Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsvarssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i alt 30 Mill. Kr til Forsvaret. Hovedsummen
c. 27 Mill. Kr foresloges tilvejebragt ved en
Skat paa Indtægt og Formue. Forslaget gik
derefter til Landstinget, som dog ikke
behandlede det. Krigs- og Marineminister Haffner
indbragte saa i Efteraaret 1875 et Lovforslag,
som for Befæstningsvæsenet Vedk. hvilede paa
Ingeniørgeneralens Overslag. Allerede Febr 1876
afgav Folketinget sin Betænkning, hvori
Flertallet i Hovedsagen henholdt sig til sit tidligere
Forslag. Forslaget gik til Landstinget, hvis
Flertal i det væsentlige sluttede sig til
Regeringen. I Folketinget blev Forslaget derefter
forkastet med 47 Stemmer mod 47, hvorefter
Tinget opløstes. Det af Landstinget vedtagne
Forslag forelagdes derefter i Maj 1876 det nyvalgte
Ting i en overordentlig Samling; men det
forstærkede Flertal vilde ikke forhandle videre
om Sagen og standsede dens Behandling ved
en Dagsorden, hvori udtaltes: »at Folketinget
er villigt til at bevilge et Beløb af c. 30 Mill. Kr,
tilvejebragte ved en Skat paa Indtægt og
Formue, til Gennemførelse af en formaalstjenlig
Forsvarsplan, der udelukker Kbhvn’s
Befæstning ved nye faste Værker og medoptager et
milit. Støttepunkt i Jylland«.
Regeringen lod derefter Forsvarssagen falde,
og fremsatte foreløbig intet nyt
Befæstningsforslag. Derimod havde Krigsministeriet
allerede i Efteraaret 1874 ladet udarbejde et
Forslag til en Feltbefæstning omkr. Kbhvn, der
skulde anlægges, naar Krig kom paa. Desuden
bevilgede Rigsdagen i 1876 c. 2 Mill. Kr til
Anskaffelse af 128 8,7 cm Krupp’ske
Bagladekanoner med Tilbehør til Felthæren og i 1879
2400000 Kr til Anskaffelse af 6 35,5 cm
Krupp’ske Kanoner til Armering af Kbhvn’s
Søbefæstning.
Hærlovens Revision var imidlertid forblevet et
dødt Bogstav. Krigsminister Kauffmann
forelagde derfor 1879 Rigsdagen et nyt
Hærlovforslag, der hvilede paa en i Ministeriet
udarbejdet Forsvarsplan. Forinden var begge med
ringe Ændringer godkendte af en
Militærkommission under Forsæde af Kronprins Frederik.
Tillige fremsatte Marineminister Ravn et
Lovforslag om Flaadens fremtidige Ordning, der
ogsaa var godkendt af en Kommission. Det blev
dog ikke General Kauffmann’s Lovforslag, der
blev ophøjet til Lov, men derimod et af de
Moderate (Folketingsmand Bojsen) udarbejdet
Forslag, der fik Støtte af Højre. Den ny Lov
stadfæstedes 25. Juli 1880. Reserve-Batailloner,
-Eskadroner og -Batterier omdannedes efter
denne til Linieafdelinger, Regimentsinddelingen
indførtes paa ny, de faste Befalingsmænds Antal
forøgedes, men Tjenestetiden blev noget nedsat.
En Artilleriafdeling paa 3 Batterier forlagdes til
Jylland. Den ny Lov om Søværnets Ordning,
der fastsatte, at Flaaden skulde bestaa af 12
større og et passende Antal mindre Skibe, blev
stadfæstet 28. Maj.
Forsvarsplanen havde vistnok stillet Sjællands
Forsvar i Forgrunden, men dog bestemt
hentydet til, at en permanent Befæstning af Kbhvn
ikke kunde undværes. Krigs- og Marineminister
Ravn fandt sig derfor foranlediget til i
Rigsdagssamlingen 1881—82 at fremkomme med
saavel et Befæstningsforslag som et Forslag til
Flaadens Forøgelse m. m.
