Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 547 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fortærlige - Fortætning af Damp - Fortætning af Luftarter - Fortætningspumpe - Fortøj - fortøje - Fortøjningsbøjer - Fortøjningspæle - Fortøjningsredskaber - Fortøjningsringe - fortømre - for ud - Forudbestemmelse - Forudbetaling - Forudhold - Forudsætning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortsættes i længere Tid. f. Eks.
Klædningsstykker, kaldes undertiden »halvfortærlige«. Hele
denne Sondring er dog alt for ubestemt til at
have nogen videre Værdi.
E. T.

Fortætning af Damp, se Damp og
Dampmaskine.

Fortætning af Luftarter, se Luft.

Fortætningspumpe, se Luftpumpe.

Fortøj, se Sadeltøj.

fortøje (Søv.), 1) at binde et Skib fast ved
et Bolværk ell. mellem Pæle i en Havn ved
Hjælp af Tov- ell. Staaltraadstrosser.

2) at opankre et Skib for 2 Ankre, hvilket
særlig anvendes paa en Red ell. i et snævert
Farvand, hvor der ikke er Svajerum til at lade
Skibet svaje for 1 Anker. For ikke at faa Tørn
i Kæderne, naar Skibet svajer, og derved faa
Vanskeligheder ved at faa Ankrene hjem,
anvendes ofte en Moring (s. d.), der anbringes
i Tampen paa en Kæde, der vises ud fra det
ene Klyds. De 2 Ankerkæder forbindes med
Moringen ved Hvirvler, saa at de kan dreje sig
frit i denne.
H. E.

Fortøjningsbøjer, paa Vandets Overflade
svømmende Legemer af Træ, Jern ell.
undertiden Jernbeton, forankrede til Havbunden og
forsynede med een ell. fl. Fortøjningsringe, i
hvilke Skibene kan anbringe deres
Fortøjningskæder ell. Trosser. Bygges F. af Træ, gøres
de enten massive (Klodsbøjer), og faar da i
Reglen parallelopipedisk Form, ell. hule, og
faar da cylindrisk ell. konisk Form; af Jern og
Jernbeton bygges de selvfølgelig altid hule og
gives cylindrisk (liggende ell. staaende), konisk
ell. oftest Pæreform. F. forankres ved Kæde
ell. galvaniseret Staaltraadstrosse til en i ell.
paa Bunden anbragt stor Sten, Betonklods,
Skruepæl ell. til en for 2 Ankere paa
Havbunden udlagt Kæde.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Fortøjningspæle anbringes langs en Kaj i
en indbyrdes Afstand af c. 15—20 m og rækker
c. 2/3—1 m op over denne; de kan enten være
af Træ, Sten ell. Støbejern. F. af Træ rammes
enten foran Kajindfatningen (Kajmur ell.
Bolværk) og befæstes til denne ved Bolte, ell. de
anbringes bag Kajindfatningen, i Reglen i et
Fodstykke af Træ, nedgravede i Jorden. F. af
Sten (Fortøjningssten) er saa godt som
altid af Granit, de anbringes ved Bolværker
nedstøbt i en Betonklods bag disse (se Fig.),
medens de ved Kajmure indmures i selve
Muren. F. af Støbejern anbringes ofte ligesom
Fortøjningsstenene, og i dette Tilfælde kan man
undertiden som saadanne se anvendt gl.
Kanoner; men i Reglen benyttes de dog enten som
Hætter over Træpæle, ell. de anbringes paa
selve Kajmurens Dæksten som
Fortøjningspullerter, der befæstes til Murværket ved Bolte.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Fortøjningspæl.

Fortøjningsredskaber. I Havne ell.
Farvande, hvor Skibe skal ligge, men hvor Pladsen
er saa ringe, at Skibene ikke uden at forulempe
Sejladsen kan kaste Anker, anbringes særlige
F., ved hvilke Skibene kan fortøje og da i
Reglen altid saaledes, at de fortøjes baade ved
en For- og en Agterfortøjning, saa at deres
Plads er urokkelig. Efter som Skibene ligger
ved Kaj ell. ude i Farvandet, bliver F. at
anbringe i Land ell. i Vandet; i første Tilfælde
anvendes Fortøjningspæle ell. Fortøjningsringe,
i andet Tilfælde enten Duc d’Alber ell.
Fortøjningsbøjer.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Fortøjningsringe er Ringe af Smedejern,
anbragte enten paa Forsiden af Kajmure og
Bolværker ell. i Kajen bag disse, hvor de da
er forankrede ved Hjælp af Jernbolte ell.
-stænger, nedstøbte i Sten ell. Blokke af Murværk
ell. Beton. Ringenes Størrelse afhænger
selvfølgelig af Dimensionen af de Kæder ell.
Trosser, der kan ventes anbragte i dem, altsaa af
Skibenes Størrelse.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

fortømre (Søv.) et Træskib er at udhugge
og indsætte ny Spantetræer og forny
Klædningen paa de Steder, hvor dette tiltrænges. En
Fortømring er saaledes en Art Hovedreparation
af Skibsskroget.
H. P. C.

for ud, Retningen hen imod Skibets Forende.
Naar noget befinder sig paa dette Sted, siges
det at være for ude.
H. E.

Forudbestemmelse, se
Prædestination.

Forudbetaling. Naar intet andet er
vedtaget, kan Betaling i et gensidigt
Kontraktsforhold først forlanges, naar Modydelsen
erlægges. Undertiden er det dog aftalt, at Betalingen
skal erlægges forud, men den kan da forlanges
tilbage, naar Modydelsen udebliver. Navnlig
bestemmer Søloven, at forudbetalt Fragt maa
tilbagebetales, naar Rejsen ikke fuldføres i
Overensstemmelse med Befragtningskontrakten.
Forudbetalt Leje kan ikke forlanges ombetalt af
den Panthaver, som søger Fyldestgørelse i
Ejendommen.
N. C.

Forudhold (lat.: retardatio, Forsinkelse)
kaldes i Musikken den harmoniske Forbindelse,
der fremkommer derved, at en enkelt Stemme
i en Akkord bliver liggende, medens de øvrige
Stemmer skrider frem til en anden Akkord,
mod hvilken den liggende Tone kommer til at
dissonere og først paa en senere Taktdel gaar
over til den til den ny Akkord hørende
harmoniske Tone.
S. L.

Forudsætning. Den Omstændighed, at en
Retshandel er afsluttet under urigtige ell.
bristende F., altsaa under Antagelse af ell.
Regning med Omstændigheder, der senere viser sig
ikke at finde Sted, kan i Alm. ikke gøre
Retshandelen uforbindende for den Forpligtede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>