- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
539

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortjenstmedailler - Fortlage, Arnold Rudolf Karl - Fortlinie - Fort Madison - Fortnightly review - Fortolkning - Fortolkning (jur.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udlændinge, Mænd og Kvinder (f. T. — 1918 —
indehaves den her i Landet kun af Kvinder)
og bæres i det samme Baand som
Fortjenstmedaillen. Hertil kommer
Redningsmedaillen (s. d.).

I Norge haves
Borgerdaadsmedaillen (s. d.). Medaillen for ædel Daad
(opr. benævnt Redningsmedaillen)
stiftedes ved kgl. Resol. af 19. Aug. 1885. Den
er forsynet med Kongens Brystbillede og Navn
paa Aversen, Ordene »For ædel Daad« i en
Egekrans paa Reversen. Den inddeltes i tre
Klasser: Guld med Krone, Sølv med Krone og
Sølv uden Krone, ved kgl. Resol. af 20. Decbr
1905 bestemtes imidlertid, at den for Fremtiden
kun skulde uddeles i Guld ell. Sølv, begge med
Krone, men uden Angivelse af Klasse. Den
uddeles til Mænd og Kvinder, Ind- og
Udlændinge og bæres i et højrødt vatret Baand med
en i Midten anbragt mørkeblaa Stribe med
hvide Kanter o. l. Striber paa begge Sider.
Kongens Fortjenstmedaille stiftedes
1. Febr 1908 til Belønning for Fortjenester af
Kunst, Videnskab og Næringsliv samt for
udmærket Forhold i offentlig Tjeneste. Den
uddeles i Guld og Sølv til Mænd og Kvinder,
Ind- og Udlændinge, har paa Aversen Kongens
Brystbillede med Navn og Valgsprog, paa
Reversen en Krans med Omskrift »Kongens
Fortjenstmedaille« og bæres i Rigsbannerets Farve,
rødt med en gul Stribe i Midten. Kong
Oscar II’s Belønningsmedaille stiftedes
ved Kroningen i Trondhjem 1873 til Belønning
for Fortjenester af Kongehuset, af Kunst,
Videnskab, Litt. m. v. Medaillen, der er af Guld,
har oval Form med Krone; paa Aversen ses
Stifterens kronede Navneciffer og Valgsprog,
paa Reversen læses Ordene »Til Belønning« og
Aarstallet 1873; den uddeltes til Mænd og
Kvinder, Ind- og Udlændinge og bæres i mørkerødt
vatret Baand. Kong Oscar II’s Medaille
til Belønning for det norske
Landbrug
stiftedes ved Landbrugsudstillingen i
Kria Oktbr 1877. Medaillen uddeltes til
Indlændinge i Guld og Sølv, den har paa
Aversen Stifterens Brystbillede, Navn og Valgsprog,
paa Reversen et Billede af Oscarshal og
Ordene »Belønning for det norske Landbrug«;
bæres i mørkerødt Baand. Kong Oscar II’s
Medaille til Belønning for
fortjenstlig Virksomhed
stiftedes ved
Kongens Sølvbryllup 6. Juni 1882. Den uddeltes
i Guld og Sølv til Mænd og Kvinder, Ind- og
Udlændinge, har paa Aversen Stifterens
Brystbillede, Navn og Valgsprog, paa Reversen en
Krans med Omskriften »Belønning for
fortjenstfuld Virksomhed«; den bæres i mørkerødt
vatret Baand.

I Sverige er indstiftet
Serafimermedaillen, Medaillen med Indskriften Illis
qvorum meruere labores
, Medaillen Pro litteris
et artibus
, Medaillerne for Nidkærhed og
Redelighed i Rigets Tjeneste
, for
berømmelige Gerninger
m. fl. (Litt.:
H. F. Grandjean, »De kgl. danske
Ridderordener«, Tillæg [Kbhvn 1903]).
P. B. G.

