Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 579 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotofon - Fotogalvanografi - Fotogalvanoplastik - Fotogalvanotypi - Fotogelatinografi - Fotogen - Fotoglypti - Fotografi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbagekastede Straaler samles af Linsen c og træffer
Hulspejlet e, der kan være opstillet i temmelig
stor Afstand. Dette Spejl samler Straalerne paa
en Selencelle d, der kan være dannet af to
Metalspiraler, der ligger nær sammen uden at
røre hinanden. Rummet mellem Spiralerne er
udfyldt med Grundstoffet Selen, der i en vis
Tilstand har den Egenskab at faa sin ringe
Ledningsevne for Elektricitet stærkt forøget
ved Belysning. De to Spiraler er forbundne med
hver sin Pol af et galvanisk Batteri, og i
Ledningskredsen er indskudt en Telefon (g), til
hvilken Iagttageren lægger sit Øre; tales der nu
ind imod det tynde Spejl b, vil dette skiftevis
krumme sig mere ell. mindre under
Lydbølgernes vekslende Tryk, og Lysmassen, der falder
paa Selencellen, vil derfor snart være mere
sammentrængt, snart mere spredt. Selenets
Ledningsevne vil skifte i Takt med
Lydsvingningerne, Strømmen vil gøre det samme, og
Telefonen, gennem hvilken Strømmen gaar, vil
gengive Lyden. — Bell lod ogsaa en Lysstraale
træffe en Skive, der tæt ved Randen var
forsynet med en Kreds af Huller. Ved en Linse
var der sørget for, at Straalen blev samlet
saaledes paa Skiven, at den kunde slippe
gennem et enkelt Hul, og bag Skiven gjorde en
anden Linse Straalen cylindrisk paa ny. Den
kunde da paa stor Afstand opfanges ved
Hulspejl og Selencelle som før nævnt. Naar Hjulet
sattes i rask Omdrejning, blev Straalen afbrudt
i en bestemt Takt, og Telefonen gav en Tone.
Bell’s F. gav straks Anledning til mange
Spekulationer over Muligheden af at se paa
Afstand ved Elektricitetens Hjælp, men nogen
praktisk Anvendelse har den hidtil ikke faaet.
K. S. K.



Fotogalvanografi (gr.), en af Østerrigeren
Paul Pretsch (1808—73) opfundet Metode til
Fremstilling af Trykplader ved at tage
galvanoplastiske Udfældninger over et ad fotografisk
Vej dannet Gelatinerelief. Patentbeskrivelserne
fra 1854—66 findes i »Photogr. Correspondenz«
(1874, S. 46). Metoden har dog næppe fundet
stor praktisk Anvendelse. En noget lgn.
Fremgangsmaade er det saakaldte Heliotryk,
opfundet af G. Re i Jeletz, Rusland.
C. E. A.

Fotogalvanoplastik, en af Paul Pretsch i
1851 udarbejdet Metode til Fremstilling af et
Relief, galvanisk udfældet over et
Kaliumbikromat-Lim-Relief.
C. E. A.

Fotogalvanotypi, d. s. s. Fotogravure.

Fotogelatinografi, se Lystryk.

Fotogen, sv. Navn for Petroleum.

Fotoglypti, se Limtryk.

Fotografi (gr. af φῶς, Lys og γραφή], Skrift),
Lysbilledkunst, Lystegning, gaar ud paa at
frembringe Billeder ved at benytte Lysets kem.
Virkninger. Der gives visse Stoffer, som i frisk
Tilstand er hvide, men bliver mørke ved at
paavirkes af Lyset. Der gives andre Stoffer,
som ikke direkte forandrer Farven ved at
paavirkes af Lyset, men først ved en senere
Behandling skifter Farve paa de Steder, hvor
Lyset har virket. Men for at saadanne Stoffer
kan benyttes til Fremstilling af varige Billeder,
er det dog nødvendigt, at den Del af Stoffet,
der ikke er blevet paavirket af Lyset, maa
kunne bortskaffes ved et ell. andet
Opløsningsmiddel, medens den paavirkede Del bliver
tilbage, ell. omvendt. De Stoffer ell. Præparater,
der saaledes kan omdannes af Lyset og derfor
egner sig til fot. Brug, kalder vi »lysfølsomme«.
Til Behandling af lysfølsomme Stoffer behøver
man et saakaldt »Mørkekammer«, et
Arbejdsrum, fra hvilket alt »aktinisk« (ɔ: kem.
virksomt) Lys er fuldstændig udelukket. Det
»uaktiniske« Lys, der benyttes i Mørkekammeret,
faas i Reglen ved at lade Dagslys ell.
Lampelys falde igennem rødt ell. gult Glas.

F.’s Hovedopgave er navnlig at frembringe
Afbildninger af det, Øjet ser, ell. det, Øjet
ønsker at se (Røntgen-F., Mikro-F.). Man har i
lang Tid vidst, hvorledes man kan faa
Genstandene til at aftegne sig paa Baggrunden af
et Camera obscura. Man kunde, imedens
Tegningen viste sig, følge dens Konturer med en
Blyant og saaledes faa et varigt Billede; men
F. opstod dog først, da man fandt paa at lade
det af Lyset tegnede Billede falde paa en Flade,
over hvilken der var udbredt et lysfølsomt Stof,
saa at Lyset ved at omdanne dette Stof selv
frembragte et varigt Billede. Dette lykkedes
Daguerre, og hans store Opfindelse er lige
indtil den allernyeste Tid efterhaanden blevet
videre udviklet i en overordentlig høj Grad. Ved
Daguerre’s Metode, Daguerreotypien,
faar man ved Optagelsen det, vi nu kalder et
»positivt« Billede, ɔ: et Billede, i hvilket det
lyse og det mørke ligefrem svarer til det lyse
og det mørke i den virkelige Genstand. Men
Tegningen bliver omvendt m. H. t. højre og
venstre, som et Spejlbillede, og man faar kun
eet Eksemplar af Billedet. Disse Mangler
undgaas ved den nuv. F., ved hvilken man i Reglen
direkte optager et »negativt« Billede, et
Negativ, og dernæst ved Hjælp af dette
fremstiller det positive Billede i saa mange
Eksemplarer, man ønsker. I Negativet er Lys og
Mørke fordelt paa en Maade, der er aldeles
modsat den, der finder Sted i det positive
Billede. »Negativprocessen« og »Positivprocessen«
bliver saaledes to store Hovedafdelinger af det
fot. Arbejde (Fig. 1 og 2).

Fotografen optager som Regel Fotografierne
i et Atelier. Man fordrer af et saadant, at
der er tilstrækkelig meget Lys til, at
Belysningstiden ved Portrætoptagelser bliver
passende kort, og at dette Lys kan reguleres, saa
at Fotografen derigennem kan opnaa
forskellige Lysvirkninger. Tidligere benyttede man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>