Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsæt - Forsætning - Forsætter - Forsøg (fys.) - Forsøg (Straffelov) - Forsøgsstation - Forsøgsstation for Ferskvandsfiskeri - Forsølvning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uagtsomt Drab (2 Aars Forbedringshusarbejde),
medens det rette efter den nævnte nyere Lære
vilde være, at Straffen for forsætlig og
uagtsomt Drab, for forsætlig og uagtsom
Legemsbeskadigelse o. s. v. glider over i hinanden,
saaledes som det ogsaa er Tilfældet i den holl.
Straffelov af 1881. — Endvidere kan bemærkes,
at dolus alternativus siges at foreligge, naar
man vil hidføre et af fl. mulige ensartede
Retsbrud — lige meget hvilket — f. Eks. naar man
skyder ind i en Klynge Mennesker i den
Hensigt at træffe een af dem. (Litt.: Torp,
»Strafferettens alm. Del« [1905]).
(R. G.). A. Gl.
Forsætning, en Væg af Planker, rammede
Side om Side, hvor de enkelte Planker ikke
griber ind i hinanden ved Pløjning, Spunsning
ell. Notning; det bageste Lag Planker i
Klædningen i et Bolværk dannes i Reglen af en
saadan F. (se Bolværk).
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Forsætter, Maskindel, i hvilken
Arbejdsstaalet (Kniven) paa en Værktøjsmaskine,
navnlig en Drejemaskine, er fastspændt. F. kan være
stillestaaende under Arbejdet ell. bevæges mek.
fra Værktøjsmaskinen under dette.
F. W.
Forsøg (fys.), se Eksperiment.
Forsøg. Efter den danske Straffelov straffes
som F. enhver Handling, der sigter til at
fremme ell. bevirke Fuldbyrdelsen af en
Forbrydelse. Den danske Straffelov gaar herved langt
videre end de fleste andre moderne
Straffelove. Saaledes straffer den selv de Handlinger,
der fjernt forbereder en Forbrydelse — hvad
der kan føre til højst mislige Resultater.
Endvidere straffer den baade F. med utjenlige
Midler — f. Eks. F. paa at dræbe et Menneske
med et Stof, som man fejlagtig antager for
giftigt — og F. mod utjenligt Objekt — f. Eks.
Anvendelse af Abortivmidler paa en Kvinde,
som man fejlagtig tror er frugtsommelig.
Derimod straffes ikke den blotte Meddelelse om,
at man vil begaa en Forbrydelse (jfr
Undsigelse). Efter den danske Straffelov
straffes F. altid med en forholdsvis mindre Straf
end den, Gerningsmanden vilde have forskyldt,
hvis Forbrydelsen var blevet fuldbyrdet, og
Straffen maa ingen Sinde overskride 3/4 af den
Straf, der er foreskrevet for den fuldbyrdede
Forbrydelse. Straffen bortfalder derhos, hvis
Gerningsmanden af egen fri Villie og ikke p.
Gr. a. Hindringer ell. andre tilfældige
Omstændigheder opgiver sit forbryderske Forsæt, og
han samtidig, saafremt han allerede har
iværksat Handlinger, der kunde bevirke
Fuldbyrdelsen, forhindrer denne. — De ovenn.
Bestemmelser om F.’s Strafbarhed gælder kun for
saadanne Forbrydelser, der falder inden for den
danske borgerlige Straffelovs Rammer, og kan
ikke i Alm. anvendes analogisk paa de
Forbrydelser, der ligger uden for samme. Saaledes
maa det f. Eks. antages, at man efter dansk
Ret ikke kan straffe for F. paa Overtrædelse
af Politivedtægternes Bestemmelser ell. for F.
paa Overtrædelse af Næringsloven ell. for F.
paa Betleri. Derimod gør den danske Straffelov
for Krigsmagten den borgerlige Straffelovs
Bestemmelser om F.’s Strafbarhed anvendelig paa
sit Omraade. — Straffelovsudkastet af 1912
straffer i Alm. ikke F., naar der for
Lovovertrædelsen ikke er foreskrevet højere Straf end
Bøde, simpelt Fængsel ell. Tvangsarbejde, men
bibeholder i øvrigt den gældende Straffelovs
urimelige Udstrækning af Forsøgets
Strafbarhed — endog med en betydelig Skærpelse, idet
det saakaldte fuldendte F. (Bøssens Afskydning
uden at nogen er ramt, Indbrudets Foretagelse,
uden at der er fundet noget at stjæle, o. l.)
straffes som fuldbyrdet Forbrydelse.
