Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forvisning - Forvitring - Forvoksning, forvokse sig, - Forvridning - forward
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frygtede for, som det hedder et Sted, »at Gud
den almægtigste derudover skulde foraarsages
disse Lande at straffe og hjemsøge«.
Lovgivningen foreskrev saaledes F. af Papister,
Gendøbere, Tatere, Bandsatte, der ikke paa ny lod
sig optage i Menigheden, Folk, der ikke nød
Alterens Sakramente, ell. som gav sig af med
Signen og overtroiske Kunster. I
Sammenligning hermed var de Tilfælde af F., hvor
Vægten laa paa Statens Sikkerhed som politisk
Samfund, forholdsvis faa. Ogsaa F. fra Landet
og F. fra det enkelte Herred ell. den enkelte
By anvendtes som Sikkerhedsforanstaltning, den
første særlig for at hindre offentlig Forargelse
og forebygge slet Eksempel, den sidste over for
ufredelige Personer, der forstyrrede Ro og
Orden paa Stedet.
Om F. efter den senere Ret, se
Landsforvisning.
P. J. J.
Forvitring betegner i Alm. den Omdannelse
af faste Stoffer, som foraarsages ved Luftens
og Vejrligets Paavirkning, og som oftest ytrer
sig derved, at Legemet paa Overfladen og
efterhaanden dybere ind mister sin faste Konsistens.
Saaledes kan mange Stoffer, f. Eks. alm. Soda,
der i krystalliseret Tilstand indeholder Vand,
i tør Luft »forvitre«, idet Vandet fordamper af
Krystallerne, hvorved disse falder hen til
Pulver. — For Mineralogien og Geologien spiller F.
en vigtig Rolle, fordi saa godt som alle
Bestanddelene i den øverste Del af Jordskorpen
i Tidens Løb undergaar F. og derved afgiver
Materialet til Dannelsen af ny Stenarter. Man
plejer i Reglen at adskille den væsentlig ad
mek. Vej (ved Temperaturforandringer,
Frostsprængning, Planterødders Tykkelsevækst o. s.
v.) iværksatte Søndersprængning af
Jordoverfladens Mineraler og Bjergarter fra de
Omdannelser, der er forbundne med en kem. Forandring
af Mineralernes Substans. Den førstnævnte Art
Processer kaldes da mekanisk F. ell.
Vejrsmuldring (s. d.), de sidstn. F. i snævrere
Forstand. De enkelte Faktorer, som
iværksætter de sidste, er Sollyset, Luften og Regnen.
Størst Bet. har den Del af Regnvandet, som
siver ned i Jorden og derved kommer i
langvarig og inderlig Berøring med Mineralerne.
Det nedsivende Vands Evne til at fremkalde F.
beror væsentlig paa dets Indhold af opløste
Stoffer, især Ilt, Kulsyre, organiske Stoffer
hentede fra Jordoverfladens Planterester
saavel som Stoffer, der opløses af selve
Mineralerne. Det samme Mineral kan forvitre paa
forsk. Maade efter Beskaffenheden af de i
Vandet opløste Stoffer. — Selve F.-Processen
bestaar undertiden blot i kem. Optagelse af
nogle af det nedsivende Vands Bestanddele,
som f. Eks. naar Magnetjern »ruster« ved at
optage Ilt og Vand. Oftest er F. mere indviklet,
idet der som dens Resultat (1) opstaar et
uopløseligt Produkt, som kun indeholder nogle af
det opr. Minerals (og nogle af det nedsivende
Vands) Bestanddele, medens (2) de øvrige
Bestanddele i Mineralet opløses. Saaledes forvitrer
Kalifeldspat til den uopløselige Kaolin
(Porcelænsjord, vandholdig kiselsur Lerjord), og
samtidig bortføres al Feldspatens Kali og noget
Kiselsyre opløst i det kulsyreholdige Vand. —
De uopløste Mineraler, som dannes ved F.,
kaldes F.-Produkter; de er i Reglen vandholdige,
daarlig sammenhængende ell. pulverformede;
de bortrives let af Regnvand og Bække, ogsaa
af Vinden, for atter, naar Vandbevægelsen ell.
Vinden standser, at aflejres paa andre Steder
som Ler ell. Støv. Bl. de opløste Stoffer, som
det nedsivende Vand optager af forvitrende
Mineraler, er Forbindelser af Alkalier, Magnesia,
Jern og fremfor alt Kalk de hyppigste; det er
F.’s Skyld, at saadanne opløste Stoffer findes
rigelig i Kilde- og Brøndvand. — De forsk.
Mineraler forvitrer med højst ulige Lethed; mest
modstandsdygtig mellem de alm. Mineraler er
Kvarts, idet den saa godt som ikke er udsat
for F.; Svovlkis kan nævnes som Eks. paa et
særlig let forvitrende Mineral; Feldspat forvitrer
kun langsomt, men p. Gr. a. dette Minerals
store Udbredelse bliver i Aartusindernes Løb
dets F. af større Bet. end noget andet Minerals;
det har i Virkeligheden leveret Hovedmaterialet
til de fleste Leraflejringer. Da F. foregaar
hurtigst ved Overfladen, bedækkes Mineraler og
Stenarter oftest med en F.-Skorpe, som ved
ringere Haardhed, ofte tillige ved anden Farve,
adskiller sig fra den uforvitrede Masse. Man
kender Eksempler paa, at F. kan være trængt
mere end 100 m ned i Jordens Klippemasser;
i Reglen bliver dog F.-Skorpen kun tynd, fordi
den efterhaanden bortskylles af Vandløbene.
(N. V. U.). O. B. B.
Forvoksning, forvokse sig, populære
Betegnelser for Misdannelser, som opstaar under
Væksten — i Modsætning til de medfødte
Misdannelser. De to Former, paa hvilke man
snarest tænker, naar man taler om F., er
Pukkelryggethed og Skævhed (Kyfose og Skoliose)
(smlg. de specielle Artikler herom).
E. A. T.
Forvridning, det korrekte populære Ord for
den Lidelse af et Led, der bestaar i, at to
ledforbundne Knogler træder ud af deres gensidige
Stilling og forbliver i denne fejlagtige Stilling,
indtil de ved ydre Hjælp (sjælden af sig
selv) atter indtager deres rette gensidige Plads.
Denne Affektion, der i det videnskabelige Sprog
hedder Luksation, betegnes i øvrigt ogsaa
ved Omskrivningen, at paagældende Knogle er
»gaaet af Led«. Nogle bruger det gode Ord
»Ledskred«. Ved en Miskendelse af de forsk.
patologiske Forhold er Ordet F. gaaet over til
ofte at betegne Distorsion, som skulde
kaldes Forstuvning, Forstrækning. En
sikker og af alle akcepteret dansk Nomenklatur
for disse forsk. Lidelser eksisterer ikke,
hvorfor der som anført henvises til Distorsion
og Luksation.
E. A. T.
forward [↱få.əwəd], the forwards (eng.): de
forreste, bruges i Fodbold, Hockey, Bandy o. l.
Spil som Betegnelse for de Deltagere, der spiller
i forreste Række (se Fodbold), medens
Deltagerne i anden og tredie Række kaldes the
half-backs og the backs og den sidste Mand i
Forsvaret: the goalkeeper. Disse Betegnelser
indvandrede her til Landet sammen med
Fodboldspillet i Slutn. af 1870’erne, og medens
goalkeeper tidlig erstattedes af Ordet
Maalmand, har de andre Ord endnu holdt sig i
Sportssproget. I nogle Aar har man dog ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
