- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
534

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsølvning, - forsømte Børn - Forsørgelse, forsørgelsesberettiget - Forsørgelsesanstalt - Forsørgelseskontrakter - Forsørgelsessted

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1 l Vand. Som Anoder anvendes udelukkende
Plader af rent Sølv; Platinanoder blev tidligere
anvendte noget, men rummer ingen som helst
Fordele og er nu vel bortfaldne overalt.
Badene indeholdes bedst i Beholdere af Stentøj;
som Strømkilde anvendes i det smaa vel endnu
nu og da Elementer, der dog næsten altid
er erstattede af større ell. mindre Dynamoer,
der er direkte koblede til en Motor, som drives
med den højtspændte Strøm fra en
Centralstation; Dynamoens Spænding er i Reglen
mellem 2 og 4 Volt. Naar Sølvlaget paa
Genstandene har naaet den ønskede Tykkelse, tages de
op og skylles af; Udseendet vil da være mat og
glansløst; for at faa en blank, spejlende
Overflade maa de poleres, hvad der i Reglen sker
i Haanden med Blodsten; Anvendelse af
Polermaskiner med Tøjskiver og Polerrødt er kun
mulig ved de billigste Artikler. Direkte at
fremstille et Sølvlag med Højglans har man
forsøgt ved at tilsætte Badet smaa Mængder
Svovlkulstof; Metoden synes dog ikke at være
helt paalidelig. Af Hensyn til Sølvets
betydelige Værdi er det naturligvis nødvendigt for
Fabrikanten at kunne kontrolere, hvornaar
Sølvlaget har naaet den rette Tykkelse; der er
hertil udtænkt komplicerede Apparater,
saaledes Roseleur’s argyrometriske Vægt, hvor
Genstandene er hængte op under en af Skaalene paa
en Vægt, saaledes at denne Skaal bevæger sig
nedad, naar den ønskede Sølvmængde er udskilt,
og samtidig afbrydes Strømmen, saa at
Udfældningen nu hører op. Ganske tynde Sølvlag
kan tilvejebringes ved at indgnide Genstandene
med et sølvholdigt Pulver af passende
Sammensætning. Man kan f. Eks. anvende 3 Dele
Sølvklorid, 8 Dele Vinsten og 8 Dele Kogsalt,
pulveriseret sammen og fugtet med lidt Vand til
en Grød, der paaføres Genstandene med en
Prop, en Pensel, en Klud eller lignende. En
anden Opskrift paa et saadant Pulver er 3 Dele
Klorsølv, 3 Dele Kogsalt. 2 Dele slemmet Kridt
og 6 Dele Kaliumkarbonat (Potaske); efter en
tredie bestaar Pulveret af 1 Del Sølvnitrat og
3 Dele Cyankalium; det sidste er naturligvis
stærkt giftigt. Ogsaa ad vaad Vej kan man
tilvejebringe saadanne tynde F., der navnlig
til billige Masseartikler finder en meget stor
Anvendelse. En faa Sekunder varende
Neddypning af smaa Messinggenstande i en kogende
Opløsning, indeholdende 6 g Klorsølv og 20 g
Cyankalium i 1 l Vand, er tilstrækkelig til at
overtrække dem med en ganske tynd
Sølvhinde; Jern- og Staalvarer overtrækkes først
med et tyndt Kobberlag. Den saakaldte
Hindkogning (s. d.) hører ogsaa herunder, men
fordrer længere Kogetid. I Modsætning hertil gaar
Plettering (s. d.), hvor Genstanden beklædes
med en tynd Sølvflade, ud paa at fremstille en
meget varig F., den udføres nu meget sjældent,
og Pletvarer er nu gaaet over til at være
galvanisk forsølvede, der dog altid burde
benævnes Elektroplet. (Litt.: Pfanhauser,
»Galvanotechnik«).
Carl J.

forsømte Børn, se Børn S. 438 ff. og
Tvangsopdragelse.

Forsørgelse, forsørgelsesberettiget, se
Fattigvæsen, Forsørgelsessted,
Underhold.