(R. G.). A. Gl.
Forsøgsstation, se landøkonomiske
Forsøgstationer.
Forsøgsstation for Ferskvandsfiskeri, se
Fiskeriundersøgelser.
Forsølvning, Overtrækning af Metaller og
andre Genstande med et Sølvlag, er p. Gr. a.
Sølvets Skønhed, forholdsvis betydelige
Modstandskraft mod Atmosfærens Indvirkning og
ikke særlig høje Pris en ofte foretagen teknisk
Operation. I ældre Tid udførtes den i Reglen
som Lueforsølvning: Metalgenstandene —
i Reglen af Kobber ell. Messing — blev
gulbrændte, dyppede i en Opløsning af
Merkuronitrat, dækkede med Sølvamalgam (Sølv, opløst
i Kvægsølv) og opvarmede over en Kulild, til
Kvægsølvet var fordampet. Metoden anvendes
nu ikke længere, da den p. Gr. a. de
optrædende Kvægsølvdampe er særdeles
sundhedsfarlig og kræver særlig øvede Arbejdere for at
give et godt Resultat. — Nu udføres F. saa
godt som altid ad galvanisk Vej, i det
mindste altid, naar Laget skal være nogenlunde
holdbart. Messing, Bronze, Nysølv og alle
kobberholdige Legeringer kan forsølves direkte,
efter at Overfladen blot først er underkastet en
indgaaende Rensning med Alkalier og Syrer,
oftest sluttende med en Gulbrænding; Jern,
Staal og Nikkel maa før F. overtrækkes med
et Lag Kobber ell. Messing, fordi Sølvlaget
ellers ikke vil hæfte tilstrækkelig fast, ogsaa
Zink, Tin, Bly og Britanniametal er det
formaalstjenligt at forkobre inden F., selv om det
ikke her er absolut nødvendigt. I mange
Tilfælde er det fordelagtigt, inden F. finder Sted,
at dyppe Varerne et Øjeblik i en
Kvægsølvopløsning, »forkvikke« dem; som saadan kan
anvendes en Opløsning af 10—20 g Cyankalium
og 5—10 g Cyankvægsølvkalium i 1 l Vand.
Man skelner i Teknikken mellem »F. efter
Vægt«, Fremstilling af virkelig tyk, holdbar F.,
som den f. Eks. navnlig Finder Anvendelse til
Skeer, Gafler etc. (»Bestikartikler«), og »alm.
solid F.« ell. »let F.« til Galanterivarer o. l.;
alt efter Formaalet foretages den galvaniske
Udfældning i kortere ell. længere Tid, ligesom
ogsaa Badene er af noget forsk.
Sammensætning. Badene er altid cyankaliumholdige, bedst
fremstillede af det rene, 100 %-Cyankalium;
Sølvet tilføres næsten altid som Klorsølv ell.
Cyansølv, aldrig som Sølvnitrat. Til »F. efter
Vægt« kan f. Eks. anvendes et Bad af
Sammensætningen: 33 g Klorsølv og 42 g
Cyankalium i 1 l Vand; ell. 27 g Cyankalium og 31 g
Cyansølv i 1 l Vand, begge indeholder pr l 25 g
rent Sølv; Badspændingen er for det første c.
0,9 Volt, for det andet 1,3 Volt. Til lettere F.
anvendes mindre stærkt koncentrerede Bade,
f. Eks. 12,5 g Klorsølv og 20 g Cyankalium i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
