsaa Cryptorhynchus
lapati
(Larven), Strophosomus coryli og obesus
(udviklet Insekt). Til Barkbillerne hører et
betydeligt Antal af Naaleskovenes allerværste
Fjender, ligesom ogsaa mange er meget frygtede
i Løvskovene. Angrebene finder Sted baade i
udviklet Insekt- og Larvestadium. Særlig flg.
maa nævnes: Hylesinus piniperda, H. micans,
H. fraxini, H. polygraphus, H. cunicularius,
Scolytes destructor, S. Ratzeburgii, S. intricatus,
Tomicus larisis, T. typographus. Navnlig, men
dog ikke udelukkende tekn. Bet. har fl.
Borebiller. Mellem Hymenoptererne har
Skoven et meget stort Antal nyttige Insekter
(Snyltehvepsene), men tillige ogsaa en
Del meget farlige Fjender, særlig mellem
Blad- og Træhvepse; hist og her
optræder ogsaa Galhvepsene ret generende;
endelig spiller Gedehamsene, specielt
Vespa crabro som Barkgnaver, en vis Rolle. Som
meget skadelige F. inden for denne Orden maa
først og fremmest Lophyrus-Arterne (Larven)
og Lyda arvensis (Larven) nævnes, medens
Nematus-Arternes (Larven) Angreb ikke er nær
saa betydeligt. Andre ikke uvigtige Bladhvepse
er Cimbex variabilis og lucorum (Larven),
enkelte Selandria-Arier (Larven) o. a.
Træhvepsene er særlig tekn. skadelige; særlig
Bet. har Sirex gigus og juvencus (Larven).

Et meget stort Antal Sommerfugle har ved
deres Larveangreb en overordentlig
forstlig Bet., og netop inden for denne Orden træffer
vi vistnok det største Antal af de F., som ved
deres Angreb har dræbt større
Skovstrækninger. Mellem Dagsommerfuglene støder vi kun
paa faa F., og da den Skade, disse forvolder,
er saa ringe, kan den forbigaas her. Ogsaa
mellem Sphingidernes Fam. træffes faa
F., dog maa her Sphinx pinastri nævnes
ligesom Sesierne, om end disses forstlige Bet.
er ret underordnet. Langt større Skade
anretter fl. til Spindernes Fam. hørende
Former; særlig bør her nævnes Liparis
monacha
(Nonnen), hvis Bet. i Danmark heldigvis
kun har været ringe, Bombyx pini, B. neustria

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free