Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fotografiske Objektiver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
simpleste Udtryk til Bestemmelse af Billedets
Beliggenhed, naar Genstanden er givet, faas
ved at indføre Afstandene FA = x og F’B = x’
fra de resp. Brændpunkter til Objekt
henholdsvis Billede; de regnes positive udefter fra
Linsen. Man har nemlig da til Bestemmelse af x’
flg. Ligning: xx’ = f2, hvor f er Brændvidden.
f. er tillige bestemmende for Forstørringen, idet
denne er y’/y = f/x = x’/f; positiv Værdi for
Forstørringen betyder omvendt Billede.
Brændvidden, hvis opr. Definition maa forbigaas her (den
defineres ved Udtrykket for Forstørringen i et
bestemt Tilfælde), er Afstanden fra
Brændpunkterne til de resp. Hovedplaner H og H’
(hvis Bet. omtales i Linse); Brændvidden er
altsaa i Alm. ikke lig Afstanden fra
Brændpunkterne til Linsens Yderflader, saaledes som
det tilnærmelsesvis er Tilfældet ved en tynd,
enkelt Linse, der er et specielt Tilfælde af de
her behandlede Systemer; disse Afstande, F M
og F’ N, kaldes Snitvidderne. Da Hovedplanerne
i Reglen ligger inde i det fot. Objektiv, vil for
et ikke for tykt Objektiv Snitvidderne dog ikke
være meget forskellige fra Brændvidden; men
en bedre Tilnærmelse faas i hvert Fald ved alle
symmetriske Objektiver ved at antage
Hovedplanerne faldende sammen midt i Objektivet,
saa at Brændvidden omtr. er lig Snitvidden +
Objektivets halve Tykkelse. (Det er kun, naar
der ligger det samme Medium [her Luft] paa
begge Sider af Linsesystemet, at de to
Brændvidder er lige store, og Forholdene bliver saa
simple, som her omtalt, men dette er jo altid
Tilfældet ved Anvendelsen af fot. Objektiver).
Den kendte Form for Afbildningsligningen faas,
naar Afstandene a og b fra Objekt og Billede til
de resp. Hovedplaner indføres: 1/a + 1/b = 1/f.
Indføres Reduktionsmaalestokken
(Formindskelsen) m = y/y’ faas x = mf, x’ = f/m,
a = (m+1)f, b = m+1/m f, AB = (m+1)2/m f +HH’,
hvor HH’ for det meste kan bortkastes. Disse
Ligninger løser de i Fotografien forefaldende Opgaver.
Skal man f. Eks. med et fot. Objektiv f = 36 cm
formindske en Tegning til 1/4 Størrelse, har vi
m = 4 og faar da: a = (4 + 1)·36 = 180 cm
og b=4+)/4·36 = 45 cm. Tegningen skal
altsaa anbringes 180 cm fra Objektivets
Hovedplan, og dens Billede falder i 45 cm Afstand
ell. 9 cm: fra Brændpunktet. Vi ser af
Udtrykket for Forstørringen, at denne er mindre end
1, naar x er større end f; dette er Tilfældet
ved den allermeste Fotografering.
Forstørringen bliver 1 for x = f og større end 1, naar
x er mindre end f, hvilket altsaa skal være
Tilfældet ved fot. Forstørring.
Sammensættes fl. Linsesystemer, faas et nyt,
for hvilket ganske tilsvarende Afbildningsregler
gælder; dette har Anvendelse i de ndf. omtalte
Dobbeltobjektiver og Teleobjektiver.
Sammensættes et nyt Objektiv af 2 tynde Objektiver
med Brændvidderne f1 og f2 og anbragt i
Afstanden d fra hinanden, faar det resulterende
Objektiv Brændvidden f bestemt af 1/f = 1/f1 +1/f2 — d/f1f2).
Dybde. Hidtil forudsattes, at Objektet var
plant, hvilket imidlertid kun sjældent er
Tilfældet (ved Reproduktion, Gengivelse af
Malerier o. l. og ved Forstørring). I Alm. har
Objektet ogsaa Udstrækning i Dybden (d. v. s.
i Retning af det fot. Objektivs Akse); om skarp
Afbildning paa den lysfølsomme Plade (B, Fig.
2) kan der da strengt taget kun være Tale for
den Del af Objektet, der ligger i en bestemt
Plan A, den hvorpaa Objektivet O er indstillet,
medens Punkter, der ligger længere fra ell.
nærmere ved O (henh. I og III), paa B
repræsenteres ved »Spredningskredse«, henh. αβ
og γδ. Disses Størrelse og dermed den Grad
af Uskarphed, hvormed de betragtede Punkter
afbildes, bestemmes af
Blænderaabningen, den 4. af de Størrelser, der bestemmer
det ideale fot. Objektivs Virkning. Blænderen
(s. d.) i det fot. Objektiv er i Reglen anbragt
inde i Objektivet, kun ved de billigste Objektiver
og »Landskabslinser« er den anbragt foran det,
men desuden virker enhver Linserand som
Blænder. Hvorledes man i Alm. finder, hvilken
af de forhaandenværende Blændere der er den
virksomme Blænder (Aperturblænderen), her
altsaa den, der bestemmer Grundfladen i den
Lyskegle, som ethvert Objektpunkt sender
gennem det fot. Objektiv, omtales under optiske
Instrumenter; i det fot. Objektiv bliver
det altid den egentlige Blænder, der er virksom
Blænder. Men Grundfladen i Lyskeglen bliver
ikke selve denne den virksomme Blænders
Aabning, men det Billede
(Indgangspupillen), som den Del af det fot. Objektiv, der
ligger mellem Objektet og Blænderen, danner af
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. Dybde. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
