Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foster (Embryo eller Foetus)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget stor og afsondrer allerede Galde. Ogsaa
Spytkirtlerne og Bugspytkirtlen er
veludviklede. Den opr. korte Tarm, som senere voksede
ud til en Slynge, der laa som et Slags
Navlebrok i Navlestrengen (se Fig. 11), trækker sig
nu tilbage i Bughulen igen. Man skelner Fingre,
Tæer og Negle.
I 4. Maaned (13.—16. Uge) er Længden 10—17
cm, Vægten 120—150 g. Den hidtil
gennemsigtige Hud bliver nu tykkere, rosenrød. F.’s
Køn kan skelnes udvendig.
I 5. Maaned (17.—20. Uge) er F. 18—27 cm.
og vejer 250—300 g. Haardannelsen paa Huden
er tydelig. Fra Maanedens sidste Halvdel af kan
der spores Fosterbevægelser (s. d.), og
F.’s Hjerteslag kan høres gennem Moderens
Bugvæg (se Fosterlyd).
I 6. Maaned (21.—24. Uge) er Længden 28—34
cm, Vægten op imod 1 kg. Hvis F. fødes paa
dette Tidspunkt, kan det gøre
Aandedrætsbevægelser og bevæge Lemmerne, men dør
ufejlbarlig.
I 7. Maaned (25.—28. Uge) er F. 35—38 cm,
Vægt 1—1 1/2 kg. De hidtil sammenvoksede
Øjelaag er nu adskilte. Hvis F. fødes i denne
Maaned, kan det skrige svagt, men dør næsten altid.
8. Maaned (29.—32. Uge): Længde 39—41 cm,
Vægt godt 1 1/2 kg. Det er nu ikke sjældent
levedygtigt.
9. Maaned (33.—36. Uge): Længde 42—44 cm.
Vægt c. 2 kg. F. er nu i Reglen levedygtigt.
10. Maaned (37.—40. Uge). Ved Maanedens
Slutn. er Længden 51 cm, Vægten 3 1/2 kg (lidt
mere for Drenge, lidt mindre for Piger).
Huden er nu blevet hvid, Hovedhaarene 3—4 cm
lange, Neglene faste. Urinblæren indeholder
Urin og Tarmen Mekonium ɔ: en tjæreagtig
Masse, hovedsagelig bestaaende af
Tarmafsondringer. (Naar Svangerskabets Længde her er
angivet til 10 Maaneder, menes Maanemaaneder
à 28 Dage = 4 Uger).
Den Nyfødte er endnu ikke bygget fuldstændig
som den Voksne. Hovedets uforholdsmæssige
Størrelse er omtalt ovf. Ligeledes er Leveren
og Binyrerne relativt større end hos den
Voksne. Brisselen er stærkt udviklet, medens den
senere svinder næsten helt (ang. Udviklingen af
de i Ovenstaaende ikke nævnte Organer
henvises til de specielle Artikler om disse).
F.’s Stilling i Livmoderen varierer
paa de forsk. Tidspunkter af
Svangerskabet. Naar i 4. Maaned Fostervandet er
blevet saa rigeligt, at Fosteret svømmer
frit deri, kan dette indtage alle mulige
Stillinger. Senere hen bliver saadanne
Stillingsforandringer atter sjældnere, idet
Pladsen bliver forholdsvis mere
indskrænket, efterhaanden som F. vokser, og det
tunge Hoved viser større Tendens til at
vende nedad. Dog kan F. indtil
umiddelbart før Fødslen endnu lejlighedsvis
forandre sin Stilling. I den allersidste Tid før
Fødslen indtager F. dog i 95 % af
Tilfældene en ganske bestemt Stilling med
Hovedet nedad mod Moderens Bækken og
med Lemmerne og Kroppen saaledes bøjet
at det indtager det mindst mulige Rum
(se i øvrigt Fosterleje).
F. er i Livmoderen underkastet ganske
særegne Livsbetingelser, som det
allerede fremgaar af, at det lever i en
Vædske uden direkte Adgang til Luft og
med konstant Temp. I de første Uger er
hele Fosteranlægget saa lille, at det kan
ernæres ved Afsondringerne fra
Livmoderens Væg; det vokser ved at opsuge den
omgivende Vædske. Fra Slutn. af 3. Uge
har der dannet sig et ved F.’s Hjerteslag
vedligeholdt Kredsløb i Blommesækken,
og F. ernærer sig nu ved, hvad der herigennem
opsuges. Dette Blommesækskredsløb er dog en
ganske foreløbig Dannelse, der allerede i 6. Uge
har udspillet sin Rolle. I 5. Uge er nemlig den
fra Allantois udgaaende Dannelse af Blodkar
begyndt, hvorved Moderkagen dannes; denne er
færdigdannet først i 3. Maaned. Fra nu af sker
F.’s Ernæring paa den Maade, at dets Blod
gennem Navlesnorens Pulsaarer drives ud i
Moderkagen, hvor det kun ved ganske tynde
Cellevægge er skilt fra Moderens Blod; til dette
afgiver det her sin Kulsyre og de andre
forbrugte Bestanddele fra F.’s Stofskifte, medens
det til Gengæld fra Moderens Blod optager Ilt
og nærende Bestanddele; ladet hermed løber
det gennem Navlevenen tilbage til F., blandes
her med F.’s Veneblod og kommer i denne
Tilstand ind i højre Side af Hjertet, hvorfra en
Del af det passerer gennem et Hul (Foramen
ovale) i Hjertets Skillevæg over i venstre
Hjertehalvdel, der pumper det videre ud i Legemets
store Pulsaare (Aorta), medens en anden Del af
Blodet fra højre Hjertehalvdel strømmer ind i
Lungepulsaaren, der dog kun fører en ringe Del
af det til den endnu uudviklede Lunge, men
lader Hovedmassen gennem en særlig Kanal
(Ductus Botalli) strømme over i Aorta; fra
 |
| Fig. 11. Svinefoster, 4 Gange forstørret (efter Chievitz). Venstre Side af Kropvæggen til Dels borttagen. 1. Hjerte. 2. Lunge. 3. Lever. 4. Mavesæk. 5. Tarmen. 6. Blommesæk. 7. Navlestrengen (Snitflade). 8, 9. Urnyren. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