Begge Love forelagdes først Landstinget, men
det delte sig i 4 Mindretal og standsede Sagen
ved en af det største Mindretal stillet
Dagsorden, der vel i det væsentlige udtalte sig til
Gunst for Regeringens Forsvarsplan, særlig
Kbhvn’s permanente Befæstning, men gjorde
Indvendinger mod at vælge Helgenæs til det
befæstede Punkt i Jylland. Det flg. Aar fremsatte
Ministeren paa ny Forslaget — i alt væsentligt
uændret — i Landstinget, hvor det nu blev
vedtaget, Folketinget sendte det i Udvalg, der ikke
kom til Enighed. Flertallets Betænkning var
meget omfattende, polemisk mod de hidtil
fremkomne forsk. Regeringsforslag siden 1858.
Tillige paastodes, at Kbhvn’s Befæstning vilde koste
c. 100 Mill. Kr, en Udgift, som Befolkningen nok
kunde bære, naar den fik den Tro, at
Foranstaltningen blev en virkelig Garanti for Rigets
Selvstændighed. En Dagsorden, der udtalte, at
Tilvejebringelsen af den fornødne Enighed om
Ordningen af Landets Forsvarsvæsen krævede
en Regering, der gjorde dette Spørgsmaals
Løsning til sin alvorlige Opgave, vedtoges 3. Apr.
1883 med stort Flertal. Regeringen gav endnu
ikke tabt, nedsatte i Maj en ny Kommission af
Landofficerer, der afgav Betænkning 1. Marts
1884 og enstemmig udtalte, at en brugbar
Forsvarsplan uden Kbhvn’s Befæstning ikke lod sig
opstille, og bortset fra enkelte Anker godkendte
Regeringens Plan. Denne forelagdes paa ny i
Folketinget Decbr 1883; men Tingets Flertal
indstillede kort efter, at Forslaget skulde
nægtes Overgang til 3. Behandling, hvilket ogsaa
vedtoges, hvorefter Folketinget opløstes. Det ny
Ting udtalte alt i Novbr, at en Forhandling om
Reformer med Ministeriet var ørkesløs, men
desuagtet fremsatte de to milit. Ministre Decbr
1884 ny Forsvarslove i Landstinget. De indtil
Samlingen 1889—90 hvert Aar forelagte
Befæstningsforslag frembyder dog ikke nogen
Interesse, da Regeringen, støttet af Landstinget,
den folkelige Forsvarsbevægelse, og navnlig af
Foreningen »Fædrelandets Forsvar« (s. d.) fra
1885 begyndte paa at løse Forsvarssagen ad
provisorisk Vej (se Danmark, »Historie«, S.
735), saa at Kbhvn fik en ny Befæstning saavel
fra Sø- som fra Landsiden.
Ved Forliget 1894 endte Provisorietiden, i
hvilken Regeringen ikke havde ment at kunne
udvikle Hæren, saaledes som de ny Forhold
krævede, men under denne var dog ved Lov af
12. Apr. 1889 bevilget 2722000 Kr til Anskaffelse
af 42000 8 mm Repetergeværer (System
Kragh-Jørgensen), hvilke skulde forarbejdes
herhjemme paa en ny Geværfabrik, der maatte
anlægges. Allerede 1890 havde de Moderates Fører,
Bojsen, indledet en Forhandlingspolitik med
Regeringen, og den mente derfor ad lovmæssig Vej
at kunne føre en helt ny Hærordning igennem,
svarende til Befæstningen og renset for
Manglerne ved Hærloven af 1880. Den forelagdes i
Samlingen 1892—93 i Folketinget og kostede c.
600000 Kr aarligt mere end hin. Men
Stemningen var absolut imod Lovforslagets Vedtagelse,
hvorefter der begyndte private Forhandlinger
imellem de Moderate og Højre om at forfatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
