Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forstoppelse, Obstipatio ell. Obstructio alvi - Forstrand - Forstrandsret - Forstreng - Forstrækning - Forsttaksation - Forstteknologi - Forstue - Forstuesvale - Forstuvning - Forstvidenskab - Forstvæsen - Forstzoologi - Forstærker (i Fotografien) - Forstærkning (i Bygningssproget) - Forstærkningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ofte i Forbindelse med for stillesiddende
Levevis, uheldig, ensformig Kost, Slaphed af
Underlivsmuskulaturen (hos Kvinder efter gentagne
Fødsler). Behandlingen maa rette sig efter F.’s
Aarsag. De hyppigst anvendte Midler er ved
den habituelle F. Forandring af Levevis (Diæt,
Bevægelse i fri Luft, Gymnastik, Massage,
Afføringsmidler, Badekure), men Behandlingen
maa i øvrigt rette sig efter hvert Tilfældes
særegne Natur.
(A. F.). H. I. B.
Forstrand, se Strand.
Forstrandsret vil sige Ret til at blive Ejer
af det paa Forstranden inddrevne Vrag, for
saa vidt ingen Folk følger med samme, og
ingen Ejer melder sig dertil efter lovlig
Indkaldelse. Ifølge Adelens Privilegier af 1661 og
Grevernes og Friherrernes Privilegier af 1671
antoges F. at tilkomme Adelen paa dens
Godser, ligesom den kunde tilkomme andre
privilegerede Personer. Ved Frd. 11. Aug. 1815
fastsatles imidlertid, at F. ikke fremtidig kunde
erhverves af Private, medens den dog
forbeholdtes dem, der alt havde den, og for disses
Afkom, for saa vidt adelige Rettigheder
nedarvedes paa dette. Endelig er i Medfør af
Grl. af 1849 § 97 ogsaa den disse sidstn.
Personer tillagte F. gaaet over til Staten, undtagen
for saa vidt angaar de Steder, hvor F. ved en
særegen privatretlig Adkomst, navnlig gl. kgl.
Skøder og Adkomstbreve, tilkommer Private.
Saadanne Steder er den saakaldte »Aabergske
Forstrand« (c. 22 km af Jyllands Vestkyst fra
Thorsminde Gab til Holmsland Klit), Fanø og
Anholt. Det er til disse Steder, at dansk
Strandingslov 10. Apr. 1895 sigter, naar den til Dels
giver særlige Regler om »private Forstrande«.
E. T.
Forstreng, se Rygmarv.
Forstrækning af Sener, Senebaand,
Muskler er en populær Betegnelse for saadanne
Lidelser af de nævnte Organer, som maa antages
at hidrøre fra en Spænding ud over det
naturlige, enten opstaaet ved Overanstrengelse,
Fejltrin ell. lgn. Omstændigheder. Smaa
Blodudtrædninger, Seneskedebetændelser o. l. synes
at maatte antages for Grunden til de ved F.
fremkomne Symptomer, der i alt væsentligt
svarer til, hvad der ses ved Forstuvning (se
Distorsion).
E. A. T.
Forsttaksation bruges i Reglen som
Betegnelse for det Arbejde at udmaale Vedmassen
i de staaende Træer paa et Skovdistrikt ell.
paa en Del af det. For saa vidt er Navnet
Taksation vildledende, da det ikke, som
paa andre Omraader, fører til en umiddelbar
Værdsættelse i Penge, men kun giver en Del
af Grundlaget for en saadan Vurdering.
C. V. P.
Forstteknologi er Læren om
Skovprodukternes og da særlig Veddets Egenskaber, for
saa vidt de har Bet. for den Brug, man gør
deraf. I Danmark udgør dette Fag en Del af
Skovbrugets »Vare- og Handelslære«.
C. V. P.
Forstue ell. Entré kaldes det første Rum,
man kommer ind i, i en Lejlighed ell. en
hvilken som helst Bygning, og hvorfra der atter
er Adgang til de øvrige Rum.