Fortlage [↱fårtla.gə], Arnold Rudolf
Karl
, tysk Filosof, f. 12. Juni 1806 i
Osnabrück, d. 8. Novbr 1881 i Jena. F. var
paavirket af Fichte og Beneche. I Tilknytning til
denne sidste betragtede han i sin Psykologi,
hvor han lagde Vægt paa Selviagttagelsen,
Driften som det primære. F.’s vigtigste Skr er:
»Genetische Geschichte der Philosophie seit
Kant« (1852); »System der Psychologie als
empirischer Wissenschaft aus der Beobachtung des
inneren Sinnes« (2 Bd, 1855); »Acht
psychologische Vorträge« (1869); »Sechs philosophische
Vorträge« (1869); »Vier psychologische
Vorträge« (1874), overs. paa Dansk i Høst’s
Universalbibliotek (Bd 5, 1876).
Edg. R.

Fortlinie er ved en Fæstning den af de
permanente Forter dannede Forsvarslinie.

Fort Madison [↱få.ə-↱mädisən], By i U. S.
A., Stat Iowa, ligger 210 km SØ. f. Des Moines
ved Mississippi og er Jernbanecentrum, (1910)
8900 Indb. F. M. driver Fabriksvirksomhed og
Handel med Landbrugsprodukter.
H. P. S.

Fortnightly review [↱få.ətna^it£i-ri↱vju.],
eng. politisk og litterært Tidsskr., startedes 1865
af G. H. Lewes (Forf. til Life of Goethe) som
Organ for filos. Radikale. Det var det første
eng. Tidsskr., der indførte som en Regel at
bruge signerede Artikler. Allerede 1867 afløstes
Lewes af John Morley, der redigerede det til
1882. Den nuv. Redaktør er William L. Courtney,
der overtog Redaktionen 1893.
I. O.

Fortolkning, se Eksegese.

Fortolkning (jur.). At fortolke kan sproglig
betegne at efterforske og prøve alle de
Kendsgerninger, hvorfra man kan slutte sig til en
Villie ell. Opfattelse. Naar f. Eks. en
Retssædvane søges bevist, fortolkes den
Almenopfattelse, som har givet sig Udtryk i den
sædvanlige Handlemaade. I snævrere og sædvanligere
Forstand forstaas ved F. Udfindelsen af en
Villie ell. Mening, som man har søgt at give
ydre Udtryk i Ord, altsaa en Undersøgelse, som
tager Ordene til Udgangspunkt. I Retsordenen
har »den retsstiftende Villieserklæring«
gennemgribende Bet., og Spørgsmaalene om dennes F.
udgør en Hovedopgave for Retsvidenskab og
praktisk Retsudøvelse, idet Tvivlene er mange
og store, og ingen Opgave mere end denne
fordrer speciel jur. Øvelse og Metode. Bl. de
retlige Villieserklæringer maa navnlig
fremhæves: den udtalte Retsnorm (Lov, Anordning),
den enkelte Retsafgørelse (Dom, admin.
Handling) og den private Villieserklæring (Kontrakt,
Testamente). For al retlig og ikke-retlig F.
gælder visse alm. Betragtninger: Fortolkeren
maa iagttage Sprogets Love og tillige søge at
forstaa den Talendes særlige Brug af Sproget,
ud fra Kendskab til hans Person og til de
Forhold, hvorunder han har talt. Men i øvrigt
forekommer der særlige retlige
Fortolkningsproblemer ved de forskellige Grupper af
retsstiftende Villieserklæringer, og navnlig gælder
dette Retsnormerne, altsaa efter Hovedtypen:

I. Lovfortolkningen. Lovenes F. er
enhver Retsudøvers Skøn undergivet, og han
maa handle — fortolke Loven til Brug for sin
Retsafgørelse — under eget Ansvar. Han
støttes vel af de alm. Bestemmelser af Lovenes
Indhold og Anvendelse, som udgør en
Hoveddel af de retsvidenskabelige Fremstillinger, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free