- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
578

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosterlyd - Fosterstilling, se Fosterleje - Fostervand eller Modervand, Amnionsvædske, Liquor amnii - Fostoria - Fothergilla - Fotheringhay - Fotios - Fotoalgrafi - Foto-Bakterier - Fotoelektricitet - fotoelektriske Fænomener - Fotofobi - Fotofon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end hos Drenge. Dette passer dog kun for
Gennemsnitstal af store Undersøgelsesrækker,
for det enkelte Tilfælde har det intet at sige.
Det er Paris-Lægen Lejumeau de
Kergaradec
, der ved sine 1821 offentliggjorte
Undersøgelser har skaffet F.’s Bet. alm.
Anerkendelse.
Lp. M.

Fosterstilling, se Fosterleje.

Fostervand eller Modervand,
Amnionsvædske, Liquor amnii, kaldes den
Vædske, der inde i Ægget omgiver Fosteret. F. er i
ren Tilstand klart ell. let grumset; Vægtfylden
1,002—1,028. Dets Mængde er fra først af
ubetydelig, men tiltager under hele Svangerskabet
og er ved den rettidige Fødsel c. 1/2—1 kg. En
betydeligere Forøgelse af Mængden, den
saakaldte Hydramnion, er en Abnormitet, der ofte
kan have stor Bet.

F. bestaar af Vand med en ringe Mængde
Æggehvide, Salte, Urinstof o. m. a. Under
Svangerskabet tilblandes Fosterhaar, Fosterets
afskallede Overhudsceller og Smaadele af det
Fedtlag, der dækker Fosterets Hud. Ofte findes
ogsaa tilblandet større ell. mindre Mængder af
Fosterets Tarmindhold (Mekonium). Med F.’s
Oprindelse er man ikke ganske paa det rene;
det synes dog sikkert, at F. hidrører saavel
fra Moderen som fra Fosteret. F.’s Bet. er
flersidig. Rent mek. beskytter det Fosteret mod
ensidigt Tryk, ligesom det under Fødselen ved
Veernes Tryk udspiler Æggets nedadvendende
Pol som en elastisk Blære, der bidrager til at
udvide Modermunden. At det ogsaa skulde
tjene til Fosterets Ernæring, er ikke usandsynligt,
men ikke bevist. Sikkert er det dog, at Fosteret
drikker af F., hvilket kan ses af, at der i
Tarmen og i Tarmudtømmelserne findes
Fosterhaar og Overhudsskæl.

Naar under Fødselen Fosterhinderne brister,
udflyder F. Alt efter Bristningens Størrelse kan
det ske sivende ell. i større Mængder; alt F.
udtømmes dog ikke paa een Gang, men ved hver
Ve udflyder gerne lidt, og en større Mængde
plejer ogsaa at komme, lige efter at Fosteret
er født.

Ligesom der kan findes for meget, kan der
findes for lidt F. Bet. heraf er som oftest ringe;
men i nogle Tilfælde kan dog Fosteret herved
blive udsat for Tryk, der kan fremkalde
Skævheder o. l.
Lp. M.

Fostoria [få↱stâ.rja], By i U. S. A., Stat Ohio,
ligger 55 km S. f. Toledo. (1910) 9600 Indb. F.
er Jernvejscentrum og har betydelige
Glasværker og forsk. anden Industri. Byen anvender
naturlig Gas.
H. P. S.

Fothergilla [↱fåðə-] L., Slægt af
Hamamelidaceerne, Buske med Blade, der meget ligner
Ælleblade, og tættrængte Blomster i
endestillede Aks. Blomsterne mangler Kronblade og
har talrige Støvdragere. 2 Arter. F. Gardeni L.
(F. alnifolia L. f.) fra Nordamerikas Skove med
24 Støvdragere; den findes dyrket i Haver. Af
F. involucrata Falc. (i Kashmir og Afghanistan)
anvendes ofte Veddet.
A. M.

Den ynder en noget fugtig Muldjord og
formeres ved indført Frø.
L. H.

