- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
562

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosforbronze - Fosforescens - fosforescerende Organer - Fosforeter - Fosforforgiftning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilbøjelighed til at forbinde sig med Ilt, danner paa
Bekostning af Metallernes Ilt
Fosforsyreanhydrid, der udskiltes og gaar over i Slaggen.
Tidligere tilførtes Fosforet i Reglen som
Fosfortin, nu i Reglen som Fosforkobber, der er
lettere at fremstille fosforrigt; ofte tilsættes de
først, efter at Smeltningen af Legeringens
Metaller har fundet Sted, og det smeltede Metal
holdes bedækket med Trækul for at modvirke,
at ny Iltning skal finde Sted. I Reglen tilsættes
ikke mere Fosformetal, end man kan være
sikker paa brænder væk under Smeltningen, og
den færdige Legering vil derfor som oftest kun
indeholde netop paaviselige Spor af Fosfor; en
Analyse af foreliggende F. vil derfor ikke kunne
give Oplysning om, hvor meget Fosfor der er
anvendt til Fremstillingen. Legeringer med et
virkeligt betydeligt Indhold af Fosfor har
tidligere været forsøgt anvendt, navnlig efter
Künzel’s Undersøgelser, til Kanonbronze, men har
nu næppe nogen Anvendelse. F. anvendes til
Traad, til Lokomotivpander, Maskindele o. l.
(Litt.: Fr. Wagner, »Om Staalbronze«;
Hannover, »Mekanisk Teknologi«).
Carl J.

Fosforescens er Betegnelsen for det
Fænomen, at forsk. Stoffer, uden at
Temperaturstigning iagttages, udsender Lys, og er derved
i Tidens Løb kommet til at dække over ret
forskelligartede Begreber, over Lysfænomener af
meget forsk. Art og Oprindelse. Nutidens
talrige og maalbevidste Iagttagelser paa dette
Omraade har ført til, at man søger at definere de
forsk. Fænomener af Luminescens (s. d.)
og klassificere dem efter deres Oprindelse. Det
Lys, der udsendes af Fosfor ved dettes
langsomme Iltning, og af forsk. organiske Stoffer
som Druesukker, æteriske Olier, Fedtstofrer o.
l. ved Iltning i alkalisk Opløsning med Ozon,
ved Forraadnelsesprocesser, ved
Mikroorganismers Virksomhed o. l., henføres nu til
Kemiluminescensfænomener; den
Lysudvikling, der kan fremkomme ved Gnidning mellem
to Dele af samme Stof (som ved Knusning ell.
Spaltning af Glas, Sukker, Kridt o. l.), henføres
til Triboluminescens, den, der
fremkommer ved svag Opvarmning, til
Termoluminescens o. s. v.

