Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosfor - Fosforbrinte - Fosforbromider - Fosforbronze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til en hvid, snelignende Masse. Dets Vægtfylde
er ved 10° 1,83, og det smelter ved 44,3° til en
lysbrydende Vædske; i Svovlkulstof er det
letopløseligt; af den dannede Opløsning kan det
udkrystallisere i regulære Oktaedre; ligeledes
kan det opløses i Terpentin o. a. flygtige Olier,
særlig let i Klorsvovl og i Fosfortriklorid. F.
koger ved 290° og danner en farveløs Damp,
der ved 1040° har Vægtfylde 4,50, hvoraf følger,
at F.’s Molekylvægt ved denne Temp. er 123,8,
og at Molekylet da indeholder 4 Atomer. F.
er allerede noget flygtigt ved alm. Temp.; i
fugtig Luft ilter det sig langsomt til
Fosforsyrling, idet der fremkommer en løgagtig Lugt og
et ejendommeligt Lysfænomen (Fosforescens);
samtidig dannes noget Ozon. Lysningen
indtræder kun i fortyndet Ilt og forhindres, naar
Iltens Partialtryk har overskredet en vis
Grænse ell. ved Nærværelsen af et Spor af
Terpentin- ell. Æterdamp ell. af Svovlbrinte. Da den
ved den langsomme Iltning udviklede Varme
kan være tilstrækkelig til at bringe
sammenhobet F. til at smelte og til at bryde i Brand,
maa F. altid opbevares under Vand. Ved
Opvarmning med Salpetersyre iltes F. til sidst
til Fosforsyre; det forbinder sig ved højere
Temp. direkte med Svovl, Klor, Brom, Jod o. fl.
Metaller; ved Kogning med Alkalier giver det
Fosforbrinte og Fosfitter. Gult F. er meget
giftigt; en Dosis paa 0,1 g kan allerede virke
dødbringende paa Mennesket; ogsaa
Fosfordampe virker i høj Grad skadelig ved
Indaanding (se Fosforforgiftning), og
Brandsaar, fremkaldte af F., læges meget
langsomt. Opvarmes gult F. i længere Tid
uden Luftadgang til c. 250°, omdannes det til
rødt F.; Omdannelsen fremmes, naar Temp.
stiger, samt ved Tilstedeværelse af
Katalysatorer som Fosforjodid o. l. Ogsaa Opløsninger
af gult F. udskiller ved Opvarmning ell.
Belysning rødt F.; dette maa antages at eksistere
i fl. Former, forsk. efter de forsk.
Fremstillingsmaader, og Handelsvaren er antagelig en
Blanding. Rødt F. er i kompakte Stykker
rødbrunt, paa Brudfladen jernsort, sprødt og
uigennemsigtigt; i Pulverform er det rød- ell.
brunviolet, det har hverken Lugt ell. Smag, er
ikke giftigt og er uopløseligt i alle alm.
Opløsningsmidler, ogsaa i Svovlkulstof; det
antændes ikke ved Gnidning, forandrer sig ikke
i Luften, fordamper ved Opvarmning uden at
smelte, og Dampene, der er identiske med
Dampene af det gule F., giver ved Fortætning
gult F.; det bryder i Brand ved 240°, dets
Vægtfylde er 2,1. Rødt F. er over for kemiske
Reagenser langt mere indifferent end det alm.
F.; dog angribes det lettere af Salpetersyre, da
det er finere fordelt og altsaa frembyder en
større Overflade for Syrens Indvirkning. Rødt
F. blev opdaget af Schrøtter 1845.
Saakaldt metallisk F. faas ved
Ophedning af F. med Bly i tilsmeltede Rør til
Rødglødhede i 40 Timer; efter Afkøling fjernes
Blyet med Salpetersyre, hvorved F. efterlades
som glinsende, mørke Krystalblade af
Vægtfylde 2,34.