Fotheringhay [↱fåðəriŋgei], Landsby i
England i Grevskabet Northampton, 15 km VSV. f.
Peterborough med Ruiner af det Slot, i hvilket
Richard III blev født og Marie Stuart 8. Febr
1587 blev henrettet.
G. Ht.

Fotios, byzantinsk Forfatter, f. omtr. 820 i
Konstantinopel, d. i Armenien 891, var under
Mikael III Anfører for Kejserens Garde og
Statssekretær, men tillige saa anset for sin
Lærdom, at man 857 kaldte ham til
Patriarkværdigheden, uagtet han endnu var Lægmand. Da
Pave Nikolaus senere forlangte, at Ignatios, der
før F. havde været Patriark i Konstantinopel,
atter skulde indsættes, sammenkaldte F. en
Synode i Konstantinopel, der i Modsætning
hertil lyste Nikolaus i Band. Men Kejser Basilios
traadte op herimod, da han var forbitret paa
F., som havde ekskommuniceret ham af Kirken,
fordi han var kommet paa Tronen ved at myrde
sin Forgænger Mikael. Basilios afsatte f. 857,
og en Synode i Rom satte ham i Band. Ignatios
blev nu atter Patriark; men da han døde 877,
blev F. igen Patriark; 886 forjoges han dog
atter af Kejser Leo Filosoffen; Pave Johan VIII
ekskommunicerede ham. F. forvistes til et
Kloster i Armenien og kom ikke mere tilbage til
Hovedstaden. Senere blev F. en af den gr.
Kirkes Helgener (6. Febr). Et af de vigtigste
Værker af F. er hans »Myriobiblion« ell. Bibliotheca,
der indeholder Udtog af for det meste tabte
Skr af 280 gr. Prosaikere (Udg. af Bekker,
Berlin 1824 i 2 Bd); i hans »Leksikon« (Udg. af
Naber, 2 Bd, Leyden 1865) findes ligeledes
Udtog af mange tabte Skr. Spørgsmaal ang. den
hellige Skrift har F. behandlet i »Amphilochia«
(henvendt til Metropolitten Amfilochios, der
havde stillet ham 300 Spørgsmaal). F. har skrevet
fl. Stridsskrifter mod den rom. Kirke, ligesom
han i det hele har bidraget meget til Skismet
mellem gr. og lat. Kristne; desuden: 4 Bøger
imod Paulicianerne (de ny Manichæer);
Homilier, der bl. a. er vigtige i hist. Henseende til
Oplysning om Forhold ved Russernes Angreb
paa Konstantinopel 868 (udg. af C. Müller i
Fragmenta Historicorum Græcorum, Bd V
[Paris 1870]). F. har ogsaa efterladt en Del Breve
(udg. af Valettas, London 1864). Vigtig for den
østerlandske Kirkeret er det F. tilskrevne Værk
»Nomocanon«, som dog muligvis ikke skyldes
F. En samlet Udg. af hans Værker findes i
Migne’s Patrologia Græca (Bd 101—104, Paris
1860). (Litt.: Kardinal Hergenröther,
»Photius« [3 Bd, Regensburg 1867—73]).
V. S.

Fotoalgrafi, Reproduktionsmetode, ved
hvilken Trykpladen fremstilles ved fotografisk
Overføring af et Billede paa en Aluminiumplade.
C. E. A.

Foto-Bakterier, se Bakterier, S. 544.

Fotoelektricitet, se Lyselektricitet.

fotoelektriske Fænomener, se
Lyselektricitet.

Fotofobi (gr.), se Lysskyhed.

Fotofon (gr.), et Instrument, der tjener til
at overføre Lyd ved Hjælp af et Bundt
Lysstraaler. Det er opfundet 1880 af Graham Bell
(Høretelefonens Opfinder) og Summer Tainter.
Figuren viser skematisk en af de anvendte
Former. Gennem Linsen a falder Sollyset paa et
tyndt og bøjeligt Spejl b, der begrænser et
Mundstykke, ind i hvilket der tales. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free