Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sølvbilleder paa Papir og Læder, der var
gennemtrængte med Sølvopløsning. Han kopierede
Glasmalerier og fandt, at det Lys, der gik
gennem det røde, gule og grønne Glas, havde en
meget ringere kem. Virkning end det, der gik
igennem blaat Glas, og han gjorde fotografiske
Kopier efter Træernes Blade og Insekternes
Vinger; men Billederne, som han ikke kunde
fiksere, maatte opbevares i Mørke. Davy
benyttede et Solmikroskop til at danne smaa
Billeder og fandt, at Klorsølv var mere lysfølsomt
end Sølvnitrat, men foretrak dette sidste, fordi
det var opløseligt i Vand. Han tilstaar selv, at
han ikke kunde fiksere Klorsølvbilleder, og
Scheele’s Opdagelse kendte han altsaa ikke.
Seebeck fandt 1810, at man ved Hjælp af hvidt
Klorsølv kunde frembringe et Billede af
Solspekteret i dettes naturlige Farver. Det af
Courtois 1811 opdagede Jod blev 1814 nøjere
undersøgt af Davy, der s. A. opdagede Jodsølvet og
dettes Lysfølsomhed. 1819 opdagede Sir John
Herschel de svovlundersyrlige Salte og beskrev
deres Egenskaber, og omtaler bl. a., at de let
opløser store Portioner af det fældede Klorsølv;
men Opdagelsen forblev i lang Tid upaaagtet.
Daguerre vidste intet om den 1839, da
Beretningen om Daguerreotypien fremkom, og selv
Herschel’s Samtidige og Landsmand, den
fortjente Forsker Talbot forsøgte at fiksere sine
Klorsølvbilleder med mange andre Salte end
netop Svovlundersyrligt Natron. Først 1839, da
alle talte om Daguerreotypien, fandt Herschel,
at Svovlundersyrligt Natron var et fortræffeligt
Fiksermiddel, og gjorde Talbot opmærksom
derpaa. Liebig omtaler 1833, at Tegninger ell.
Pletter paa Tøj, dannede af saakaldet
uudsletteligt Blæk (salpetersurt Sølvilte), kan
bortfjernes ved, at man først behandler dem med
Klorvand, indtil de bliver hvide, og derefter
bortfjerner det dannede Klorsølv med
Ammoniak. Brom og Bromsølv blev opdagede 1826 af
Balard, men blev først anvendte i F. noget efter
Daguerreotypiens Opfindelse. Döbereiner
opdagede 1831 det oxalsure Jerntveiltes
Lysfølsomhed, og den herpaa grundede fotokemiske
Proces blev af stor Bet. m. H. t. den senere
Opfindelse af Cyanotypi, Platintryk og forsk.
Fotometre. Pyrogallussyre blev fremstillet ren
af Braconnot 1831. Han fandt ogsaa, at den
langt hurtigere end Gallussyre reducerer
Opløsninger af Sølvsalte til metallisk Sølv.
Vauquelin havde 1798 opdaget Sølvkromatets
Lysfølsomhed; men Prof. Suckow paaviste 1832,
at de kromsure Salte i Forening med organiske
Stoffer er lysfølsomme, ogsaa naar de ikke
indeholder Sølv.
Man havde ligesom lejlighedsvis fundet en
Del lysfølsomme Stoffer og deriblandt fl., som
ikke findes nævnte her, da de to fr. Forskere
Nicéphore Niépce og Daguerre, først hver for
sig og senere i Forening, stillede sig den
bestemte Opgave at udfinde Midler til at
frembringe Billeder ved Lysets Hjælp.
Niépce gav sig af med forsk. mek. Opfindelser
og desuden med Litografien, der netop blev
opfundet paa den Tid og straks blev bekendt i
Frankrig. Han havde læst mange af den Tids
kem. Skrifter, og han forsøgte at optage
Billeder i et Camera obscura. Foruden den
litografiske Sten benyttede han ogsaa Metalplader,
som han overdrog med en ell. anden Fernis og
ætsede, saa at de kunde give Aftryk med Farve
paa Papir. Han havde læst om
Guajak-Harpiksens og maaske om andre Harpiksarters
Lysfølsomhed, og ved at benytte Asfalt som
lysfølsomt Stof lykkedes det ham 1816 at
frembringe heliografiske Plader, der kunde give
Aftryk paa Papir. Daguerre var især blevet
bekendt ved det af ham opfundne Diorama, som
han foreviste i Paris. Han forsøgte ogsaa at
optage Billeder ved Hjælp af et Camera
obscura og brugte hertil fosforescerende
Substanser, »der begærlig indsugede Lyset, men
kun beholdt det i kort Tid«. Optikeren Charles
Chevalier i Paris leverede optiske Sager saavel
til Daguerre som til Niépce, og dette gav
Anledning til, at de to Forskere kom i
Forbindelse med hinanden. 14. Decbr 1829 blev der
sluttet en Kontrakt imellem dem, efter hvilken
de i Forening skulde arbejde videre paa den
Opfindelse, der allerede var gjort af Niépce og
forbedret af Daguerre, og de skulde gensidig
meddele hinanden, hvad de hidtil havde
opfundet og fremdeles maatte opfinde. Niépce’s
Indskud i Firmaet bestod til Dels i en udførlig
Beskrivelse af de Metoder, han hidtil havde
brugt, og Daguerre’s bl. a. af hans
Forbedringer ved Kameraet og hans Kundskaber og
Talenter. Der omtales ogsaa Kameraer med
Prisme, som man uden Tvivl brugte, for at
Billedet ikke skulde blive omvendt m. H. t. højre
og venstre; men det synes, at denne Forbedring
nærmest skyldes Chevalier. Niépce havde brugt
Sten, Glas ell. Metal og havde fl. Gange forevist
»Heligrafier«. Dette Navn brugte han saavel om
Lysbilleder paa Glas og Metal som om Aftryk
med Farve paa Papir efter ætsede heliografiske
Plader. Det lysfølsomme Stof, han benyttede,
var Asfalt, som han opløste i Dippel’s Olie, og
til Fremkaldelse brugte han en Blanding af
Lavendelolie og Stenolie. Optagelser med
Kameraet paa Asfalt fordrede meget lang Tid;
men Niépce brugte ogsaa en Slags
Kontaktkopiering. Først brugte han Tinplader, men
senere forsølvede Kobberplader, der gav større
Kontrast mellem Lys og Mørke. Paa saadanne
Plader fik han meget tydelige Asfaltbilleder;
men da Lysforholdene var urigtige, tænkte han
paa, at denne Fejl kunde undgaas, hvis han
kunde finde paa at gøre Sølvet sort. Dette
lykkedes ved at udsætte det færdige Asfaltbillede
for Joddampe, hvorved der blev dannet mørkt
Jodsølv, og Asfalten blev derefter bortfjernet
med Alkohol, saa at de Steder, den havde
dækket, kom til at danne de lyse Partier af
Billedet. Niépce havde brugt Jod til at sværte
Sølvet; men at Jodsølv er lysfølsomt, blev først
noget senere opdaget af Daguerre. Han gav
Niépce Underretning derom og opfordrede ham
til at gøre Forsøg med Jodsølv. Niépce fulgte
Anvisningen, men uden at opnaa
tilfredsstillende Resultater, og han døde allerede 1833. Hans
Søn Isidore Niépce indtraadte nu i hans Sted i
Forbindelsen med Daguerre. 1837 kunde
Daguerre endelig forevise Niépce Prøver paa
Lysbilleder, optagne ved kort Belysning i Kameraet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
