Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forstævn - forstørrede Intervaller - Forstørrelsesglas - Forstøver - Forsvar - Forsvarer - Forsvarsbrødre, de danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forstævn (Søv.) i et Skib danner
Afslutningen paa Skibsskroget fortil, den er i
Staalskibe i Alm. udført som en smedet Staalbjælke
af rektangulært Tværsnit, der forneden er
nittet til Kølen. I større Orlogsskibe er F. hyppig
udført af Støbestaal og under Vandet forsynet
med en meget stærk, fremspringende Del for
at kunne anvendes som Vædderstævn. I
Træskibe bestaar F. af svære krumvoksede
Egetømmer med firkantet Tværsnit.
H. P. C.
forstørrede Intervaller, se Interval.
Forstørrelsesglas, en konveks Linse ell. en
Forbindelse af fl., hvorigennem man ser
Genstandene forstørrede. Et F. dannet af smaa
Linser kaldes en Lupe; en større Linse
benyttes som Læseglas. Se Linse og Lupe.
K. S. K.
Forstøver, Air brush, Airostyl, Aerograf,
er et lille Haandapparat til Finfordeling af en
Farveopløsning ved Hjælp af en kraftig
Luftstrøm. Under Arbejdet kan
Udblæsningsaabningens Størrelse varieres ved Tryk paa en lille
Ventil. Benyttes i Fotografien til Retouchering
af Billeder og Negativer.
C. E. A.
Forsvar (milit.), se Defensiv.
Forsvarer, se Defensor.
Forsvarsbrødre, de danske, en Række af
nationale Selskaber, spredte over hele Landet
i et Antal af henved 100, dels i Byer, dels paa
Landet. Selskaberne optager som Medlemmer
enhver uberygtet dansk Mand, som tjener ell.
har tjent i den danske Hær ell. Flaade.
Selskabernes Formaal og det bærende
Grundlag, paa hvilket de er stiftede, er ens for dem
alle, nemlig dette: at samle ældre og yngre
Værnepligtige af alle Samfundsklasser i
Selskaber ell. Foreninger, for derved at vedligeholde
og styrke Fædrelandskærligheden og
Forsvarsvillien, danne Samlingssteder for gl. og unge
Soldater, hvor det kammeratlige Sammenhold
kan plejes og vedligeholdes med Kærligheden til
Konge og Fædreland som Midtpunkt, og hvor
Nationens Hædersdage mindes og holdes i Ære
»i Skrift, Sang og Tale«, samt — for yderligere
at knytte Medlemmerne sammen — at
tilvejebringe Midler i velgørende Øjemed til Bedste
for Medlemmerne, saaledes til Sygehjælp,
Begravelseshjælp, Laan, Understøttelse m. v.
Men i øvrigt er Selskabernes Virkemaade og
Virkemidler noget forsk. p. Gr. a. Selskabernes
forsk. Alder og økonomiske Evne.
Disse ovenn. Formaal er omtr. ganske de
samme som Vaabenbrødrenes, hvilket har sin
naturlige Forklaring deri, at omtr. alle de
ældste Forsvarsbroderselskaber er stiftede af
Vaabenbrødre med Vaabenbroderselskaberne som
Forbillede. Men medens disse sidstnævnte
fremtræder som lokale Afdelinger af eet stort
Selskab »De danske Vaabenbrødre« og med
økonomisk Fællesskab, er
Forsvarsbroderselskaberne en Række selvstændige, lokale Institutioner,
indbyrdes økonomisk uafhængige.
Forsvarsbrodersagens Oprindelse skriver sig
fra 1859. Det ældste egl. Forsvarsbroderselskab,
der bærer Navnet »Vaabenbrødreforeningen for
Aarhus og Omegn«, er stiftet 1. Oktbr 1859 af
Vaabenhrødre; men allerede ved sin første
Generalforsamling 1860 aabnede Foreningen sine
Døre for Kammerater, der ikke havde deltaget
i Krigen, og optog dem som Medlemmer,
hvorved Foreningen frasagde sig Sammenslutning
med de øvrige, da eksisterende
Vaabenbroderselskaber.
Dette Selskab er saaledes blevet det
idégivende Mønster for alle senere stiftede
Forsvarsbroderselskaber, og heri kan ogsaa søges
Forklaringen paa, at enkelte
Forsvarsbroderselskaber bærer Navne som
»Vaabenbrødreforeningen«, »Den yngre Vaabenbroderforening«,
»Fremtidsvaabenbrødreforeningen« o. l. Det
almindeligst forekommende, typiske Navn er dog
»Selskabet de danske Forsvarsbrødre«.
Navnet »Forsvarsbrødre« skriver sig fra
Horsens, hvor Selskabet »»De danske
Forsvarsbrødre« i Horsens og Omegn« er det ældste Selskab
her i Landet, som bærer dette Navn. En af
Selskabets Medstiftere, nu afdøde Snedkermester
Carl Møller, stillede paa det
konstituerende Møde, 14. Novbr 1875, Forslag om at
stifte Selskabet under dette Navn, og dette
Selskab er saaledes m. H. t. Navnet blevet
mønstergivende for omtr. alle senere stiftede
Selskaber.
Fra Midten af 1870’erne, og navnlig efter at
Vaabenbrødrene 1878 havde lukket af for
yderligere Tilgang til deres Selskaber, tager
Forsvarsbroder-Bevægelsen Fart og breder sig til
omtr. alle Egne af Landet, idet der hvert Aar
indtil Beg. af 1890’erne oprettes fl. ny Selskaber
snart her, snart der (saaledes 1879 alene 10
Selskaber).
Som en ivrig Forkæmper for Sagen maa her
nævnes Bryggeriejer, Kaptajn F. P.
Ingwersen i Slagelse (d. 1899), der 1876 stiftede
Selskabet i Slagelse, og hvis Initiativ og
personlige Arbejde mangfoldige
Forsvarsbroderselskaber, særligt i det sydlige Sjælland og paa
Lolland-Falster, skylder deres Oprettelse.
Fra Beg. af 1890’erne har Sagen udviklet sig
ved en rolig Vækst, idet der med større ell.
mindre Mellemrum er oprettet ny Selskaber.
Det største eksisterende Selskab er Selskabet
»De danske Forsvarsbrødre« i Kbhvn (1918 c.
4000 Medlemmer), der er stiftet 29. Jan. 1879
af Forf., Kapt. Michael Gjørup (d. 1915).
I alt rummer Forsvarsbroderselskaberne (1918)
c. 30000 Medlemmer.
15. Juli 1905 stiftedes ved et Møde i Horsens
Landsorganisationen »De samvirkende danske
Forsvarsbroderselskaber« med det Formaal
efterhaanden at samle alle bestaaende
Forsvarsbroderselskaber i en Fællesorganisation, dog
saaledes at hvert Selskab bevarer sin indre
Selvstændighed og økonomiske Uafhængighed,
endvidere tilvejebringe et Samarbejde mellem
Selskaberne, derunder bl. a. at skabe de gunstigst
mulige Betingelser for Medlemmers Overflytning
fra et Selskab til et andet ved
Bopælsforandringer, tage et Arbejde op for at bringe
Forsvarsbrodersagen til ny og fortsat Udvikling og i det
Øjemed at støtte og vedligeholde en alm.
Agitation til Fremme af Sagen og for Tilgang til
Selskaberne.
Fællesorganisationen omfatter (1918) 72 af de
bestaaende Selskaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
