Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - forward - forza - forzato - Forzinkning - Forædling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siden af de fremmede Ord ogsaa anvendt
danske Benævnelser: Stormer for f., Støtter
for half-backs og Dækker for backs. Disse
Benævnelser findes bl. a. anvendte i
Gymnastik-Kommissionens Haandbog, 3. Udg. 1915.
Fr. K.
forza [↱fårtsa] (ital.), Styrke, Kraft; con f.,
mus. Foredragsbetegnelse: stærkt, kraftigt.
forzato [får↱tsato], forzando, sforzato (ital.),
mus. dynamisk Foredragsbetegnelse, forkortet
fz.: med stærkt fremhævet Betoning, gælder
kun for den enkelte Tone ell. Akkord, ved
hvilken det staar.
S. L.
Forzinkning, Metallers Overdragning med
Zink, anvendes næsten udelukkende paa Jern
for at beskytte det mod Rust og kaldes ofte —
mindre heldigt — Galvanisering, ikke
fordi den foregaar ad galvanisk Vej, men p.
Gr. a., at Zink er mere elektropositivt end Jern
og derfor »galvaniserer« det ved selv at
angribes af Atmosfæren, medens det Jern,
hvormed det er i Forbindelse, bevares. Zink bevarer
Jern langt bedre end Tin; er der paa en
Genstand af alm. Hvidblik et Hul i Fortinningen,
vil det, som man daglig har Beviser paa, danne
Udgangspunktet for en Rustdannelse, som just
p. Gr. a. Fortinningen griber hurtig om sig, da
Jern er mere elektropositivt end Tin; endvidere
er Zink langt billigere end Tin. F. foregaar ved,
at de i fortyndet Svovlsyre renbejdsede, derefter
i Sand skurede, i Salmiakopløsning neddyppede
og i et varmt Rum tørrede Genstande dyppes
ned i et Bad af smeltet Zink, hvis Temp. er
betydelig over Smeltepunktet, og som er
bedækket med Salmiak for at beskyttes mod
Iltning. Zinkbadet indeholdes i en
Smedejernsbeholder, indmuret over et Ildsted. I St f.
Svovlsyre anvendes ofte fortyndet arsenfri
Saltsyre til Bejdsningen, i St f. Salmiakbadet
anvendes ofte en Opløsning, der foruden Salmiak
indeholder Saltsyre og Klorzink. Efter at
Genstandene er taget op af Zinkbadet, dyppes de
somme Tider i koldt Vand; langt bedre er det at
lade dem afkøles langsomt, f. Eks. ved at sænke
dem ned i kogende Vand ell. i stærkt opvarmet
smeltet Talg. Smaating kastes ned i Badet og
fiskes efter et Minuts Forløb op med en
Skumske, bringes i en Flammeovn under Kulpulver,
for at Overskud af Zink kan dryppe af; Traad
lægges i Ringe ned i Badet ell. trækkes med
passende Hastighed gennem det og passerer
saa et Trækkejern for at blive glat; større Blik
føres gennem et i Zinken liggende Valseværk.
Den til F. anvendte Zink skal være saa ren
som muligt, f. Eks bedste Vieille-Montagne-Zink;
i enkelte Tilfælde anvendes dog ogsaa en
Tilsætning af Bly ell. af Bly og Tin; saaledes fremstillede
galvaniserede Artikler skal have større
Modstandsdygtighed mod Atmosfærens Paavirkning,
end de, der er overtrukne med ren Zink.
Efterhaanden forurenes Zinkbadet p. Gr. a., at
der opløses noget Jern, der med Zinken danner
en grødagtig Legering, Haardzink, der afsætter
sig paa Bunden og maa øses op fra Tid til
anden med en gennemhullet Ske. Zinklaget paa
Traad og Plade vejer 45—300 g pr m2, og
Tykkelsen er altsaa 0,006—0,043 mm.