Fosforatomet optræder tre- ell. femgyldigt og
danner derfor med Ilt Oxyderne P2O3 og P2O5;
af dets Syrer er Fosforsyren, H3PO4, den
vigtigste.
F. anvendes navnlig i Tændstikfabrikationen,
hvor man i Nutiden fortrinsvis anvender det
røde F., der da ikke anbringes paa selve
Tændstikken, men paa Strygefladen; det alm. F.
bruges som Rottegift; endvidere benyttes F. til
Fremstilling af Fosforbronze. Fosforsyre,
Jodbrintesyre, forskellige Tjærefarvestoffer m. m.
(O. C.). R. K.
Fosforbrinte (Fosfin). Fosfor og Brint,
der ikke forener sig direkte med hinanden,
danner forsk. Forbindelser, af hvilke den
vigtigste er den luftformede F., PH3
(Fosfin); den dannes ved Ophedning af
Fosforsyrling: 4H3PO3=PH3+3H3PO4, ved Sønderdeling
af Metalfosfider med Vand ell. fortyndede
Syrer: Ca3P2+6HCl=2PH3+3CaCl2 og fremstilles
oftest ved Kogning af gult Fosfor med
Natriumhydroxyd: 4P+3NaOH+3H2O=PH3+3NaH2PO2;
den er ved alm. Temp. en Luftart, der fortættes
til Vædske, som koger ved ÷ 85° og stivner
ved ÷ 133,5°; den lugter som raadne Fisk, er
letantændelig og forbrænder til Fostorsyre; en
Blanding af F. og Ilt forandres ikke ved alm.
Tryk; men formindskes Trykket, eksploderer
Blandingen (smlg. hermed, at Fosfor kun lyser
i fortyndet Ilt); den er i Modsætning til den
analoge Kvælstofforbindelse kun lidt opløselig i
Vand og har ikke basisk Reaktion, dog forener
den sig med Halogenbrinterne (se
Fosfoniumforbindelser); med Klor forener den
sig under Eksplosion og Dannelse af Klorbrinte
og Fosfortriklorid. Den har reducerende
Egenskaber og er meget giftig. Flydende F.,
P2H4, der dannes sammen med den luttforrnede
F. og skilles fra denne ved Afkøling, er en
farveløs Vædske, der koger ved c. 60°, hvis Dampe
er selvantændelige, og som yderst let
sønderdeles. Ved Sønderdelingen dannes fast F.,
P12H6, et gult Pulver, uopløseligt i Vand og
antændeligt ved 160°; det synes ved Ophedning
at kunne spaltes i PH3 og en anden fast F.,
P9H2.
R. K.
Fosforbromider. Fosfor danner to
Bromider, Fosfortribromid, PBr3, og
Fosforpentabromid, PBr5; Tribromidet
dannes ved Behandling af en Opløsning af Fosfor i
Svovlkulstof med den beregnede Mængde Brom,
der tilsættes lidt efter lidt, hvorefter
Svovlkulstoffet afdestilleres; Pentabromidet faas ved
Behandling af Tribomidet med Brom. Tribomidet
er en farveløs Vædske af Vægtfylde 2,9, der
koger ved 175°, medens Pentabromidet er en gul,
krystallinsk Masse, der ved Opvarmning
smelter, idet den sønderdeles i Tribromid og Brom.
Ogsaa et Fosforoxybromid, POBr3,
kendes som en farveløs Krystalmasse.
(O. C.). R. K.
Fosforbronze, Bronze, til hvilken er tilsat
Fosfor, oftest i Form af Fosforkobber ell.
Fosfortin. Sættes kun en ringe Mængde Fosfor til,
virker det blot reducerende paa de ved Kobberets
og Tinnets Iltning under Smeltningen opstaaede
Ilter, af hvilke navnlig Kobberilte, som opløses
i Legeringen, i høj Grad vil forringe Bronzens
Værdi, særlig formindske Styrken og
Sejgheden. Fosforet, som i høj Grad har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