(E.-S.). C. B-r.
Forstuesvale, se Svaler.
Forstuvning er det populære Udtryk for de
Læsioner, som i det tekn. Sprog gaar under
Betegnelsen Distorsion (s. d.), smlg. ogsaa
Forvridning, Luksation og
Subluksation.
E. A. T.
Forstvidenskab er en fra Tysk overført
Betegnelse af Skovbrugets teoretiske Lærebygning
og svarer til Navne som »Lægevidenskab« o. l.
Betegnelsen er dog nu ved at gaa af Brug, da
Skovbrugslæren ikke, saaledes som de eksakte
Videnskaber, har sine særegne
Fremgangsmaader, men derimod er en Teori, hvis Grænser
er bestemte af, hvad der er Brug for i den
praktiske Virksomhed, og hvis
Undersøgelsesmetoder er laante, særlig fra
Naturvidenskaberne.
C. V. P.
Forstvæsen omfatter alt, hvad der staar i
umiddelbar Forbindelse med en saadan
Dyrkning af Skov, som bevidst stiler mod et bestemt
Maal, altsaa et i alt Fald i sit Anlæg rationelt
Skovbrug. Uden for F. ligger altsaa de
Forhold, som gør sig gældende i Skov, der enten
slet ikke dyrkes, ell. som er helt underordnet
under andre Brug (se Skovvæsen).
C. V. P.
Forstzoologi er Læren om de Dyr, som
ved at gøre Skade ell. Nytte faar Bet. for det
rationelle Skovbrug; denne Bet. er i Reglen
betinget af, at Dyret enten er saa stort, at det
enkelte Individs Optræden efterlader følelige
Virkninger, ell. at det optræder i saa stort et
Antal Individer, at Summen af deres Angreb
paa Træerne ell. paa disses Snyltere fremkalder
kendelige Forandringer. Ved Undervisningen i
F. gives der »Skildringer af de Dyrearter, der
i Danmark som nyttige ell. skadelige griber
ind i Skovbrugerens Virksomhed.
Fremstillingen omfatter særlig deres ydre Karakterer og
deres Livsforhold samt Midlerne til deres
Bekæmpelse; udførligst behandles de Arter, der i
Praksis spiller den største Rolle« (se J. E. V.
Boas, »Dansk F.«).
C. V. P.
Forstærker kaldes i Fotografien en
Opløsning af forskellige Stoffer, der tjener til at
gøre Sølvbilledet paa et Negativ mere
uigennemtrængeligt for Lyset ell. et positivt Billede
kraftigere og mere kontrastrigt. Vaade Plader
maa altid forstærkes, hvorimod tørre Plader
kun undtagelsesvis behøver det. Man skelner
mellem kem. F., ved hvilken Sølvudfældningen
i Negativet delvis omdannes til en anden, mere
dækkende Forbindelse, og fys. F., ved Hjælp
af hvilken der udfældes mere Sølv paa det i
Negativet i Forvejen værende Sølv. Til tørre
Plader anvendes som Regel Kvægsølv-F., en
Opløsning af Kvægsølvklorid ell.
Uranforstærker, der bestaar af Urannitrat og
Ferridcyankalium.
C. E. A.
Forstærkning bruges i Bygningssproget
saavel ved Murkonstruktioner, Forstærkningspiller,
som ved Tømmer- og Jernkonstruktioner,
Forstærkningsbjælker; F. betyder en Forøgelse af
en Konstruktions Bærekraft og Modstandsevne.
(E. S.). C. B-r.
Forstærkningen dannedes før Hærloven af
1909, i Følge Hærloven af 1867, af de uddannede
Værnepligtige, der, efter at have staaet 8 Aar
i Hærens Linie, endnu fremdeles var til
Raadighed for Krigsbestyrelsen.
B. P. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