F. i egl. Forstand er da det Fænomen, at et
Stof, uden at have den for den synlige
Temperaturudstraaling nødvendige Temp., udsender
Lys, der 1) fremkaldes ved Indvirkning af
straalende Energi (Lys, Katodestraaler,
Kanalstraaler, Røntgenstraaler, Straaling fra radioaktive
Stoffer), 2) vedvarer en Tid, efter at
Bestraalingen er ophørt, og 3) er virkelige Lysstraaler.
Karakteristisk for F. er, at Fosforescenslysets
Bølgebredde altid er større end Bølgebredden
af det Lys, hvormed Substratet er belyst; F. er
afhængig af Substratets Tilstandsform, er
bundet til den faste, og her igen afhængig af
Stoffets indre Bygningsforhold; saaledes viser kun
den krystallinske Form af Stoffer som Kulstof
(Diamant), Zinksulfid o. l. F., de amorfe
Former derimod ikke; endvidere er F. afhængig
af Stoffets kem. Sammensætning, saaledes synes
rent Kalciumsulfid ikke at vise F., men en
Indblanding af et Spor af andre Metaller (Mangan,
Kobber, Vismut o. fl.) fremkalder kraftig F., og
fremstilles det af Kalkspat, er Lyset gult, af
Aragonit derimod grønt. Evnen til at vise F.
findes hos mangfoldige Stoffer, men i forsk.
Grad; stærkest synes den at være hos de ad tør
Vej fremstillede Sulfider af Kalciumgruppens
Metaller, der udstraaler Lys indtil fl. Timer,
efter at Bestraalingen er ophørt; til disse hører
de saakaldte »Lyssten« ell. »Fosforer« (tidligere
kaldet »Lysmagneter«, fordi man mente, at de
tiltrak Lys), som »Bologneser Lyssten«, der
omkring 1600 fremstilledes af Skomageren
Vincentius Casciorolus ved Glødning af Tungspat
(Bariumsulfat) med Kul, samt »Cantons Fosfor« og
»Osanns Lyssten«, fremstillede ved Glødning af
Østersskaller, henh. med Fosfor og Realgar
(Arsendisulfid), og fra nyere Tid den af
Balmain fremstillede »Lysfarve«, et Kalciumsulfid,
der fosforescerer stærkt og vedholdende, er
holdbart i Luften og finder nogen Anvendelse
til Bestrygning af Afvisersten, Dørplader,
Urskiver o. l. Undersøgelser over Stoffernes Evne
til at vise F. er i stor Udstrækning udført af
Becquerel med et af ham konstrueret Apparat,
Fosforoskopet, der bestaar af to
cirkelrunde Metalskiver, forsynede med ganske ens,
udsnitformede Huller og anbragte i passende
Afstand fra hinanden, fast paa en Akse, saaledes
at Hullerne er forsatte for hinanden, og
saaledes, at de ved Aksens Rotation kan bringes
til hurtigt at rotere; anbringes nu det Stof, der
skal undersøges, mellem Skiverne, Lyskilden
(Sollys, Buelampe, Kvægsølvlampe) paa den ene
Side af Skiveparret, og Iagttageren foretager
Observationer paa den anden Side, vil han ikke
kunne se Stoflet, medens det belyses, men først
efter Forløbet af saa lang Tid efter
Belysningens Ophør, som medgaar til, at Skiveparret
gennemløber den Vej, der svarer til det
Stykke, som Hullerne er forsatte for hinanden; af
Rotationshastigheden kan den Tid, i hvilken
Stoffet lyser efter Bestraalingens Ophør,
beregnes, og dermed haves et Udtryk for Stoffets
Evne til at vise F.
R. K.

fosforescerende Organer, se lysende
Organer
.

Fosforeter, ældre Betegnelse for
Fosformetaller (s. d.).

Fosforforgiftning kan være akut ell.
kronisk. Den akutte F. opstaar, naar Fosfor,
der allerede er giftigt i meget ringe Dosis,
indbringes i Maven enten p. Gr. a. Fejltagelse ell.
i forbryderisk Øjemed, hvortil tidligere ikke
sjælden anvendtes Hovederne af de
fosforholdige Svovlstikker i et ell., andet Fødemiddel,
Kaffe f. Eks. Forgiftningen indtræder hurtig,
efter faa Timers Forløb, med Smerter i
Hjertekulen og Brækning. Det opkastede lugter stærkt
af Fosfor og kan undertiden lyse i Mørke. Hvis
den optagne Fosformængde ikke er saa stor, at
Døden hurtig indtræder p. Gr. a.
Hjertelammelse, hvilket let kan ske, især hos Børn, ser
det ud, som om Forgiftningen er ophørt, idet
der atter indtræder Velbefindende; men efter
2—3 Dages Forløb indfinder
Forgiftningssymptomerne sig paa ny og da i endnu stærkere
Grad. Smerterne i Hjertekulen er heftigere, der
kommer Gulsot, Feber, Blødninger fra Maven,
Tarmen, Nyrerne, Næsen og i Huden. Leveren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free