Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsyn - Forsyth, 1) Douglas, 2) William - Forsythia Vahl - Forsæbning - Forsænkning - Forsænkninger - Forsæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre afbleget Forsynstro, hvilken den, til
Dels under Paavirkning fra Leibniz, mente at
kunne fastholde uden Tilknytning til den hist.
Frelser, som en rent naturlig Teologi. Gennem
saadanne misvisende og ensidige Opfattelser er
den Forestilling blevet dybt indgroet i den
nyere Bevidsthed, at det at lægge Vægt paa
Forsynstroen er Tegn paa et indifferent
Forhold til den positive Kristendom, da en saadan
Tro slet ikke skal indeholde noget specifikt
kristeligt. Det er her over for af den største
Bet., at nyere Teologer, især A. Ritschl,
har genoptaget den bib. og reformatoriske
Lære, at Forsynstroen just er ejendommelig for
Kristendommen, idet den kun her har sin rette
Plads, men ogsaa sin afgørende Bet.
F. C. K.
Forsyth [fåə↱sa^ip], 1) Douglas, eng.
Diplomat, (1827—86), blev 1849 Embedsmand i
Indien og gjorde god Tjeneste under den store
Opstand 1857. Han blev 1860
Regeringskommissær i Pandshab og senere i andre Landskaber,
men brugtes desuden i fl. Sendelser for at
fremme Handelsforbindelse mellem Indien og dels
nordlige Nabolande, saaledes 1867 til Kashmir
og 1870 til Jakub Bey i Østturkestan. Over de
høje Passer i Karakorum og Kwenlyn naaede
han frem til Jarkand, uden dog at faa Rejsens
Maal opfyldt. Bedre Held havde han 1873—74
paa en ny Sendefærd, idet han afsluttede en
gunstig Handelspagt med den nævnte Hersker,
hvorhos de Naturforskere, der fulgte ham, fik
Lejlighed til at gøre vigtige Iagttagelser
(meddelte i hans Report of a mission to Yarkand
1873 [1875]). Han blev derefter Ridder (Sir).
Endelig sendtes han 1875 til Birma for at ordne
Stridigheder om Grænselandets Forhold. F.’s
Selvbiografi udgaves 1887.
2) William, eng. Forf., ovenn.’s Broder
(1812—99), blev 1839 Advokat og var 1859—72
jur. Raadgiver for Statssekretæren for Indien.
1874—80 var han Medlem af Underhuset og
indbragte, skønt ellers konservativ, 1876 et
Forslag om Kvinders Valgret til Parlamentet.
Foruden nogle jur. Skr, Hisiory of trial by Jury
(1852), Cases and opinions on constitutional
law (1869) og Hortensias or the duty and office
of an advocate (1849, 3. Udg. 1879) skrev han
Napoleon at St Helena and Sir Hudson Lowe
(1853), (et Forsvar for den sidstnævntes
Adfærd), The life of Cicero (2 Bd, 1864) og The
novels and novellists of the 18. century (1871).
Endelig var han 1842—68 Udgiver af Annual
Register.
E. E.
Forsythia [-↱sytia] Vahl, Slægt af
Olietræfamilien, anselige Buske med hele ell. tredelte
Blade. Blomstringen sker før Løvspringet;
Blomsterne, som sidder faa sammen i Spidsen
af skælklædte Dværgskud, er firtallige og har
klokkeformede, gule Kroner, hvis Lapper i
Knoplejet er taglagte; Støvdragerne sidder ved
Kronens Grund. Frugten er en aflang,
læderagtig Kapsel med smalvingede Frø. 2 Arter:
F. suspensa Vahl og F. viridissima Lindl. (F.
Fortunei Lindl.), der begge stammer fra Kina;
de dyrkes i Haver i Japan, Kina og Europa (se
ndf.). I alt Fald den førstnævnte Art har
heterostyle Blomster, nogle er kort-, andre
langgriflede.
A. M.
F. er haardføre Frilandsbuske. F. suspensa
Vahl bliver 2 m høj, har noget hængende
Grene og smukke blanke Blade; kraftige Planter
er overordentlig blomsterrige og meget
virkningsfulde i Park- og Haveanlæg. F.
viridissima Lindl, er ikke saa blomsterrig som
foregaaende, men Blomstringstiden er den samme.
F. formeres let ved Aflæggere og trives i
enhver god Havejord.
L. H.
Forsæbning, se Fedtstoffer.
Forsænkning, i Maskinsproget en
Fordybning navnlig paa en Metalplade, som
fuldstændig opfyldes af Hovedet paa den Nittebolt, der
fæster Pladen til en anden Del. Nittehovedet
rager ikke frem af Pladen og kaldes
»forsænket«; det er oftest konisk. Alm. Holtskruer,
hvormed Laaseblik o. l. samles til Trædele,
forsænkes ogsaa i Metallet.
F. W.
Forsænkninger kalder man i Teatersproget
de Træstilladser, der findes under Scenegulvets
Lemme, og nøje passer ind i disse. Naar
Lemmene skydes til Side, benyttes F. til at lade
Sætstykker (Blomster), Møbler og Personer,
enten forsvinde i Dybet ell. stige op derfra (især
i Operaer og Eventyrkomedier).
C. B-s.
Forsæt (lat. dolus). I Strafferetten siges en
Forbrydelse at være begaaet med F. — efter
den gængse Definition af dette Begreb —,
dels naar Vedk. netop havde til Hensigt at
hidføre det Retsbrud, der konstituerer
Forbrydelsen, dels naar han vel ikke havde dette til
Hensigt, men han dog var klar paa, at han
ikke kunde naa det Maal, han ved sin
Handling vilde naa, uden at Retsbrudet
nødvendigvis ell. efter al Sandsynlighed
fulgte med. Med Drabsforsæt handler saaledes
ikke alene den, der af Hævngerrighed angriber
og ihjelslaar en anden, men f. Eks. ogsaa den,
der anstiller Skydeøvelser under saadanne
Omstændigheder, at han er paa det rene med, at
han nødvendigvis ell. efter al Sandsynlighed
maa træffe en Person, der befinder sig i
Nærheden. Som det vil ses, falder den saakaldte
dolus eventualis efter denne Definition af F.
uden for dettes Ramme. Denne Form af
forbryderisk Villie siges nemlig at foreligge, naar
Vedk. antager, at hans Handling muligvis
(men altsaa dog ikke nødvendigvis eller
efter al Sandsynlighed) vil have
Retsbrudet til Følge, og han derhos ikke vilde have
opgivet sit Forehavende, selv om han havde
indset, at Retsbrudet nødvendigvis maatte
indtræde. Af nogle Kriminalister hævdes det
imidlertid, at ogsaa dolus eventualis er F., og at
den ovf. givne Definition af F. saaledes er for
snæver, og i den nyere Tid er det derhos videre
blevet gjort gældende, at det overhovedet er
umuligt at give en skarp Definition af Begrebet
F., idet dette Begreb og Begrebet Uagtsomhed
i Virkeligheden glider over i hinanden. Skønt
nu denne sidste Lære i alt Fald delvis er rigtig,
maa det dog ikke glemmes, at de fleste
gældende Straffelove er byggede paa den gl. Teori
om Muligheden af den skarpe Definition af
Begrebet F. I den danske Straffelov er der
saaledes et stort Spring f. Eks. mellem Minimum
af Straffen for forsætligt Drab (8 Aars
Tugthusarbejde) og Maksimum af Straffen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
