Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fotografiske Objektiver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dennes Aabning (det er dette Billede og ikke
selve Blænderen, man ser fra det fot. Objektivs
Objektside); en Lyskegle med denne Grundflade
vil nemlig, naar den har passeret den nævnte
Del af Objektivet, netop udfylde selve
Blænderen. Den tilsvarende Lyskegle, der forlader
det fot. Objektiv, har paa samme Maade til
Grundflade det Billede
(Udgangspupillen), som Resten af det fot. Objektiv danner
af selve Blænderens Aabning. Det er altsaa
ikke rigtigt, men kun en grov Simplifikation,
naar i Fig. 2 de indfaldende og udgaaende
Lyskegler har samme Grundflade M N; det har
de kun for en enkelt Linse, hvis Rand er den
eneste Blænder. Kun i de nævnte Objektiver,
hvor Blænderen er anbragt foran Objektivet,
er dennes Aabning selv Indgangspupil.
Alle Forhold ang. det fot. Objektivs Dybde
(dets Evne til at afbilde Objekter i forsk.
Afstand tilstrækkelig skarpt samtidig) overses
lettest ved at betragte det plane Billede B som
en m Gange formindsket, men i øvrigt (det
ideale fot. Objektiv forudsat) fuldstændig
nøjagtig Kopi af Planen A, hvorpaa alle
Objektpunkter projiceres hen ved de indfaldende
Lyskegler, saa at I repræsenteres af
Spredningskredsen ab, og III af cd o. s. v. Naar nemlig
det færdige Billede betragtes i den rigtige
Afstand (se ndf.), vil Indtrykket paa Øjet, bortset
fra den forsk. Akkomodation, der ikke mærkes
meget, være ganske det samme, som naar denne
Plan betragtes af Øjet, anbragt midt i
Indgangspupillen P. Vi ser da, at alle Spredningskredse
aftager, og altsaa det fot. Objektivs Dybde
tiltager i samme Forhold, som Blænderaabningen
gøres mindre. Endvidere, at Dybden bag
Indstilleplanen A bliver noget større end Dybden
foran den. Det indses, at f. Eks. ved
Landskabsoptagelser bør der, naar man vil have størst
Dybde, ikke være indstillet paa uendelig, men
paa en saa meget nærmere Plan, at de fjerneste
Objektpunkter netop afbildes i den største
tilladelige Uskarphed, hvilket vil sige, at deres
Spredningskredse paa A netop ikke er store
nok til, at et Øje ved P kan erkende dem.
Den dertil svarende Synsvinkel er c. 1’. I øvrigt
maa den nærmere Omtale af Dybden, der paa
det nøjeste hænger sammen med Lysstyrken,
opsættes til Behandlingen af denne (s. ndf.).
Perspektiv, Betragtningsafstand.
Ved enhver Afbildning, altsaa ogsaa ved
Fotografering, maa det tilstræbes (naar man
ganske bortser fra Spørgsmaalets kunstneriske Side),
at Billedet kan frembringe det samme Indtryk paa
Øjets Nethinde som Genstanden. Betingelsen
herfor er, at Øjet anbringes i den rigtige
Stilling til og Afstand fra Billedet, saa at hver Del
af dette ses under samme Synsvinkel som ved
den direkte Betragtning af Genstanden. (Vi
indskrænker os til at omtale Synet med eet Øje og
bortser fra Billedets Farve, som man ved
Betragtningen let abstraherer fra). Hvorledes det
forholder sig hermed, ses af Fig. 3. hvor ABCD
i Nr. 1 er Sidefladen af en Terning, der skal
afbildes ved et Objektiv (ell. af en Tegner) i
P, der altsaa bliver perspektivisk Centrum.
Dersom der indstilles paa Planen AD, bliver
Punkt C repræsenteret ved E. Lad nu aed i Nr
2 fremstille et Billede af denne Plan i halv
Størrelse. Det skal da betragtes fra et Punkt i
en Afstand, der ogsaa er halvt saa stor som
AP; lad det være p. I saa Fald frembringer
Billedet ganske samme Nethindebillede i Øjet
(stadig bortset fra den forsk. Akkomodation),
som Genstanden vilde have frembragt, betragtet
fra P, og baade dersom man ved, at Billedet
forestiller en retvinklet Fig., ell. man forud
kender dens Dybde, føres man netop til at give
den den rigtige kvadratiske Form abcd. Men
betragtes Billedet fra en for stor Afstand
(3 og 4), føres man enten, dersom man ved,
at det er en retvinklet Fig., altsaa overalt lige
høj, til at give den for stor Dybde (3), ell.
dersom man forud kender Figurens Dybde, føres
man til at antage Baggrunden for lille i
Forhold til Forgrunden (4). Omvendt, dersom
Betragtningsafstanden er for lille (5 og 6); Fig.
bliver da enten for flad, ell. Baggrunden for
stor i Forhold til Forgrunden, alt efter som man
forud er bedst underrettet om Figurens Højde-
ell. Dybdeforhold.
Et Fotografi skal følgelig betragtes i en
Afstand lig den Afstand, den fotografiske Plade ved
Optagelsen havde fra Objektivet (nøjagtigere
dets Udgangspupil), for at faa det rigtige
Perspektiv frem. Ved de fleste fot. Optagelser er
Objektet saa langt borte, at Billedet falder
meget nær i Objektivets Brændplan; den rigtige
Betragtningsafstand for de allerfleste
Fotografier bliver altsaa lig Brændvidden for det
Objektiv, hvormed det er taget. Men i de moderne
Haandkameraer fotograferer man nu med saa
korte Brændvidder (10—15 cm), at
Betragtningsafstanden bliver mindre end
Nærpunktsafstanden for Voksne; derfor betragtes de fleste
Fotografier i for stor Afstand, hvoraf Følgen bliver
det kendte Perspektiv, der undertiden fejlagtig
kaldes Fortegning. Forgrunden synes for stor
ell. Dybden for stor. Fejlen afhjælpes ved at
betragte Fotografiet gennem en Linse af
Brændvidde lig Objektivets (anvendt i Panoramaet),
men allerede en Linse med nogenlunde den
rigtige Brændvidde hjælper betydeligt; v. Rohr i
Firmaet Zeiss har konstrueret et Linsesystem
(Veranten), der er korrigeret særligt hertil.
Omvendt betragtes Teleobjektivoptagelser i
 |
| Fig. 3. Perspektiv. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
