Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forvaltningsret - Forvaltningsretspleje - Forvandling (zool., min.) - Forvandling (mat.) - Forvaring, se deponere - Forvarmer - Forvedning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Optagelse af Laan o. s. fr. Kun i det
Omfang, i hvilket der er uddannet særlige
offentligretlige Regler for Forvaltningen, bliver der
altsaa Spørgsmaal om F., men ofte er det ikke
let at sige, om dette er Tilfældet. I ældre Tid
sondredes nemlig ikke skarpt mellem offentlig
og privat Ret, og man opfattede i vid
Udstrækning Statsmagten og dens Organers Forhold til
Borgerne under privatretlige Synspunkter. I
nyere Tid er dette vel anderledes, idet det
langt større Omraade, Forvaltningen nu har
faaet, og de for Samfundslivet stadig mere
betydningsfulde Opgaver, der stilles den, har ført
til Erkendelsen af de nævnte Synspunkters
Utilstrækkelighed og til Udviklingen af en
selvstændig offentligretlig F., men hvor ikke
positive Love griber ind, er det ofte meget
vanskeligt at afgøre, hvor vidt fremskreden denne
Udvikling er. I de Lande, hvor som f. Eks.
i Frankrig og Tyskland Tvistigheder mellem
Forvaltningen og Borgerne i vidt Omfang er
unddragne de ordinære Domstole og henlagte
til særlige admin. Retter (s. d.), har
Spørgsmaalet om Grænselinien mellem den offentlige
Ret og Privatretten stor praktisk Bet., idet
Forholdet i Alm. er det, at kun de admin.
Retter er kompetente, saa snart det drejer sig om
en offentligretlig Regel, og kun de ordinære
Domstole, hvor Striden angaar et privatretligt
Forhold. Langt mindre Interesse har
Spørgsmaalet derimod i et Land som Danmark, hvor
alle Tvistigheder med Forvaltningen, for saa
vidt de kan indbringes for Domstolene,
henhører under de ordinære Retter. Her vil man
let i videre Omfang end i de førstnævnte Lande
være tilbøjelig til at fastholde de ældre
privatretlige Opfattelser. Det bør i øvrigt i denne
Forbindelse erindres, at adskillige af de fra
Privatretten velkendte Retsbegreber og
Retsformer ogsaa spiller en Rolle i den offentlige
Ret, f. Eks. Villieserklæringen som retsstiftende
Kendsgerning.
F. udgør en Del af Statsretten, naar dette
Begreb tages i videre Forstand og ikke som
enstydigt med Forfatningsret. Over for denne
sidste skulde F. egl. afgrænses saaledes, at den
kom til at omfatte Reglerne om de
administrative Myndigheders Virksomhed for
Statsformaalene og de derved fremkaldte Berøringer med
Borgerne ell. med de fra Staten forsk.
offentligretlige Samfund, medens Forfatningsretten
derimod skulde omhandle Statsmagtens
Forudsætninger og Organisation. Som under
Statsret fremhævet, drages Grænsen dog ikke altid
efter det nævnte principielle Synspunkt, idet
man i Forfatningsretten medtager
Grundreglerne om alle Statsfunktioner, ogsaa den
forvaltende, navnlig de Regler, der har fundet
Udtryk i Forfatningsloven, medens man
omvendt til F. henviser Detaillerne m. H. t. de
admin. Myndigheders Organisation.
Som jur. Disciplin er F. af forholdsvis ny
Dato. Saa længe Forvaltningens Bet. var ringe,
og de af den fremkaldte Retsforhold i vidt
Omfang henførtes under Privatretten, var der
overhovedet ingen Plads for en særlig F.
Senere, til Dels allerede siden den nyere Tids
Beg., ændredes vel efterhaanden det førstnævnte
Forhold, men da den under Absolutismen
bestaaende Mangel paa Retskontrol med
Forvaltningen samtidig medførte, at de
forvaltningsretlige Regler mindre opfattedes som
Retsforskrifter end som blotte Instrukser for
Administrationen, frembød de i det hele kun
forholdsvis ringe jur. Interesse og blev derfor kun
sjælden Genstand for videnskabelig
Bearbejdelse. En Forandring heri indtraadte først, da
de moderne Forfatninger henlagde Lovgivning,
Retspleje og Forvaltning til forskellige Organer
for Statsmagten og i Forbindelse dermed dels
bandt Forvaltningen til at følge Regler, som
ikke den selv, men Lovgivningsmagten havde
opstillet, dels anordnede en mere ell. mindre
omfattende Domstolskontrol med disse Reglers
Overholdelse. Det er i de Lande, hvor denne
Kontrol gennem Oprettelsen af administrative
Retter er stærkest udviklet, og hvor
forvaltningsretlige Spørgsmaal i stor Udstrækning
afgøres af Domstolene, at F. som videnskabeligt
Fag har sit Hjemsted, og det er navnlig kun
her, at der er gjort Forsøg paa en
videnskabelig Behandling af F.’s alm. Del. Det er
nærmest Frankrig, som i denne Henseende har vist
Vejen, men siden Slutn. af forrige Aarh. har
ogsaa den tyske Retsvidenskab med stor Energi
kastet sig over de herhenhørende Spørgsmaal.
I de nordiske Lande er den forvaltningsretlige
Litt. kun meget sparsom, og navnlig har man
kun i yderst ringe Omfang beskæftiget sig med
alm. forvaltningsretlige Problemer. Den for faa
Aar siden stedfundne Oprettelse af en admin.
Domstol i Sverige kan dog ventes at ville vække
større Interesse for Faget i dette Land, noget,
hvortil der allerede findes Spor. Som Værker,
der kan tjene til Indførelse i den
forvaltningsretlige Forskning, saaledes som den f. T. drives
i Frankrig og Tyskland, kan nævnes G. Jèze,
Les principes généraux du droit administratif,
2. éd. (1914), Otto Mayer, »Deutsches
Verwaltungsrecht« I-II (1895—96; Bd I i ny Udg.
1914), samt F. Fleiner, »Institutionen des
deutschen Verwaltungsrechts«, 3. Opl. (1913).
P. J. J.
Forvaltningsretspleje, se
administrative Retter.
Forvandling (zool., min.), se
Metamorfose.
Forvandling (mat.) af en forelagt
Planfigur til en anden af given Art, vil sige
Konstruktion af en Fig. af denne Art, der har
samme Areal som den forelagte. En Trekant
f. Eks. kan forvandles til et Kvadrat, hvis Side
er Mellemproportional mellem Trekantens Højde
og halve Grundlinie. Bestræbelserne for at
kvadrere Cirklen (se Cirkel) ledte allerede
Hippokrates til at foretage fl. interessante F. af
Figurer begrænsede af Cirkelbuer,
»Halvmaaner«, til Polygoner.
Chr. C.
Forvaring, se deponere.
Forvarmer betegner et Apparat til 1)
Opvarmning af Fødevand til en Dampkedel (s. d.
S. 482); 2) Opvarmning af Mælk førend dens
Centrifugering (se
Mælkevarmeapparater).
H. P. C.
Forvedning kaldes i den bot. Cellelære den
ejendommelige Omdannelse af Cellehinden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
