Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosterlands-Stiftelsen, Evangeliska - Fosterleje - Fosterlyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Waldenström fremkaldte Strid om
Forsoningen mange Vanskeligheder. I de seneste
Aar har Spørgsmaalet om »den moderne
Teologi« vakt en Del Uro. Medens E. F. S. tidligere
havde bebrejdet den sv. Kirke, at den lagde for
megen Vægt paa den rene Lære, gør man nu
den modsatte Anklage gældende. I det hele har
Forholdet mellem E. F. S. og Statskirken ikke
altid været godt, og Vanskelighederne er ikke
blevne mindre i de senere Aar, efter at
Selskabet har vundet saa stor Udbredelse, og
Statskirken paa den anden Side er gaaet saa stærkt
frem i kristeligt Liv og kirkelig Selvbevidsthed.
Bibelspørgsmaalet har givet Anledning til, at
de mest konservative Kredse af E. F. S.’s
Venner har skilt sig ud og dannet et særligt
Missionsselskab under Navnet Bibeltrogna
Vänner (1911). Nogle af Missionærerne i
Østafrika har sluttet sig til det nye Selskab.
Dog har det ikke nøjedes med at konkurrere
med det gl. Selskab i Sverige og Eritrea, men
er ogsaa 1914 begyndt paa et nyt Arbejde i
Adua i Abessinien. (Litt.: De af E. F. S.
udgivne Tidsskr [»Budbäraren«,
»Missions-Tidningen«, »Sjömansvännen«, »Barnens Vän«, »De
Ungas Tidning«], »Årsberättelsen« og
»Missionsskrifter«, Nr. 1—43. »E. F. S.’s 50-åriga
verksamhet 1856—1906, utgifven af stiftelsens
styrelse« [Sthlm 1906]; H. B. Hammar, »E. F.
S.’s Östafrikanska mission 1865—1900« [Sthlm
1901]; B. Wadström, »Några blad ur E. F.
S.’s historia« [Sthlm 1910]; J. Nordin,
»Jubileumsalbum för inländska missionen« [Sthlm
1916]; N. Hylander, »Jubileumsalbum för
utländska missionen« [Sthlm 1916]).
L. B-n.
Fosterleje. Det i Livmoderens Hulhed
indesluttede menneskelige Foster kan her ligge paa
forsk. Maade, hvilket kan have stor Bet. ved
Fødselen. De herhenhørende Forhold kaldes
under eet: Fosterets topografiske
Forhold og omfatter dets Holdning,
Leje og Stilling. Ved Holdning
forstaas Forholdet mellem de forsk. Fosterdeles
indbyrdes Stilling. Normalt er Holdningen flg.:
Fosteret ligger let foroverbøjet med Hagen
berørende Brystet. Benene er stærkt bøjede i
Hofte- og Knæled, saa at Hælene berører
Sædet. Armene er bøjede i Albueledet og krydses
hen over Brystet. Ved denne Holdning faar
Fosterkroppen nemlig den Form, der bedst
svarer til Formen af Livmoderens Hulhed. Ved
Fosterets Leje forstaas dets Længdeakses
Forhold til Livmoderens Længdeakse. Falder
disse to sammen, kaldes det et Længdeleje, og
Fødselen kan da foregaa ved Naturen. Skærer
de to Akser hinanden, haves et Skraa- eller
Tværleje, og Kunsthjælp er da nødvendig;
Skraalejet forekommer kun ved 0,5 % rettidige
Fødsler, noget tiere ved for tidlige Fødsler.
