Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foster (Embryo eller Foetus)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legemsform at komme frem derved, at det hidtil flade
Fosteranlæg ruller sig sammen mod Bugsiden,
saa det faar en hvælvet (ektodermklædt)
Rygflade og en hul (entodermklædt) Bugflade,
hvilken sidste til sidst bøjer sig sammen i den
Grad, at den danner en Hulhed inde i
Fosteranlægget, nemlig Urtarmen (se ovf.), der kun
ved en stadig snævrere Aabning, Navlen,
staar i Forbindelse med Kimblærens Indre,
der imidlertid har
omdannet sig til
Blommesækken, som til sidst
kun ved en tynd
Kanal i
Navlesnoren hænger
sammen med
Fosteranlægget (se Fig.
11). Den Del af
Urtarmen, der
ligger foran
Navleaabningen og
strækker sig frem
under
Hjerneanlægget, kaldes
Fortarmen,
den Del, der
ligger bag Navlen,
kaldes
Bagtarmen. Fra denne
sidste dannes
Allantois. Urtarmen
ender foreløbig
blindt, baade fortil og bagtil. Først senere
dannes Mund og Anus ved, at Urtarmens to
Ender bryder igennem ud til tilsvarende
Indbugtninger fra den ydre Hud.
De yngste kendte Menneskefostre er c.
2 Uger gl. (fra Befrugtningen regnet). Man ser
her (Fig. 4), svarende til Halsen, 3 tværløbende
Furer, Gællefurerne (Visceral- ell.
Bronchialfurer), begrænsede af 4
Gællebuer. Disse forsynes med Blodkar paa
lgn. Maade som Fiskenes Gællebuer;
men medens Gællefurerne hos
Fiskefostrene bryder igennem ind til
Fortarmen og danner Gællerne, forsvinder
de hos de højere Hvirveldyr
efterhaanden igen, og af Gællebuerne dannes
Kæberne, Tungebenet, Dele af
Mellemøret o. a. — Paa et noget senere
Stadium (se Fig. 7) ser vi Anlægget til
Sanseorganerne (Lugtegrube, Øjenanlæg,
Høreblære); vi bemærker Hjernens
forholdsvis mægtige Udvikling, hele
Legemets bøjede og noget snoede
Holdning, Mangelen af Hals, saa at Hjertet
ligger trykket op mod Ansigtet; vi ser
de smaa, luffeagtige Lemmer og en
lille fri Halestump.
Først i Slutn. af 2. Maaned er den
egl. menneskelige Typus kommet frem
(smlg. Fig. 7, 8, 9 og 10 med 11); men
endnu afviger Formen meget fra det
voksne Legemes. Saaledes udgør
Hovedet næsten Halvdelen af Legemet,
medens det hos den Nyfødte kun er 1/4 og
hos den Voksne kun 1/8 af
Legemshøjden. Overhovedet er under hele F.’s
Udvikling Forenden, specielt Hjernen,
tidligere »taget under Arbejde« end de
længere bagtil liggende Dele.
I 3. Maaned (9.—inkl. 12. Uge) er F. 7—9 cm
langt og vejer c. 15—20 gr. De fleste Knogler,
der hidtil kun har været til Stede som Brusk,
begynder at forbene. Lungerne, der opr.
anlægges som kirtelagtige Udkrængninger fra
Fortarmen, er nu til Stede som et Par hule Sække.
Leveren, der ligeledes anlægges som en
Udkrængning fra Tarmens Entoderm, er nu
 |
| Fig. 7. Menneskefoster paa c. 4 1/2 Uge (efter Chievitz) (forst. 7 Gange), 1—4. Hjerneanlæg. 5 Næsebor. 6. Mund. 7. Første Gællefure. 9. Høreblære. 10. Hjerte. 11. Lever. 12. Navlesnor. |
|
| Fig. 8. Ansigt af Menneskefoster c. 4 Uger gammelt (forst.). 1. Lugtegrube. 2. Overkæbelap. 3. Underkæbe. |
|
| Fig. 9. Ansigt af et Menneskefoster paa c. 5 Uger (forst.). |
|
| Fig 10. Menneskefoster paa 8 Uger (naturlig Størrelse) (efter Chievitz). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