Forsørgelsesanstalt er den af Fattigloven
af 9. Apr. 1891 indførte Benævnelse for
Fattighus, Fattiggaard (se Fattigvæsen).
A. Gl.

Forsørgelseskontrakter betegner
Kontrakter, hvorved en Person (Forsørgeren) paatager
sig en andens Forsørgelse ell. Underhold. Som
særlige Arter af F. kan nævnes Aftægt,
Fledføring og Livrentekontrakten,
om hvilke maa henvises til de paagældende Art.
Forsikringskontrakter, som gaar ud paa
Forsørgelse, er undergivet særlige Regler og plejer
derfor ikke at henregnes til F.
N. C.

Forsørgelsessted betegner det Fattigdistrikt
(By, Sogn, Amt), som er forpligtet til at give en
Person offentlig Understøttelse i Tilfælde af
Trang. De i Danmark herom gældende Regler
findes i Fattigloven af 9. Apr. 1891.
Foreløbigt F. er altid Opholdsstedet, der er
pligtigt til at forsørge den Trængende, indtil det
endelige F. er udfundet. Er dette sket, har
som Regel begge Kommuner Ret til at fordre
den Trængendes Hjemsendelse, hvorhos det
foreløbige F. kan fordre sine Udgifter
erstattede af det endelige F. Kan dette ikke udfindes,
bliver Opholdsstedet selv det endelige F. I
øvrigt begrundes det endelige F. ved a) Ophold,
b) Fødsel, c) Ægteskab, d) Afstamning, a) Hertil
kræves uafbrudt fast Ophold i 5 Aar efter
opnaaet Attenaarsalder i samme Kommune, uden
at den Paagældende i den Tid har nydt
Fattigunderstøttelse, og uden at Opholdet skyldes
Indkaldelse til Militærtjeneste, Indlæggelse paa
Sindssyge- ell. Abnormanstalt, Indsættelse i
Straffeanstalt e. l. Saadant Ophold afbryder paa
den anden Side ikke Erhvervelse af
Forsørgelsesret i den Kommune, hvor Vedk. umiddelbart
forinden havde fast Ophold, men Erhvervelsen
betragtes i denne Tid som hvilende ɔ: han kan
sammenlægge den Tid, i hvilken han forinden
og efter det nævnte tvungne Ophold i den
fremmede Kommune har haft fast Ophold i sin
egen. Foreligger Betingelserne for F.’s
Erhvervelse paa een Gang for fl. Kommuner, er hans
F. den Kommune, i hvilken han senest har
opfyldt dem. b) Kan ingen Kommune, der er
forsørgelsespligtig efter Reglerne under a),
paavises, er hans Fødekommune F. Som
Fødekommune anses for ægte Børn den Kommune, hvor
Forældrene paa den Tid, da Barnet fødtes,
havde et til Forsørgelses Erhvervelse egnet
Ophold, ell. hvis de intet saadant Ophold havde,
deres F. For uægte Børn er den Kommune,
hvor Moderen Timaanedersdagen før sin
Nedkomst paa lgn. Maade havde Ophold, eventuelt
hendes F. at anse som Fødekommune. c) Gifte
Kvinder har altid Mandens F., selv efter
Separationen. En Enke ell. fraskilt Kone beholder
det F., hun havde ved Mandens Død ell.
Ægteskabets Opløsning, indtil hun selv vinder andet
F. d) Ægte Børn under 18 Aar har F. paa det
Sted, hvor deres Forældre ell. den
Længstlevende har ell. ved Døden havde F. Paa
samme Maade har Stifbørn Stiffaderens ell.
Stifmoderens, uægte Børn og Børn, der forbliver
hos fraskilt Kone, Moderens, Adoptivbørn
Adoptantens F. — Tvistigheder mellem Kommuner
om en Trængendes F. afgøres i første Instans
af Amtmanden, i anden Instans af
Indenrigsministeren, men hvis Kbhvn er Part i Tvisten,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free