Telegraftraad faar efter en omhyggelig Rensning en
svag Forkobring, før den forzinkes. Forzinket
Jern har vundet en meget stor Udbredelse til
alle Jerngenstande, som udsættes for Luftens
Paavirkning, hvor Zinken kan antages at
beskytte Jern paa 12 mm’s Afstand; i Vand naar
Beskyttelsen endnu længere.
I de senere Aar er det lykkedes i mange
Tilfælde at erstatte Varmforzinkningen med en
galvanisk F., efter at de store Vanskeligheder,
som Metoden opr. havde at kæmpe imod, nu
definitivt er overvundne. En stor Vanskelighed
var det tidligere at faa dannet et
sammenhængende Lag af Zink uden Dannelse af Zinksvamp,
som meget let opstaar; ved passende Valg af
Badets Sammensætning kan dette dog godt
undgaas. Man arbejder nu altid med svagt sure
Bade; Anvendelsen af alkaliske Bade er helt
forladt. Badet kan f. Eks. indeholde 150 g
Zinksulfat, 50 g Ammoniumsulfat og 10 g Borsyre
til 1 l Vand; i enkelte Tilfælde tilsættes mindre
Mængder af andre Stoffer, Aluminiumsalte,
Pyridin, Sukker, Gummi, Sæbeurteekstrakt o. s.
v., navnlig for at faa frembragt stærkt
glinsende Overtræk. Der er udarbejdet
Specialmaskiner til galvanisk F. af Plader, Traade,
Rør, Masseartikler o. l., navnlig for de sidste
har Metoden, der er særdeles zinkbesparende,
allerede faaet stor Bet. En særlig Metode til F.
er den af Cowper-Coles udarbejdede
Sherardisering (s. d.), ogsaa Schoop’s Metode (s.
d.) synes at skulle faa nogen Bet. i denne
Industri.
Carl J.
Forædling i Havebruget er en særegen
Formeringsmetode, ved hvilken man bringer en
Knop ell. Gren af visse Kulturplanter til at
vokse paa en mindre ædel Grundstamme. For
at en saadan Sammenvoksning skal kunne finde
Sted, maa Ædelris og Grundstamme være i nært,
naturligt Slægtskab; man kan saaledes ikke pode
Æbler paa Blommer, men selv paa Pærer
lykkes Podning af Æbler kun yderst sjældent,
derimod paa vildtvoksende Æbletræer slaar den
i Reglen godt an. Foruden nært Slægtskab
fordres endvidere, at der skal være en vis
Overensstemmelse mellem Ædelris og
Grundstamme i Henseende til Alder, Konsistens o. s. v.;
poder man en urteagtig Kvist paa en træagtig
Stamme ell. et løvfældende Ædelris paa en
stedsegrøn Grundstamme, vil F. næsten altid
slaa fejl. Dersom F. skal kunne udføres, maa
Ædelrisets og Grundstammens Dannelsesvæv
komme i saa nær Berøring med hinanden, at
en Sammenvoksning kan finde Sted. Heraf
indses tillige, at Grundstammen helst maa være i
rask Vækst, men Ædelriset derimod ikke, naar
F. udføres; thi ved Tilførelsen af Safterne fra
Grundstammen vil Ædelriset sættes i
Virksomhed, og Sammenvoksningen lettes; er det
omvendte Tilfældet, vil Ædelriset udhungres.
Endvidere er det ogsaa af Bet., at Operationen
foretages hurtigt, thi de for Luftens Paavirkning
udsatte Dannelsesvævceller tørres let og dør,
og tillige, at Forædlingsstedet omhyggelig
ombindes, saaledes at Luft og Fugtighed holdes
ude, da de tyndvæggede og sarte
Dannelsesvævceller er i høj Grad ømtaalelige herfor.
F. anvendes ikke over for Planter, der lader
sig formere paa anden Maade, da den er
omstændeligere end de andre Formeringsmaader,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
