- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
551

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forvedning - Forveksling, enharmonisk - Forventningsprincippet - Forverden - Forvirring - Forvirringens Aar - Forvisning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorved dennes opr. Cellulosemembraner bliver til
det Stof, som Botanikerne kalder Lignin, idet
de derved antager andre kem. og fys.
Egenskaber. Forvedede Hinder farves gule af
Klorzinkjod og Kloranilinsaltsyre, røde af
Floroglucinsaltsyre samt af det Mäuleske
Permanganatreagens og opløses ikke af
Kobberilteammoniak. De forvedede Stoffer kan atter uddrages,
f. Eks. ved det Schultze’ske Macerationsmiddel.
Et for forvedede Cellehinder ejendommeligt
Stof, Czapeks saakaldte Hadromal, hvilket netop
Floroglucinsaltsyrereaktionen tilskrives, opløses
af varmt Tinforklor. Det er særlig bl. Plantens
Styrkevæv, saasom især i træagtige Planters
Vedparti, i Sejbastceller og Stenceller, langt
sjældnere i de blødere Grønvævsceller, at F.
finder Sted; derhos er, selv i de blødeste
Plantedele, Kar- og Trakeïdevæggene altid forvedede.
I ren kem. Henseende er Ligninsubstanserne
endnu ikke med Sikkerhed kendte.
V. A. P.

Forveksling, enharmonisk, se
enharmonisk.

Forventningsprincippet betegner i
Retsvidenskaben den Grundsætning, at en
Villieserklærings Retsvirkning ikke afhænger af, hvad
Erklæringens Afgiver har ment, men hvad
Modtageren med Føje har lagt ind i den (hans
»berettigede Forventning«). I Modsætning til F.
staar »Villiesdogmet«. som hævder, at den
Erklærende kun bliver forpligtet i
Overensstemmelse med sin virkelige Villie, selv om
Modtageren med Grund har forstaaet Erklæringen
anderledes. I dansk Ret er F. i Hovedsagen
slaaet fast ved L. om Aftaler m. v. af 8. Maj
1917, hvis § 32 bestemmer, at en Fejltagelse
kun kan gøres gældende, naar Erklæringens
Modtager indsaa ell. burde indse, at den
forelaa. Herved kommer det dog ikke ubetinget an
paa Tidspunktet for Erklæringens Modtagelse,
men tillige paa, om Modtageren, da han blev
oplyst om Fejltagelsen, allerede havde foretaget
sig noget i Tillid til Erklæringen, f. Eks. afsendt
de bestilte Varer.
N. C.

Forverden, en Betegnelse for den Tid, der
ligger forud for den nuv. Jordperiode.
J. P. R.

Forvirring, amentia, dels Betegnelse for et
Symptom ved forskellige Sindssygdomme, dels
for Sindssygdommene selv, naar dette Symptom
er dominerende. F. viser sig for det første ved
en mangelfuld Opfattelse af de omgivende
Genstande og Personer, af Tidspunkt, af
Begivenheder, af hvad der bliver sagt til Patienten,
undertiden ogsaa af Patientens egen Person,
Tilstand og Alder. Ved Siden heraf er der
manglende Sammenhæng i Tankegangen, der
ligesom Talen bliver springende og meningsløs,
Patienten har ikke Evne til at fastholde en
bestemt Tanke, men glider hurtigt fra den ene til
den anden. Til F. i snævrere Forstand knytter
sig ofte Hallucinationer og skiftende
Vrangforestillinger, som yderligere giver Sygdomsbilledet
dets Præg. Det, der viser sig som F., kan
være Udtryk for forskellige Forhold, undertiden
for en alm. Afsvækkelse af Intelligensen, i andre
Tilfælde for en stærk Tankeflugt, hvor
Tankegangen uroligt jager fra det ene til det andet,
saa at den mangelfulde Opfattelse for en stor
Del beror paa Uopmærksomhed.

F. optræder ved de forskelligste
Sindssygdomme, især dog ved saadanne, som skyldes
Forgiftningstilstande, Febersygdomme, svære
Hjertesygdomme og Udhungring. Den
Kombination af F. med Hallucinationer,
Vrangforestillinger, Uro og Angst, man træffer ved disse
Tilstande, betegnes, som Delirium (s. d.). Som
et særligt Sygdomsbillede har man opstillet den
akutte hallucinatoriske F., en
Sindssygdom, der begynder akut og viser sig ved F.
og Hallucinationer, undertiden ogsaa Angst,
stærk Uro, kort sagt Billedet af et Delirium.
Akut hallucinatorisk F. forekommer særlig
hyppigt hos Kvinder i Barselsengen, men kan
ogsaa optræde uden paaviselig Aarsag. Den
helbredes sædvanlig i Løbet af kort Tid, for saa
vidt ikke den ledsagende Febersygdom
medfører Døden. (Litt.: Friedenreich,
»Kortfattet speciel Psykiatri« [Kbhvn 1914];
Arne Poulsen, »Studier over primær
idiopathisk Amentia« [Kbhvn 1896]).
K. H. K.

Forvirringens Aar, se annus og
Kalender.

Forvisning fandt i ældre Tid en udstrakt
Anvendelse baade som Straf og som
Sikkerhedsforanstaltning. Som Straf har F. udviklet
sig af Fredløsheden gennem en Afsvækkelse
af denne. Naar den Fredløse, som efter
middelalderlig dansk Ret, ikke kunde paagribes straks
efter at være dømt, men først, naar en vis Tid
var hengaaet, i hvilken han havde Frihed til at
rømme (se Fredløshed) virkede
Fredløsheden i sig selv ofte kun som F. Senere blev
dette vel anderledes, men til Gengæld var F.
i de sidste Aarh. før Enevælden en af de
Straffe, Domstolene hyppigst greb til, naar de
gjorde Brug af den Beføjelse til at lade Naade
gaa for Ret, som i denne Periode i saa stor
Udstrækning tilkom dem. Paa denne Maade
kom F. jævnlig til at træde i St f. Livsstraf,
Legemsstraf ell. Æresstraf, snart som F. fra
Riget, hvilken dog kun Rettertinget ansaas for
berettiget til at idømme, snart som F. fra
Landet, d. v. s. vedk. større Landsdel, snart
endelig som F. fra Byen ell. Herredet. Oftest var
F. bestemt til at være livsvarig, men ved F.
fra Riget gjordes der dog ikke sjældent
Undtagelser, særlig for Adeliges Vedk., idet de fik
Tilsagn om at maatte vende tilbage efter nogle
Aars Forløb, dersom de i Mellemtiden deltog i
Kampen mod Tyrkerne. Undertiden forekom
det ogsaa, at Forbryderen for at opnaa
Benaadningen maatte forpligte sig til under
Opholdet i Udlandet at anvende sin Tid paa en
bestemt Maade, f. Eks. til Krigstjeneste ell.
Studier. Den, der uden tilladelse vendte
tilbage fra F., hjemfaldt i Reglen til den Straf,
han ved Benaadningen var sluppet for, hvilken
han ofte for det nævnte Tilfælde formelig
forpligtede sig til at være underkastet. Undertiden
udtrykte man dette saaledes, at den ældre Sag,
hvis han vendte tilbage fra F., igen skulde
»staa ham aaben for«, en Form, der meget
minder om Nutidens betingede Straffedomme.

Som Sikkerhedsforanstaltning anvendte man
F. fra Riget i en Mængde Tilfælde, mest
saadanne, hvor man af religiøse Grunde ligefrem
ikke turde beholde Vedk. i Landet, fordi man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free