Ved Skraalejet er Skulderen ofte det dybeste,
det forliggende Parti; det kaldes da
Skulderstilling. Ved Længdelejet kan Hovedet være
forliggende (Hovedstilling) eller Sædet
(Underkropstilling,
Sædeendestilling, Bækkenendeleje. Ved
Fosterstilling tænkes dels paa, hvilken
Fosterdel der er forliggende, dels paa den Side,
hen imod hvilken Fosterets Ryg vender. Vender
Fosterryggen til venstre (hvorved den gerne
tillige vender lidt fortil), hvad der er det
hyppigste, kaldes det 1. Stilling, til højre 2. Efter de
forliggende Dele tales, foruden om de alt nævnte
Stillinger, om Isse-, Forisse-, Pande- og
Ansigtstilling, Sædestilling,
Fodstilling. Af alle disse er Issestillingen langt
den hyppigste, den forekommer ved 95 %
rettidige Fødsler, og 1. Issestilling er atter mere
end dobbelt saa hyppig som 2. Ved for tidlige
Fødsler forekommer ogsaa Issestillingen
hyppigst, men dog ikke med et saa stort Procenttal.
At Fosteret næsten altid har den angivne
Holdning og med saa stor Hyppighed ligger i
Længdeleje, specielt Issestilling, maa opfattes
som et Udtryk for en Tilpasning af Fosteret
til de givne Rummelighedsforhold, hvorfor der
ved Forandring i disse, som ved skæv Form ell.
Stilling af Livmoderen, ved snævert Bækken,
ved Flerfoldssvangerskab o. s. v., ogsaa ofte
ses Forstyrrelser heri. Tilpasningen frembringes
hovedsagelig ved smaa, umærkelige
Sammentrækninger af Livmoderen. Medens Fosteret
endnu er lille i Forhold til den omgivende
Mængde Fostervand, veksler dets Stilling og
Leje uafladelig. Men endnu i Svangerskabets
sidste Dage, ja endog lige i Fødselens Beg. kan
Lejet og særlig Stillingen forandres.
Lp. M.
Fosterlyd, de ved Fosterets Hjerteslag
frembragte Lyde, der er hørlige gennem Moderens
Underlivsvæg (gennem et Stetoskop ell. ved at
Øret lægges direkte paa Underlivet). F. høres
som et hurtigt Dobbeltslag, c. 120—160 i Min.
F. kan høres fra omtr. 18. Svangerskabsuge,
men er i Beg. meget svag. Den høres ogsaa
under Fødselen, dog ikke under Veen. F. kan
undertiden overdøves af Rumlen i Tarmene ell.
af Moderlyden (s. d.); men giver man Tid ell.
undersøger lidt senere igen, vil man dog
næsten altid kunne høre den i Svangerskabets
sidste Maaneder, hvis Fosteret er levende, og hvis
der ikke er særlig abnorme Forhold (f. Eks.
meget rigeligt Fostervand) til Stede. F. bliver
derved et meget værdifuldt Middel til
Erkendelse af et Svangerskabs Tilstedeværelse samt,
hvis et saadant er konstateret, til Afgørelse af,
om Fosteret lever ell. ej. Af nok saa stor
Vigtighed er det dog, at F. ogsaa ofte under
Fødselen kan angive, om Fosterets Liv er i Fare,
og om der derfor er Grund til at forsøge at
fremskynde Forløsningen. Faren truer, hvis F.
forandrer Karakter, bliver meget hurtig ell. meget
langsom, ell. den mister sin Klang, bliver dump
og tonløs. Ogsaa i andre Henseender kan man
drage Nytte af F., idet Stedet, hvor F. høres
tydeligst, kan bidrage til Erkendelse af
Fosterets Holdning, Leje og Stilling, ligesom vi, hvis
F. høres tydelig paa 2 fjernt fra hinanden
liggende Steder, kan formode et
Tvillingsvangerskab og er sikre paa, at et saadant findes, hvis
2 samtidige Undersøgere hører F. af forsk.
Hurtighed, ell. hvis man ved gentagne
Undersøgelser stedse hører den hyppigere eet Sted paa
Underlivet end et andet. At man en enkelt Gang
finder dette, siger intet, da F.’s Hurtighed
veksler meget. Man har troet, at F. kunde
benyttes til at afgøre, af hvad Køn Fosteret
var, idet den skulde være hurtigere hos Piger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
