Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosterlands-Stiftelsen, Evangeliska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkesamfunds Indretninger at fremme Kristi Riges
Vækst«. Derved vilde man modarbejde baade
den vantro Ukirkelighed og den døde
Kirkelighed. Opr. var det udelukkende et
Indre-Missions Arbejde, og det Middel, man
anvendte, var Udbredelsen af
kristelig Litt. Man begyndte med at udbrede
Prædikener af Luther og de sv. Reformatorer, Olaus
og Laurentius Petri. Allerede ved Udgangen af
det første Aar havde man udbredt 360000 Skr,
og i Løbet af de 60 Aar, Selskabet nu har
bestaaet, har det i alt udg. 50 Mill. Skr: Bibler,
Sangbøger, Skr for Børn og Unge,
Missionslitteratur o. s. v.
E. F.-S. udsendte Lægmænd som
Kolportører til at gaa om og afsætte de af
Selskabet udgivne Skr. Denne Virksomhed gav
Anledning til mange Samtaler om de falbudte Skr,
og Kolportørerne blev derved tillige snart
Lægprædikanter. Særlig i Beg. mødte de mange
Steder baade sløv Ligegyldighed og heftig
Modstand, ja enkelte Gange var de endog i
Livsfare; men der var ogsaa mange — ikke mindst
gamle og Ensomme, Fattige og Syge, der ikke
kunde komme i Kirke — som glædede sig over
denne jævne og frimodige Forkyndelse om
Synd og Naade, om Forsoning og
Retfærdiggørelse. Allerede tidligt følte man Trang til
en Skole for Uddannelsen af Kolportører. 1862
oprettede Lundborg en saadan Skole i
Grythyttehed; senere er den flyttet til
Johannelund ved Sthlm.
Opr. holdt Kolportørerne deres Møder i
private Huse; men efterhaanden er der blevet
opført fl. Hundrede Missionshuse. Rundt
om i Landet har E. F. S.’s Venner sluttet sig
sammen i større ell. mindre
Missionsforeninger (f. T. 352) til fælles Opbyggelse og
Understøttelse af Selskabets Virksomhed. 1874
fik disse Foreninger Ret til at sende een ell. to
Deputerede til Stiftelsens aarlige Konference, der
bl. a. fik det Hverv at vælge Bestyrelsen,
medens denne i Beg. havde suppleret sig selv.
Af særlige Indre-Missions Virksomheder har E.
F. S. søgt at fremme
Søndagsskolesagen og Ungdomsarbejdet. 1902
oprettedes De Ungas Förbund i Tilslutning
til E. F. S.; det omfatter nu over 600
Ungdomsforeninger. Under den indre Mission maa ogsaa
regnes Sømandsmissionen, som blev
optaget i 1869. For Tiden virker E. F. S., bl.
sv. Sømænd i 8 udenlandske Havnestæder:
Liverpool, Grimsby, Boston, Marseille, Hamburg,
Lübeck, Bremen og Melbourne. Tidligere har
den ogsaa virket i Konstantinopel, Alexandria
o. a. Byer.
1861 optog E. F. S. ogsaa
Hedningemissionen paa sit Program. 1862 blev der
oprettet en Missionsskole, som snart blev flyttet
til Johannelund. 1865 blev de første Missionærer
sendt ud til Østafrika. 1866 landede de i
Massaua ved det røde Hav. Deres Maal var at
naa frem til Gallafolket. Da de ikke
kunde komme igennem Abessinien, begyndte de
et Missionsarbejde bl. Kunamafolket ved
Abessiniens Nordgrænse; men efter at 6 af
Missionærerne var døde af Klimatfeber og 2
var myrdede, maatte de øvrige vende tilbage
til Massaua (1870). De optog da en ny
Virksomhed i den abessiniske Prov. Hamazén.
Her kom de i Forbindelse med den gamle, i
tomme Former forstenede ætiopiske Kirke, som
de søgte at virke reformerende ind paa. Men
dette vakte de abessiniske Præsters Forbitrelse,
og de ophidsede Kongen mod de sv.
Missionærer. En af dem blev dræbt, og de andre maatte
vende tilbage til Kysten (1876). Først efter at
Italienerne havde faaet Magten og oprettet
Kolonien Eritrea, kunde Missionærerne atter
optage Arbejdet i Kunama og Hamazén.
I Aarenes Løb blev der gjort fl. forgæves
Forsøg paa fra Kysten at naa ind til Gallafolket.
Først 1904 lykkedes det Onesimus, en fhv.
Gallaslave, der var blevet døbt 1872, og nogle
andre kristne Gallaer at naa ind i selve
Gallaland. Paa samme Tid gav Kejser Menelik den
sv. Missionær Cederquist Tilladelse til at
slaa sig ned i Abessiniens Hovedstad Adis
Abeba, ligesom han ogsaa er den første
Europæer, der har faaet Lov til at rejse i
det egl. Gallaland. I de allersidste Aar har
baade Verdenskrigen og en Revolution i
Abessinien beredt Missionærerne forsk.
Vanskeligheder. Dog har Arbejdet kunnet fortsættes.
1916 havde E. F. S. i Østafrika 19 mandlige
og 13 ugifte kvindelige Missionærer, 105
indfødte Medarbejdere, 2615 Døbte, 62 Skoler med
1345 Elever. 118 var blevne døbte i Aarets
Løb. Paa dette Missionsomraade tales der ikke
mindre end 7 forsk. Sprog. Paa 6 af dem
(Kunama, Amharisk, Tigré, Tigrinja, Galla og
Somali) har Missionærerne udført et betydeligt
Oversættelsesarbejde (Sproglære og Ordbog,
Bibeloversættelse, Sangbog o. s. v.). Den nævnte
Onesimus udgav efter 14 Aars Arbejde en
Oversættelse af hele Bibelen paa sit Modersmaal,
Gallasproget.
1877 optog E. F. S. en ny Mission bl.
Gonderne, et uciviliseret Bjergfolk i Indiens
Centralprovinser. 1878 blev den første
Missionsstation oprettet i Sagar, senere er
der oprettet adskillige andre. Foruden ved
evangelisk Forkyndelse virkes ved Lægemission
og Kvindearbejde. Stor Kraft er sat ind paa
Arbejdet i Skoler og Børnehjem, som
understøttes af den eng. Regering. Under den store
Hungersnød 1896—97 og 1899—1900 skaffede de
sv. Missionærer Nødhjælpsarbejde til fl.
Tusinde Mennesker, ligesom de reddede 500 Børn
fra at dø af Sult. Missionen oprettede
Børnehjem, Industriskoler og Agerbrugskolonier, for
at de unge Mænd kunde lære at forsørge sig
selv. Der er ogsaa oprettet et Seminarium for
Uddannelsen af indfødte Kateketer. Under
Verdenskrigen har Virksomheden i Indien kunnet
fortsættes uhindret; kun har den eng. Regering
ikke tilladt, at der maatte udsendes ny
Missionærer. 1916 havde E. F. S. i Indien 12
mandlige og 19 ugifte kvindelige Missionærer, 170
indfødte Medarbejdere, 1837 Døbte, 42 Skoler
med 1664 Elever, 4 Børnehjem med 227 Børn,
3 Industriskoler med 82 Elever. I Løbet af 1916
blev der døbt 105.
Den Fromhedstype, som er den alm. bl. E. F.
S.’s Venner, er den pietistiske
Bibelkristendom. I 1870’erne voldte den af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
