- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
582

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kollodium, hvorefter den »sensibiliseres« ɔ:
gøres lysfølsom ved at bades et Par Minutter i
en Opløsning af salpetersurt Sølvilte. Herved
bliver der i Kollodiumhinden udskilt Jodsølv
med et Overskud af salpetersurt Sølvilte.
Overhældningen kan foretages i Dagslyset; men
Anbringelsen i Sølvbadet og hele den øvrige
Behandling, Pladen skal undergaa før og efter
Eksponeringen, indtil den er »fikseret«, maa
kun foretages ved uaktinisk, gult Lys. Naar
Kassetten efter Eksponeringen er kommet
tilbage til Mørkekammeret, maa Pladen straks
tages ud, og det »latente« (endnu ikke synlige)
Billede maa »fremkaldes«. Dette sker ved at
overhælde Pladen med en Opløsning af
svovlsurt Jernforilte, hvortil er sat lidt
Iseddikesyre. Herved reduceres Sølvet paa de af Lyset
paavirkede Steder, og disse faar nu en mere
ell. mindre intensiv mørk Farve. Billedet maa
derefter afskylles godt. Derefter maa det
»fikseres« ɔ: det ikke omdannede Jodsølv maa
opløses og bortfjernes, og dette kan ske ved at
overhælde Pladen med en Opløsning af
Cyankalium og atter udvaske den. Nu kan den
uden Skade bringes ud i Dagslyset, men da
Billedet er meget lidt dækkende, maa det
forstærkes med Sølvforstærker, Blyforstærker ell.
en anden dertil egnet Forstærker med
paafølgende Sværtning. Pladen stilles derpaa til
Tørring og lakeres. De vaade Plader er ikke
saa lysfølsomme som de tørre; men i Reglen
giver de klarere og finere Negativer og en
rigtigere Fordeling af Lys og Skygge end disse,
naar Eksponeringstiden har været rigtig.

Den tørre Proces har mange Fortrin
fremfor den vaade. De tørre Plader er langt
mere lysfølsomme end de vaade, og mange
vigtige Anvendelser af F. vilde uden dem have
været umulige. De tørre Plader fremstilles
fabrikmæssig i fl. og fortrinlige Kvaliteter. De
kan i Reglen holde sig brugbare i meget lang
Tid, og Fremkaldelsen kan foretages straks
efter Eksponeringen ell. senere; undertiden lykkes
den endnu fl. Aar efter. Tørre Plader
fremstilles saa godt som udelukkende ved at
overhælde Glasplader ell. Films med
Bromsølvgelatine- ell. Klorsølvgelatine-Emulsion. De tørre
Pladers Følsomhed kan bestemmes ved en
simpel Prøve ell. ved Hjælp af et Sensitometer
(Følsomhedsmaaler).

Paa de tørre Plader faar man ligeledes ved
Optagelsen et latent Billede, der først bliver
synligt ved Fremkaldelsen. Da Pladerne er
mere lysfølsomme end de vaade, maa de
behandles meget forsigtigt og selv i
Mørkekammeret ikke mere end nødvendigt udsættes
for det svage røde ell. gule Lys. Ved
Fremkaldelsen lægges Pladen i en Fremkalderskaal
og overhældes med en ell. anden
Fremkalderblanding (se Fremkalder), som man lader
virke, indtil Billedet er tilstrækkelig fremkaldt
i alle Detaillerne; derefter afskylles Pladen
godt, fikseres i en Opløsning af
Svovlundersyrligt Natron og udvaskes godt paa ny,
hvorefter den kan bringes ud i Dagslyset og
hensættes til Tørring paa et støvfrit Sted. Efter
at den er blevet fuldstændig tør, kan den
lakeres; men det er ikke nødvendigt. Den kan
ikke tørres ved stærk Varme saaledes som
Kollodiumpladerne, da den vaade Gelatine let
smelter ved Opvarmning. Hvis Belysningen og

illustration placeholder
Fig. 6. Fotografisk Reproduktions Kamera.


illustration placeholder
Fig. 7. Kopierramme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free